Når vandet kommer: Sådan forbereder danskerne sig på oversvømmelser

Hvorfor vente på store klimaløsninger, når du kan klare det selv? Se, hvordan det bliver gjort rundt om i landet.

I fremtiden vil

vandstanden
i og omkring Danmark stige, viser rapporter fra blandt andet Kystdirektoratet og DMI.

Så noget må der gøres.

Løsninger som dræn, diger eller dæmninger kan både være dyre og tager rigtig lang tid at etablere.

Rundt omkring i landet er der derfor flere - både kommuner og private - der har taget sagen i egen hånd.

Dét kan være en rigtig god ide, mener Birgitte Hoffmann, der er lektor i bæredygtig omstilling på Aalborg Universitet.

Det betyder nemlig ofte, at man kan bruge vandet som en ressource og til at skabe nye

initiativer
, forklarer hun.

- Den måde at arbejde med vand på viser sig ofte at være billigere end den traditionelle måde at kloakere og

håndtere
vand på.

I overblikket herunder kan du se en række eksempler på, hvordan danskerne bogstavelig talt holder vandet fra døren.

Fra tagsten til vandbed

  • I stedet for at løbe i kloakken, afleder Carl-Erik Bentzen vandet fra sine tagrender i særlige vandbede. (Foto: Thea Bjørn)
  • Carl-Erik Bentzen foran endnu et af sine vandbede. (Foto: Thea Bjørn)
1 / 2

I godt tre år har Carl-Erik Bentzens nedløbsrør været koblet af kloaknettet i Svendborg.

I stedet for at føre vandet ned i kloakken, har han lavet regnvandsbede. Her kan vandet forsvinde ned i jorden igen uden at belaste de kommunale kloakker.

- Det er godt for os alle sammen. Ellers ender vi med oversvømmelser, som dem vi lige nu ser mange steder i landet, siger han.

Flere steder i Danmark giver kommunen penge til husejere, der vil kobles af kloaknettet.

I Svendborg giver kommunen knap 26.000 kroner til husejere, der vil gøre som Carl-Erik Bentzen. Jo flere boligejere, som fjerner regnvandet fra kloakken, jo bedre kan kloakken klare spildevandet.

Bo bygger sit eget dige i baghaven

  • Det er her, hvor den grønne presenning ligger, at Bo Tonnesen vil bygge sit dige. (Foto: Ronja Alberte Solberg Hansen)
  • Bo Tonnesen tager sagen i egen hånd og bygger et dige i sin baghave. (Foto: Ronja Alberte Solberg Hansen)
1 / 2

I Tønder har Bo Tonnesen på eget hus mærket konsekvenserne af den stigende vandstand.

Oftere og oftere sker det nemlig, at Vidåen spiller med musklerne og flyder ind i Bos have.

Derfor har han forsøgt sig med at installere dræn rundt om husets sokkel, en pumpe, der kan sende vandet tilbage i åen, og når det har været særlig slemt, har han stablet sandsække op som en fæstning.

Men nu skal det være slut med

midlertidige
løsninger. Derfor har Bo Tønnesen gang i at bygge et dige.

- Det bliver en eller anden form for forhøjning eller jordvold, og det kommer ikke til at påvirke åen på nogen måde, da den skal stå flere meter inde på vores grund, forklarer han.

Perlegrus og naturlige vandhuller

  • Ifølge Laila Sølager er fliser ikke det bedste at have i haven. Men man kan tænke i at have bede med jordbunker, som kan suge vandet. (Foto: Mathias Bonde)
  • Laila Sølager er havearkitekt og giver nogle fif til, hvordan du kan gøre din egen have mere klimavenlig. (Foto: Mathias Bonde)
1 / 2

I mange haver er der én særlig udfordring.

Fliser.

Problemet er, at vandet kan have svært ved at løbe væk, da det ikke kan trænge ned igennem den stenhårde overflade.

Men fliser er der ikke mange af i Laila Sølagers have.

Hun er havearkitekt og forsøger at anlægge sin egen og andres haver så klimavenlige som muligt.

Ifølge hende er der ét materiale, der nemt kan erstatte fliserne - nemlig perlegrus.

- Det handler om at få ledt overfladevandet hen til noget, som helst ikke er kloakken, siger hun.

Hvis du gerne vil have fliser i haven, er der dog også råd for det.

- Du kan simpelthen grave et hul, hvor du leder vandet fra fliserne hen. På den måde har du et naturligt vandhul, der er fuldt på nogle tidspunkter.

Et andet råd er at have åbne pladser med jord og planter, hvor der ikke er nogen kanter.

- Det betyder, at alt vandet kan suges ind i bedende. Åben jord kan drikke rigtig meget vand, og det kan en almindelig græsplæne ikke, fordi den ofte er komprimeret, siger Laila Sølager.

Den klimavenlige by

I videoen ovenfor kan du se, hvordan Middelfart Kommune er i gang med at klimasikre sig.

Fra bypark til 'vandland'

Byparken ved Dyrehavegårdsvej i Kolding kan rumme lige så meget vand, som der kan være i to olympiske svømmebassiner. (Foto: Kolding Kommune)

I Kolding har kommunen også arbejdet på at sikre byens borgere mod nutidens og fremtidens

vandmasser
.

Her har de gravet et stort hul.

Et hul, der kan rumme 4000 kubikmeter vand, forklarer Louise Langschwager, der er projektleder i Kolding Kommune.

- Når himlen åbner for sluserne, og vandet fylder hullet op, flyder det derfra og ud i en lille bæk. På den måde går det fra at være en bypark til at blive en søpark med broer. Den fungerer altså rekreativt med og uden vand, siger hun.

Anlægget er egentlig lavet for at

håndtere
kraftige
skybrud
, hvor der kommer meget vand på kort tid. Dem har der ikke været nogen af i år. Her har der derimod været en masse lange
regnskyl
.

Og det store bassin har bestået sin svendeprøve til stor lettelse for Louise Langschwager.

- Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Særligt fordi det er noget, der sker, mens vi ligger og sover, siger hun.