- Jeg skal nok komme igennem det her studieforløb, jeg er i gang med, men det er ikke nemt, og det er ren stædighed.
Sådan siger 38-årige Louise Malmer Rasmussen, som læser en ny teologisk efteruddannelse på Københavns Universitet. Hun er kandidat i religionssociologi, og med den nye uddannelse, som blev oprettet i 2021, vil hun kunne søge præstestillinger i folkekirken.
Hun drømmer om at blive præst, men for Louise Malmer Rasmussen har studiet foreløbig mest skubbet til hendes nattesøvn. For uddannelsen er ikke SU-berettiget, og samtidig er der en brugerbetaling, som på Københavns Universitet løber op i 52.500 kroner for hele forløbet med alle fag.
Så for at få det hele til at hænge sammen har hun ofte arbejdsdage, der varer indtil klokken 23.00.
- Det er et benhårdt studieforløb, jeg har begivet mig ud i. Jeg skal arbejde fuldtid for at forsørge mig selv og mine børn, og på KU er alle fagene lagt samtidig med de ordinære studerende, typisk i dagtimerne, så det kan være rigtig, rigtig svært både logistisk og økonomisk at få det til at hænge sammen.
Præsteforening: Hårde vilkår
Senest i 2029 bliver der ikke længere leveret det antal præster, der er behov for, fordi antallet af præster, som går af, overstiger antallet af nye præster. Det viser en rapport, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter kom med i august 2022. I 2035 vil der ifølge fremskrivningen være 99 færre præster end i 2021, og i 2040 vil der være 163 færre end i 2021.
Ifølge Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, er det fint, at der er kommet en suppleringsuddannelse, som skal være med til at dæmme op for den stigende mangel.
Men der er plads til forbedringer, mener hun.
- Det er ret hårde vilkår at skulle finansiere en uddannelse selv. Vi skal være meget bevidste om, at det her er modne studerende, som har familie og børn at forsørge, siger hun.
- Jeg ville ønske, at man fra regeringens side ville kigge på, om der kunne være penge til SU og en lavere brugerbetaling, så vi fik løst de her problemer.
Der er optaget i alt 65 studerende på den nye uddannelse i 2021 og 33 i 2022. Og det forslår slet ikke, mener Pernille Vigsø Bagge.
- Det lapper nogle huller, men det lukker ikke nogen huller. Vi har brug for langt flere præsteansøgere, end der er i øjeblikket. Og det er en præstemangel, der kommer til at strække sig over mange år. Og når vi så har lavet sådan en ordning, som egentlig skulle få folk lidt hurtigere ud, skal den også fungere, siger hun.
Og uddannelsens renommé afskrækker flere fra at søge ind, mener Louise Malmer Rasmussen.
- Jeg har en del veninder, som har samme uddannelsesmæssige baggrund som mig, og som rigtig godt kunne tænke sig det her, men folk siger simpelthen: "Det kan jo ikke hænge sammen. Det kan jo ikke lade sig gøre," siger hun.
Igennem på halv tid med SU
Allerede i dag er der mange steder mangel på præster. I 2021 var der ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 41,5 årsværk, der blev dækket af pensionister. Det er tæt på en fordobling på to år.
Menighedsrådsformanden i Sønder Broby Sogn, Vivi Rasmussen, er glad for sin vikarierende præst, men det er en nødløsning, efter at den ledige stilling som sognepræst er blevet genopslået. Og det har en betydning at mangle en fast præst, mener hun.
- Der mangler det faste nærvær og den personlige kontakt, som borgerne kan have med en fast præst i kirken. Den præst, som vi har som vikar, kender ikke befolkningen, sådan som en fast præst ville gøre, siger hun.
Før Louise Malmer Rasmussen kan søge en stilling som den i Sønder Broby og Allested-Vejle, skal hun også igennem et forløb på Pastoralsemiriet. Det vil hun kunne få SU til, fordi det er en selvstændig uddannelse.
Louise Malmer Rasmussen, som begyndte på den teologiske særuddannelse i efteråret 2021, er med det nuværende tempo først færdig med sidste fag om tre år. For hende ville det gøre en stor forskel, hvis hun også kunne få SU til sin nuværende uddannelse.
- Så kunne jeg gå ned i tid på mit arbejde, og jeg kunne blive færdig med teologistudierne på den halve tid af, hvad jeg kan nu. Lige nu kan jeg kun studere på halv tid, fordi jeg bliver nødt til at arbejde 32 timer ved siden af studierne, og derudover har jeg åbnet en virksomhed for at kunne lukke det økonomiske hul, siger hun.
Ordfører: SU er en mulighed
DR Nyheder har bedt Kirkeministeriet om at en kommentar fra den nye kirkeminister, Louise Schack Elholm, men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Til gengæld siger Socialdemokratiets kirkeordfører, Kim Aas, at han vil tage sagen op med ministeren.
Kim Aas, som oprindeligt er uddannet teolog, har selv fået flere henvendelser om den nye uddannelse.
- Jeg var rigtig glad for, at man lavede den her mulighed for at tage en præsteuddannelse med en anden baggrund end en teologisk uddannelse på universitetet. Men jeg er enig i, at vi bør kigge på, om vi har sat den her uddannelse rigtigt sammen. For hvis det viser sig, at meget få søger den, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen, er vi jo lige skidt stillet, som vi var før.
Han vil derfor spørge ministeren, om ikke der "skal rettes lidt til."
- Det kunne være SU, og jeg synes også, at brugerbetaling er noget, man er nødt til at kigge på. For jeg er fuldstændig enig i, at det løber op i en stor sum penge, og det er ikke alle, der kan, hvis man ikke samtidig har fuldtidsarbejde ved siden af, siger han.