Rugbrød, mel og pasta.

Varer som er i langt de fleste hjem.

Men hos Gitte Frederiksen er varerne skiftet ud med loppefrøskaller, hampefrø og pofiber, og hun har skåret sit insulinforbrug ned til det halve.

Hun har type 2 diabetes og har været med i et forskningsprojekt for diabetespatienters kost, hvor de spiser efter Low Carb High Fat-diæten. Derfor har hun fjernet kulhydraterne fra kosten, som nu i høj grad består af smør, olie, kød og fedt.

- Jeg har fået det meget bedre. Jeg har mere energi, jeg er ikke nær så træt, og jeg er altid mæt, siger Gitte Frederiksen.

Hun er en af de 165 forsøgspersoner, som har deltaget i forskningsprojektet, som i dag bliver publiceret i det medicinske tidsskrift 'Annals of Internal Medicine'.

Det er ph.d. og læge ved Odense Universitetshospital Camilla Dalby Hansen, som har stået for forskningen.

- Det er meget banebrydende. For det første er der rigtig mange mennesker, som har prøvet at spise den her kost og fået rigtig gode resultater af det. Men der har manglet noget forskning, der har kunne underbygge, at det er godt for alle aspekter.

- Både på leveren, på karrene og på blodsukkeret. Og det er det, vi har fundet ud af nu, siger Camilla Dalby Hansen.

Men det har taget lidt tid at vænne sig til de ændrede kostvaner for Gitte Frederiksen, som til daglig er sygeplejerske. Også fordi det ligger langt fra det, som hun tidligere opfattede som sund kost.

- Jeg nyder min bøf og en fedtmarmoret kotelet, som man gik udenom før, fordi man har lært, at fedt er farligt. Jeg ved jo godt, at det ikke er så politisk korrekt at spise så meget fra det animalske rige, men det gør jeg, siger Gitte Frederiksen.

Følger ikke nuværende kostråd

I Danmark er der cirka 300.000, som lider af type 2-diabetes. Mange spiser efter de nuværende kostråd fra Diabetesforeningen, som i høj grad følger rådene fra Sundhedsstyrelsen om at spise fuldkorn, mindre kød og magre mejeriprodukter - ingen anbefalinger om meget fedt.

- Jeg har følt, at jeg skulle retfærdiggøre, at jeg ville spise det her, når jeg nu havde diabetes, fordi Diabetesforeningen jo anbefaler noget andet, siger Gitte Frederiksen.

Men selvom det ikke er de kostråd, som Diabetesforeningen anbefaler, så kalder foreningen den nye forskning for glædelig.

- Vi ved jo, at når man har type 2-diabetes, så gælder det om, at man får sænket sit blodsukker, og det kan man gøre på mange måder. En af dem er at skrue på kosten. Og jo flere måder, man kan gøre det på, jo bedre, for så er der flere muligheder for alle i forhold til at sænke blodsukkeret via kosten, siger Tanja Thybo, der er forskningschef ved Diabetesforeningen.

Allerede i dag anbefaler Diabetesforeningen at skære ned på kulhydrater og lidt op for sundt fedt, siger Tanja Thybo. Men deres anbefalinger bliver ikke lavet om på baggrund af et enkelt studie.

- Det er en gruppe af forskere i hele Europa, som sidder i en studiegruppe og samler alt den information, der er på området, og på den baggrund opdaterer de anbefalingerne. Og det er de anbefalinger, vi følger. Men sådan et studie kommer til at indgå i de samlede anbefalinger, siger Tanja Thybo.

Under forsøget på Odense Universitetshospital har deltagerne fået mest muligt fedt fra avocadoer, olier og nødder. Men i modsætning til Fødevarestyrelsens kostråd om magre animalske mejeriprodukter har en 60 procent flødehavarti eller 38 procent creme fraiche været en velkommen del af kosten.

Men det betyder ikke, at der er en øget risiko for blodpropper. Tværtimod, lyder det fra Camilla Dalby Hansen.

- Den forbedrer rigtig mange af de parametre, som øger risikoen for blodpropper. Ikke nok med at fedtet forsvinder fra maven, den forsvinder også fra organerne, og blodsukkeret bliver bedre samt insulinfølsomheden.

- Så det er alle ting, som mindsker risikoen for blodpropper, siger Camilla Dalby Hansen.

Håber at skære mere ned i medicinforbrug

Når Gitte Frederiksen er i byen, kan det være svært at holde diæten, fordi kartofler og pasta er en så almindelig del af danskernes kost. Nogle gange spiser hun en enkelt kartoffel. Men aldrig mere end det. Og hun går sjældent på kompromis med kuren i flere dage i træk.

- Så betaler jeg prisen med det samme. Typisk i form af træthed, jeg begynder at få ondt i led og muskler, og kroppen bliver træls, siger Gitte Frederiksen.

I dag er hendes blodsukker blevet normaliseret, og selv om hun har det bedre og har skåret drastisk ned på forbruget af insulin-medicin, så håber hun, at hun kan nå endnu længere ned.

- Jeg har en eller anden drøm om måske at kunne komme helt ud af det. Det er ikke sikkert, at det kan lykkes, for jeg har haft diabetes i mange år. Men bare det at få det reduceret er også en fremgang.