MRSA bakterie på plejehjem i Svendborg

Den farlige MRSA-bakterier breder sig hurtigt ude i samfundet, udenfor hospitalerne.

(© DR)

Den farlige MRSA-bakterier breder sig hurtigt ude i samfundet, udenfor hospitalerne.

1500 danskere blev smittet med MRSA sidste år, en fordobling på få år, og smitten spredes som noget nyt især udenfor hospitalerne, nemlig i svinelandbrug og på ferierejser.

To beboere er blevet smittet på et plejehjem i Svendborg Kommune, og professor og overlæge Hans Jørgen Kolmos,OUH siger:

- Opgaven er at sikre, at der ikke sker en smittespredning og samtidig tage det hensyn, at beboeren skal kunne deltage i de sociale aktiviteter. Man kan jo ikke begynde at isolere beboere på et plejehjem. Man skal bare sørge for at man er god til at vaske og desinficere hænderne, siger Hans Jørgen Kolmos og fortsætter:

- Det er en bakterie, som kan vise tænder og i værste fald gå i blodet og give svære betændelsesreaktioner i de indre organer. Det er heldigvis ikke så tit det sker, men det sker.

Af hensyn til beboerne på plejehjemmet ønsker Svendborg kommune ikke hjemmets adresse offentliggjort, siger chefen for plejeområde Øst, Kirsten Strøm

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:52760dbb6187a205f015551b

Facebook
Twitter