Når musikken forsvinder, dør fællesskabet: Færre gymnasieelever vælger musik

Andelen af musikelever falder og dem, der vælger musik, klumper sig sammen på de samme gymnasier.

To elever fra musikholdet i 3. g på Nordfyns Gymnasium

Der er langt fra brug for alle de sangbøger, der ligger i blå og grønne stabler på flygelet i musiklokalet på Nordfyns Gymnasium. De er nemlig kun fire elever på musikholdet på A-niveau i 3. g.

- Det er selvfølgelig svært til tider. Især når vi skal lave sammenspilsnumre, siger Lucas Steen Nielsen, der er den ene af de fire elever på holdet i 3. g.

Lucas Steen Nielsen er én ud af bare fire elever der har musik på A-niveau i 3.g på Nordfyns Gymnasium.

Og de er ikke den eneste årgang på Nordfyns Gymnasium, hvor interessen for musik er sparsom. Det er slet ikke lykkedes at oprette et musikhold på A-niveau i 2. g., og i 1. g er det kun med nød og næppe blevet til et hold på syv elever, fortæller rektor Kurt René Eriksen:

- Vores økonomi er sådan nu, at det kan vi godt. Men det er ikke kun den økonomiske begrænsning, vi skal tænke på. Et hold kan også blive for småt, og det er da ærgerligt.

Hvem synger til morgensamling?

Musikholdene er nemlig en vigtig prioritet for den nordfynske rektor. For musikken har betydning for hele gymnasiet, pointerer rektor.

Hvis musikholdene forsvinder, så er der heller ikke nogen til at synge for til morgensamling, gøre fredagscafeerne til en fest med deres band, få musicalen til at blive til virkelighed eller gøre stemningen særlig højtidelig til juleafslutningen og dimissionsfesten.

- Jeg tror, vi alle sammen ved, at hvis man kan synge en sang sammen, eller nogen kan spille, så har man skabt et fællesskab fra start. Det, at man spiller musik, giver en stemning og en fællesskabsfølelse, som man ikke kan skabe på andre måder, tror jeg.

Et generelt problem

Og det er ikke bare i det nordfynske, at tilslutningen til musik er dalende. Over de seneste ti år har færre gymnasieelever valgt musik. I 2012 var 43 procent af en årgang forbi musik. I år er det bare 36 procent af en årgang, der har musik.

Og det dalende elevtal bliver forstærket af, at de elever, der så rent faktisk vælger musik, klumper sig sammen på de gymnasier, der har en særlig musikprofil. Dermed bliver der endnu større mangel på elever på de mindre gymnasier, vurderer Lars Bach Hansen, der er forperson for Gymnasieskolernes Musiklærerforening. En effekt, der forstærker sig selv:

- Så vil der typisk ske det, at elever søger de samme steder hen af frygt for, at de her studieretninger på de mindre gymnasier måske ikke bliver oprettet.

Den fornemmelse genkender de hos Danske Gymnasier, hvor Henrik Nevers er formand:

- Så det er et af de fokuspunkter, vi skal holde øje med, når vi snakker "land-by-problematik". Fordi det er en vigtig del af kulturen og det at være attraktiv som mindre skole at have et musikfag og et musikmiljø.

Der er nok instrumenter til de fire elever på holdet i 3.g

A- og B-hold

Udviklingen kommer ikke bag på Finn Holst, der er ph.d. og ekstern lektor ved DPU på Aarhus Universitet, og som har stået bag rapporten "Musikfaget i undervisning og uddannelse - status og perspektiv 2020". Den har har taget temperaturen på musikundervisningen i Danmark, lige fra daginstitutioner til konservatoriet.

- Udviklingen skyldes nok i høj grad den strukturelle ændring. Hvor man før havde et A- og et B- og et C-niveau, har man nu fået en stærk opdeling med A- og C-niveau. Men det B-niveau, som tidligere var med til at skabe et musikmiljø på skolen, er stort set forsvundet.

Og i hans øjne er det sørgeligt, at man på den måde skaber gymnasier med meget stærke musikmiljøer, når det betyder, at musikken forsvinder helt ud af ligningen på andre gymnasier.

- Jeg synes, det er et problem, at der på den måde kommer et A- og et B-hold i forhold til kunst og kultur i gymnasiet.

Fokus på nytteværdien

Tilbage på Nordfyns Gymnasium funderer rektor Kurt René Eriksen over, hvorfor færre elever vælger musik.

- Der er ingen tvivl om, at vi i en årrække har talt meget om nytte: Hvilke fag giver adgang til hvilke uddannelser? Hvad har vi brug for? Vi skal have uddannet nogle ingeniører, nogle læger og nogle sygeplejersker.

Det samlede hold fylder ikke meget på stolerækkerne denne morgen, hvor der oven i købet er én elev syg.

Og netop det stærke fokus på nytteværdien synes Lucas Steen Nielsen også fyldte meget, da han for godt to år siden skulle vælge sin studieretning.

- Jeg fik den opfattelse, at man havde rigtig mange muligheder, hvis man valgte de andre studieretninger, men hvis man valgte musik, så havde man ikke særlig gode fremtidsmuligheder.

Almen dannelse

Men dermed overser man altså opgaven med at varetage den almene dannelse hos de unge mennesker, mener Kurt René Eriksen.

- Vi skal selvfølgelig gøre dem klar til videregående uddannelser. Men vi har også et dannelsesaspekt og et ansvar for, at de har værdier og kvaliteter med sig, som giver dem et rigt liv fremover.

Han pointerer, at de på Nordfyns Gymnasium netop fokuserer meget på at oplyse eleverne om, at de har rige muligheder for at videreuddanne sig, også med musik i bagagen. Men han synes også, at man fra centralt hold måske kunne skrue lidt på nogle knapper:

- Jeg synes godt, man kunne dreje fokus lidt i forhold til de videregående uddannelser, så kravene måske var mindre specifikke. Vores elever bliver dygtige alligevel.