Du har garanteret mærket ålegræsset mellem tæerne og tænkt, at det var tang, når du har badet om sommeren.

Men faktisk er det en græsart, der både er godt for naturen og klimaet.

Fra en båd i Gamborg Fjord ved Lillebælt sætter flere marinbiologer i de her dage 18.000 totter ålegræs ned på havbunden med søm. Om tre års tid er det meningen, at ålegræsset vil gavne både fjorden og binde CO2.

En af dem, der smider ålegræsset om et søm, er Niels Ole Præstbo. Han er sekretariatschef i Naturpark Lillebælt og har hænderne nede i en spand vand med ålegræs. Han fortæller, at de 18.000 totter skal dyrkes på et areal på én hektar.

- Nede i spanden har vi nogle ålegræsskud, som vi har bundet på søm for at kunne plante dem nede på havbunden.

- Vi skaber et nyt levested ved at lave nogle nye ålegræsenge derude. Det er ligesom at plante en skov – bare ude på havet, siger Niels Ole Præstbo.

I flere danske farvande plantes der ålegræs

Det er flere steder i landets indre farvande, at marinbiologer planter ålegræs i.

Det fortæller Paula Canal-Vergés, der er med i projektet og er adjunkt ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Faktisk har man allerede plantet det i blandt andet Vejle, Kolding, Lunkebugten, Odense og Horsens Fjord, og snart venter Limfjorden, Nærå strand og Mariager Fjord også. For ålegræs har flere gavnlige effekter, siger hun.

- Ålegræs giver en stor biodiversitet, fordi det er habitat for smådyr, som fisk også lever af. For det andet, kan det optage og langtidslagre næringsstoffer som kvælstof og fosfor, som gør vandet mere klart. Og for det tredje kan det optage CO2, som gavner klimaet, fortæller hun.

Den større klima- og miljømæssige effekt skyldes, at ålegræs er en flerårig plante, og at den derfor bliver ved med binde CO2'en. Desuden har den rødder under havbunden, som også optager blandt andet næringsstoffer og CO2.

Hør marinbiolog Timi Banke fortælle om alt det gode ålegræs kan gøre:

Forurening og sygdom skabte problemer

Ålegræs har tidligere dækket meget af de danske lavvandsområder. Men sygdom og udledning af gødning fra blandt andet landbruget har betydet, at meget er forsvundet.

Selvom der er lavet flere tiltag for at reducere udledningen af næringsstoffer, har det vist sig ikke at være nok til at få ålegræsset til at sprede sig. Af den grund forsøger man nu at plante ålegræs i de indre danske farvande, fortæller Paula Canal-Vergés.

Niels Ole Præstbo siger også, at årsagen til den faldende mængde ålegræs over de seneste 100 år, skyldes menneskets levevis.

- Der er kommet for mange næringsstoffer ud i havet. Det gør, at der kommer mange alger, så der ikke kommer lys nok ned på havbunden. For ålegræsplanten har brug for lys for at kunne leve, siger Niels Ole Præstbo.

Selvom ålegræsrødderne har nemt ved at gro videre, så er det ud over næringsstofferne også krabber og hårde bølger, der kan besværliggøre væksten. Derfor sættes det også ud de steder, hvor der er størst chance for at det overlever.