Mere ro i timerne og færre konflikter imellem børnene: Folkeskoler har glæde af coronatiltag

'Vi har faktisk lært noget spændende under coronaen,' siger formand for Skolelederforeningen.

Ingen skoleklokke, der ringer ind eller ud til time, masser af kreativ udendørs undervisning og få timer i klasseværelserne.

Skoledagen har været anderledes for både lærere og elever efter genåbningen af folkeskolerne oven på coronanedlukningen.

Men det er både sjovere og bedre at gå i skole nu end før coronanedlukningen.

Det mener i hvert fald Simon Skibdal Christensen fra 5.A på Gelsted Skole på Vestfyn, som nyder, at klokken ikke ringer ind og ud til time.

- Vi har et lidt bedre flow i timerne. Man får tid til tingene, og man når lidt mere end i de normale timer, siger han.

Simon Skibdal Christensen fra 5.A på Gelsted Skole er rigtig glad for, at meget af undervisningen nu foregår udendørs. (Foto: Thea Bjørn - DR)

Også de mange udendørs timer

gavner
både indlæringen og det sociale liv i klassen.

- Ens hjerne har det bedre, og det er nemmere at lave opgaverne. Nogle gange kunne der godt være problemer med de andre klasser, men det er der ikke nu, fordi vi har hver vores

zone
, og man får et meget tættere fællesskab med sin klasse, siger Simon Skibdal Christensen fra 5.A.

Noget af tage ved lære af

Og de mange gode erfaringer skal skolerne lære af, når de i fremtiden vender tilbage til en mere almindelig skoledag uden corona, mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Han peger på, at corona-undervisningen har løst nogle af de udfordringer i

folkeskolereformen
, som skolerne har haft svært ved at leve op til.

- Noget af det, vi ikke lykkedes med før 12. marts, kører som smurt lige for øjeblikket, siger Claus Hjortdal.

Coronakrisen har blandt andet tvunget skolerne til at gennemføre mere udendørs undervisning med aktiviteter og bevægelse.

- Vi ændrer undervisningsformen rigtig meget for øjeblikket. Men tænker ikke så meget i fag, men mere i nogle tematikker. Det betyder, at man slår klokken fra, fordi man ikke har travlt med at skifte lærere - det er nærmest en flydende udskiftning, siger Claus Hjortdal.

Den undervisningsform, man har haft med blandt andet at undervise i mindre grupper, har også haft en positiv

effekt
, mener formanden.

- Ved at gå lidt væk fra den forholdsvis stivnede undervisningsform er der mindre uro i klassen og færre konflikter, og man føler, at man er tættere på eleverne, siger Claus Hjortdal.

Det samme billede tegner sig i de tilbagemeldinger, som landsorganisationen Skole og Forældre modtager fra forældre efter genåbningen af folkeskolerne.

- Vi hører blandt andet, at der er færre konflikter imellem børnene og mere ro i timerne, og så får vi positive tilbagemeldinger på ude-undervisningen, siger næstformand Cecilie Harrits.

Landsforeningen Skole og Forældre håber på, at nogle af de gode erfaringer fra coronaskolen tages med videre i folkeskolen fremover.

- Når man ser børn, der blomstrer, og vi får

reduceret
konfliktniveauet og hører, at børn, der før har haft brug for socialpædagogisk støtte, trives bedre i de mindre grupper, så er der jo også et økonomisk perspektiv i det, siger næstformand Cecilie Harrits.

Øget trivsel og motivation

På Gelsted Skole har en ny undervisningsform med blandt andet to faste lærere i hver klasse, som har alle fagene, og en skoleklokke, der ikke ringer, givet øget

trivsel
for både lærere og elever.

- Det har fungeret langt bedre, end vi havde forventet, for vi var jo nødt til bare at prøve nogle ting af. Sammenhængen i skoledagen giver bare mening, siger skoleleder Anders Fæster Nielsen og eksemplificerer:

- Nu gør man tingene færdige, eller man siger, at "nu holder vi en pause, inden vi skal i gang med noget nyt", og det giver bare en større sammenhæng for lærere og elever.

På Gelsted Skole på Vestfyn kastede de sig ud i nye undervisningsformer på grund af coronaretningslinjerne. (Foto: Thea Bjørn - DR)

De mange coronaretningslinjer tvang skolens ledelse til at tænke i nye baner, for eleverne skulle for eksempel møde forskudt, og derfor gav det ikke længere mening, at klokken ringede.

De nye undervisningsformer er løbende blevet

evalueret
, og den ændrede fleksibilitet er helt klart noget, som skal tages med til undervisningsformen allerede fra næste år, mener skolelederen.

- Det, at der er få lærere i hver klasse, og det, at man har klassen i nogle blokke, giver rigtig god mening, og det tænker jeg, at vi skal fortsætte med. Og vi kan som minimum slukke for klokken, så den ikke ringer ud, men kun ringer ind, siger Anders Fæster Nielsen.

Men vi skal huske, at det ikke er alle elever, der har glæde af den ændrede hverdag, fastslår Anders Fæster Nielsen.

- Der er også nogle børn, som har rigtig meget brug for struktur, for eksempel at man ved, at den her aktivitet tager 45 minutter, og så har vi en halv times pause, så dem skal vi også være rigtig opmærksomme på.

'Der er et momentum'

Den øgede

trivsel
i folkeskolerne er en generel
tendens
, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

- Vi oplever børn, der ikke har konflikter og som kommer glade i skole. Vi synes, det er vigtigt, at vi tager de elementer med, som vi har lært af det her.

Han har derfor inviteret Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren til en snak, så de kan sikre, at de nyfundne guldkorn ikke bliver smidt ud, når hverdagen igen rammer.

- Jeg har taget en snak med dem om, at der er et momentum lige nu til at se på, hvordan vi skal komme videre med folkeskolen, og vi kan se, at vi er lykkes med nogle nye ting de sidste måneder, siger Claus Hjortdal.

Facebook
Twitter