Med støtte kan Kim tage en uddannelse: Mere end hver 10. studerende har i dag et handicap

Vi er langt fra lighed i uddannelse, mener organisation, der savner fleksibilitet.

Kim Allan Moberg har en personlighedsforstyrrelse, som gør det svært for ham at studere. (Foto: Anders C.Østerby)

Antallet af studerende med fysiske og mentale handicap er steget markant de seneste ti år.

I 2010 udgjorde studerende med funktionsnedsættelser tre procent, hvilket i 2020 var steget til 11 procent af alle studerende på de videregående uddannelser.

Det viser tal fra en rapport, der er udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i februar i år.

Dermed har omkring 30.000 eller mere end hver 10. studerende et fysisk eller psykisk handicap, og det er en god nyhed, mener Vibeke Bliksted.

Hun er specialpsykolog i psykiatri og lektor ved Aarhus Universitetshospitals afdeling for psykoser.

- Det må være et udtryk for, at der er nogle unge mennesker, som vi ellers tidligere har tabt på gulvet, som nu faktisk er blevet i stand til at få de støtteforanstaltninger, de skal have for at kunne tage sig en uddannelse.

Bedre til at diagnosticere

Vibeke Bliksted fortæller, at vi som samfund er blevet bedre til at diagnosticere, og at det er grunden til en del af stigningen.

Samme pointe har William Korte. Han er 23 år og studerer til lærer. Han har samtidig muskelsvind og er næstformand i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

William Korte roser uddannelserne for at være blevet bedre til at tage hensyn til studerende, som har brug for ekstra støtte. Der er dog også et men, mener han:

- Vi kan altid gøre det bedre, og jeg mener ikke, vi gør det godt lige nu. Der er rigtig høj frafaldsprocent for unge med funktionsnedsættelser, meget højere end den er for resten af civilsamfundet, siger han.

Når man som studerende har en funktionsnedsættelse, har man ret til specialpædagogisk støtte, ligesom man kan få lov til at gå til eksamen på særlige vilkår.

36-årige Kim Allan Moberg læser til produktionsteknolog på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, og han ved, hvor svært det kan være at klare en uddannelse.

For han har en personlighedsforstyrrelse, der gør, at han skal bruge mere energi end de fleste på det sociale liv i et klasselokale. Derfor er han tidligere droppet ud af 11 uddannelser.

- Jeg er meget hypersensitiv. Det er ligesom nogle lamper, der hele tiden tænder og slukker ude i horisonten, og hver gang de starter op, skal jeg til at forholde mig til, om der er en fjendtlig tanke eller en skjult hensigt. Det kræver sindssygt meget energi.

Han har på sin nuværende uddannelse en tæt dialog med en faglig vejleder, der blandt andet hjælper ham med at få struktur på studielivet.

- På den måde kan jeg bedre håndtere uddannelsen og især stressniveauet. Det gør, at jeg ikke bliver så presset hele tiden, og at energien ikke bliver opslugt. Så er der mere overskud til for eksempel at lave lektier, siger han.

Savner fleksibilitet

Ifølge rapporten fra Forsknings- og uddannelsesstyrelsen er trivslen langt lavere hos studerende med funktionsnedsættelser end hos andre studerende.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap savner politisk handling, der skal forbedre vilkårene for den gruppe studerende.

Organisationen savner blandt andet fleksibilitet. Et konkret ønske er, at man skal kunne tage sin uddannelse på deltid, samtidig med at SU'en følger med.

Kim Allan Moberg er glad for den støtte, han får på UCL. - Men jeg har også råbt på hjælp, siger han. (Foto: Anders C. Østerby)

Det ønske bakkes op af Alice Petersen, der er leder af studieservice på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og som også har siddet i arbejdsgruppen bag rapporten.

- Lige nu er vores uddannelsessystem skruet sådan sammen, at hvis man vil have en videregående uddannelse, er det på fuld tid. Men en del af de studerende med funktionsnedsættelser skal måske ud og have et job på nedsat tid.

- Som det er nu, er de også underlagt fremdriftsreformen. Det vil sige, at de også skal have X antal ECTS-point, for at deres SU ikke stopper.

Professionsbachelor-uddannelserne har den største andel af studerende med handicap. Her har hver sjette studerende en funktionsnedsættelse.

Minister: Forholdene skal være bedre

Ifølge både ligebehandlingsloven og FN's handicapkonvention skal mennesker med handicap have samme mulighed for at uddanne sig som andre.

Og Vibeke Bliksted, specialpsykolog i psykiatri og lektor ved Aarhus Universitetshospitals afdeling for psykoser, fortæller, at der gennem de seneste år er sket "et kæmpe skred i den rigtige retning".

Men spørger man William Korte, er der langt til egentlig lighed i uddannelse.

- Der er desværre nogle tendenser til, at det er dem, der råber højst, der bliver hjulpet først. Og vi er ikke den målgruppe, der råber højst, siger han.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) skal vi i Danmark skabe lige muligheder for alle, der kan og vil studere.

- Jeg er enig med Sammenslutningen af Unge Med Handicap i, at vi skal se på, hvordan forholdene for studerende med funktionsnedsættelser kan gøres endnu bedre. Det er der bred politisk enighed om, skriver ministeren i en mail til DR.

Han vil indkalde til politiske forhandlinger efter sommer.

Uddannelse giver livskvalitet

Vibeke Bliksted peger på, at det giver et kæmpe løft i livskvalitet at få mulighed for at forfølge de sammen drømme som andre jævnaldrende unge.

- Hvis du er glad og laver noget meningsfuldt til daglig og får den støtte, du har brug for, bliver du mindre stresset og presset, hvilket kan give en bedring rent psykisk.

Kim Allan Moberg sammen med sin faglige vejleder, Anita Nielsen, som hjælper ham med at få struktur på hverdagen. (Foto: Anders C. Østerby)

Det kan Kim Allan Moberg genkende. Han er, hvis alt går vel, uddannet produktionsteknolog om et år. For nylig fik han et 10-tal til eksamen.

- Det giver mig noget selvværd, og det gør også, at jeg tør stole på, at den her uddannelse er den rigtige for mig. Den støtte, jeg har fået, har været vigtig for mig, siger han.

Derfor er Kim Allan Moberg langt mere optimistisk, end han tidligere har været. Men det har også været en hård kamp at nå hertil, siger han.

- Jeg har råbt på støtte og hjælp, fordi jeg ved, jeg har behov for det. Og det kan være utrolig svært for unge, der har de her problemer, at få råbt systemerne op.