Nyborg dropper 750 års fødselsdag: Byen er ældre, end de troede - og det sker åbenbart tit

Se tre eksempler på, at historiebøgerne må skrives om.

Nyborg Slot - et af byens gamle vartegn. (Foto: Thea Bjørn)

Der var lagt op til en ordentlig omgang fødselsdagsfejring, når Nyborg i år skulle holde sin 750-års fødselsdag.

Men festen blev aflyst, før den overhovedet var begyndt.

Under arbejdet med det store slotsprojekt i Nyborg gravede Østfyns Museum i de historiske kilder og kom frem til ny viden: Slottet i byen var yngre og byen ældre, end museumsfolkene troede.

Man fandt nemlig ud af, at Nyborg var nævnt på skrift allerede i 1193, hvilket gør byen 828 år gammel og altså ikke 750 år gammel.

Og historien bliver faktisk skrevet om oftere, end du måske tror.

1

Nyborg Slot var ældre

Men selv om Nyborg var 78 år ældre, end man troede, og at jubilæumsfesten i år derfor måtte aflyses, så gør de nye opdagelser alligevel byens borgmester stolt.

- Det er spændende, men der er også en stolthed i det dna, vi arbejder med, fordi vi bliver klogere på, hvem vi er, og jeg er også stolt af vigtigheden i den rolle, vi har spillet i Danmarkshistorien, siger borgmester Kenneth Muhs (V).

Og måske er der alligevel en fest på vej i byen.

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V), Nyborg Slot og en jubilæumsavis fra 700-års-fejringen i byen. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)
Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V), Nyborg Slot og en jubilæumsavis fra 700-års-fejringen i byen. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

Ifølge museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen fra Østfyns Museer har forskerne gravet så meget i historien, at de har fundet et nyt jubilæum.

- Når vi er rigtig langt tilbage i historien, så kan man få sig nogle store overraskelser, ved at der dukker nye kilder, arkæologiske spor eller vigtige årstal frem, fortæller hun.

Det har vist sig, at byen i 2025 kan fejre 500 års jubilæum som residensstad - altså en form for tidlig hovedstad.

- Så der har vi altså et kæmpe jubilæum om nogle ganske få år, siger museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen.

Tilbage i 1971 nåede Nyborg by at fejre, det, man troede, var sin 700-års fødselsdag med royalt besøg af Kongeskibet Dannebrog og dronning Ingrid.

2

Historien ændrede sig ved Trelleborg

Nyborg er langt fra det eneste sted, hvor historien må skrives om.

Vikingehuset Trelleborg ved Slagelse har en af verdens ældste rekonstruktioner, som blev bygget efter en udgravning i slutningen af 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne.

- Da man byggede det i 1942, var man rigtig stolt over, at huset kom til at se sådan ud, for det var noget nyt at bygge rekonstruktioner, fortæller Anne-Christine Larsen, som er museumschef ved Trelleborg.

Huset blev bygget, som hvad man troede var en nøjagtig rekonstruktion, men cirka 30 år efter fandt man ud af, at det ikke var bygget korrekt.

- Det var en hypotese, som man skulle prøve af, men en senere undersøgelse viste, at den svalegang, der er rundt om huset, ikke er korrekt, siger hun og uddyber:

- De stolper, der er lodrette, skal ikke være lodrette - de skal være skrå, sådan at de er med til at bære taget. Og ikke som en prominent svalegang, der ikke er særlig nyttig.

Museumschef Anne-Christine Larsen står ved Trelleborg i rekonstrueret form, og så står hun med beviset på, hvordan det oprindeligt så ud med de skrå stolper. (Foto: Thea Bjørn / Grafik: Signe Heiredal)
Museumschef Anne-Christine Larsen står ved Trelleborg i rekonstrueret form, og så står hun med beviset på, hvordan det oprindeligt så ud med de skrå stolper. (Foto: Thea Bjørn / Grafik: Signe Heiredal)

Men fejlen i rekonstruktionen er ikke noget, museumschefen ærgrer sig over.

- Historie og arkæologi er jo en videnskab, der udvikler sig hele tiden, så vi er kun glade for, at nye undersøgelser tilfører nye informationer, siger Anne-Christine Larsen.

Også Kaare Lund Rasmussen, som er kemiker og forsker i arkæometri på Syddansk Universitet, er glad for, at forskningen kan være med til at give ny viden om vores historie.

Han laver kemiske analyser på kulturarvsgenstande, som blandt andet kan være med til at bestemme alderen på en genstand, så han er en af dem, der indimellem ændrer historien, som vi kender den, men det tager han ganske roligt.

- Det er bare ny historie – hver generation fortolker og skal opfinde historien. Sådan må det være, siger Kaare Sørensen.

3

Egtvedpigen var ikke dansk

Også Egtvedpigen, som er fra Bronzealderen, troede forskerne indtil 2015 var dansker. Men ved hjælp af en såkaldt strontiummetode, som kan afsløre levesteder, kom nogle forskere frem til, at hun formentlig var fra Sydvesttyskland. Men det er der dog stadig ikke enighed om hos forskerne.

Det er et grundvilkår, at vi må skrive historien om, når forskningen hiver nye resultater frem, fortæller Rane Willerslev, der er professor i social antropologi og direktør for Nationalmuseet i København.

- I et demokrati er alt til debat. Og måske er det allervigtigste, der er til debat, vores historie. Fordi det er jo fortællingen om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, siger han.

Billeder af skeletter fra udgravninger i København 2017-2018. (Foto: DR // Grafik: Signe Heiredal)
Billeder af skeletter fra udgravninger i København 2017-2018. (Foto: DR // Grafik: Signe Heiredal)

Men det kan godt chokere os lidt, når historien ikke er, som vi troede, mener Rane Willerslev.

- Videnskaben kommer ind og hiver tæppet væk under benene på os, og de forestillinger, vi hidtil har haft, må vi enten skrinlægge eller problematisere.

Vores verdensbillede bliver destabiliseret, og det får os til at stille spørgsmålstegn ved, hvem vi er, forklarer Rane Willerslev.

- Det gør os jo usikre nogen gange - og andre gange kan det gøre os stolte - alt afhængig af resultatet, siger han.

De ovenstående eksempler er langt fra de enestre tre. I forbindelse med metrobyggeriet i København fandt arkæologer i 2017-2018 - under en udgravning af 20 skeletter - frem til, at historiebøgerne muligvis skulle ændres.

For mens historiebøgerne fortæller, at København er grundlagt omkring år 1167, hvor biskop Absalon anlagde sin borg, så er det nyere fund af skeletter med til at skabe en ny fortælling om, at der fandtes mennesker i byen, før den ifølge historiebøgerne overhovedet var grundlagt.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter