Nu kan du igen prøve at bo i en landsby: Tilflytterhusene er ikke længere ulovlige

1. juli kan kommunerne igen leje huse ud til de borgere, som vil prøve landsby- eller ø-livet af.

Anne-Marie Dyhr i bosætningshuset i Bregninge på Ærø sammen med sit barnebarn i 2016. Et halvt år efter sit ophold flyttede hun permanent til Ærø. (Foto: PRIVATFOTO)

I 2016 tog Anne-Marie Dyhr færgen til Ærø.

Hun havde været på ferie på øen et par gange før, men ville gerne prøve at bo der lidt i længere tid. Hun havde egentlig ikke tænkt, at hun ville flytte permanent til den sydfynske ø, men to måneder i Ærø Kommunes bosætningshus fik hende på andre tanker.

Blandt andet på grund af den modtagelse, hun fik i landsbyen Bregninge, hvor huset ligger.

- Inden jeg så mig om, havde jeg en vennekreds og et fritidsjob. Og så mødte jeg en, der forfærdeligt gerne ville sælge sit hus, der lå smukt og dejligt i Bregninge. Jeg har aldrig gjort noget så impulsivt i mit liv, men så købte jeg det, og så var det det, husker hun.

Et halvt år efter opholdet i bosætningshuset flyttede den pensionerede gymnasielærer derfor fra København til Ærø. Og opholdet i bosætningshuset var "altafgørende" for den beslutning, fortæller hun.

- Dels fordi jeg bare troede, jeg skulle prøve, og når jeg så prøvede, opdagede jeg, at det var da det, jeg ville. Dels også fordi jeg ligesom de fleste turister troede, jeg skulle bo i Ærøskøbing. Der er jo så fint og historisk og dejligt. Men så kom jeg til at bo ude på landet, og så opdagede jeg, at det var det, jeg ville.

Borgmester: Det skaber tilflytning

Fra 1. januar 2012 til 30. april 2021 har Ærøs bosætningshus været udlejet 26 gange. Af de lejere er de 17 flyttet fast til Ærø, viser tal fra Ærø Kommune.

Her ses Ærøskøbing. Ærøs mest kendte by, som ligger lidt øst for Bregninge. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Ritzau Scanpix)

Der findes bosætningshuse i stort set hele landet. Blandt andet i Sæd-Udbjerg, Trekroner, Tarm og på Møn, Orø, Anholt, Samsø og Bornholm. Men i en lang periode har husene været lukket. Boligministeriet fandt nemlig i december 2020, at de var ulovlige, for kommuner må ikke drive udlejningsvirksomhed ifølge den gældende lovgivning.

Men stort set alle var enige om, at det var en uheldig bivirkning ved loven, og nu er en lovændring så på vej, og den ventes at træde i kraft 1. juli.

Det glæder borgmester på Ærø Peter Hansted (S).

- Når vi har bosætningshuset, er det jo, fordi vi har gavn af det, fordi det skaber tilflytning, så derfor er det utrolig ærgerligt, at der har været en periode, hvor vi ikke har kunnet bruge det. Også fordi der faktisk er fuldt booket langt ind i 2023, siger han.

Der bor typisk fire familier i huset om året, men selv om der umiddelbart er tale om få ekstra borgere, er det en vigtig del af bosætningsstrategien, mener han.

- Og det er også en god fortælling, et godt signal og en god service for folk, der søger mod Ærø, at de kan mærke, at vi gerne vil dem.

Lokalrådsformand: Det er til gavn for alle

Vagn Rottbøll er formand for lokalrådet i Bregninge, hvor Ærøs bosætningshus ligger. Han fortæller, at lokalrådet gør meget for at byde nye borgere velkommen og invitere dem med til aktiviteter.

Han glæder sig over, at huset nu igen bliver fyldt med nye borgere i landsbyen.

- Det er til gavn for alle, både for kommunen og for dem, der gerne vil flytte til øen, at man træffer beslutningen på et bredere grundlag. Det er jo ærgerligt at flytte herover og så fortryde det. Det er der jo desværre nogen, der gør.

For landsbyen Bregninge gør det også en forskel at have et bosætningshus, mener Vagn Rottbøll.

- Det betyder, at man kan lære nogle nye mennesker at kende, og at man føler, at man kan gøre noget godt for andre mennesker. Og vi kan hjælpe til, at vi får nogle flere, der flytter til Ærø, så vi kan vedligeholde antallet af beboere på Ærø. Så på den måde er det ret vigtigt.

Minister: Derfor var vi nødt til at lave loven om

Det mener også indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Bosætningshusene får nemlig flere til at bosætte sig i yderområderne, og det er en god ting, mener han.

- Reglerne har stået i vejen for en rigtig fornuftig ordning. Når regler og gode ideer ikke passer sammen, så er det en god idé at ændre reglerne, siger han til DR, og forklarer, at selvom man gerne ville have ændret regler tidligere, så var det ikke muligt.

- Det lovgivningsarbejde som man skal lave, det skal jo også være ordentligt, så den hjemmel, man tilvejebringer, også bliver lavet på et ordentligt grundlag. Det kan nogle gange godt være lidt langsommeligt, men jeg er glad for, at vi nu er nået derhen, siger ministeren.

Undersøgelser viser da også, at bosætningshuse virker, fortæller seniorforsker Helle Nørgaard, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Men flertallet af kommunerne vil nok alligevel holde fast i mere traditionel markedsføring, mener hun.

- Men måske vil nogle kaste sig over den her mulighed, og for de kommuner, for hvem det giver mening, er det godt, at det nu igen bliver lovligt, siger hun.

Spørger man Anne-Marie Dyhr, er hun glad for, at andre nu igen får muligheden for at få den oplevelse, hun fik i 2016.

- Det er bare så godt. Vi har gået og grædt over, at det hus bare stod tomt. For det har da skaffet en del permanente tilflyttere til Ærø. Så det har været rigtig synd, at det har skullet stå til ingen verdens nytte, fordi det er et udtryk for en rigtig god idé, som jeg tror, mange steder, der kæmper lidt med befolkningstallet, ville have glæde af at prøve.