Vollsmose, Mjølnerparken, Gellerupparken og 12 andre bydele er allerede blevet udnævnt som hårde ghettoer og skal rive boliger ned.
En række andre boligområder risikerer at blive føjet til listen til december, når den nyeste ghettoliste fra Transport- og Boligministeriet udkommer.
Men det kommer ikke til at ske, hvis det står til flere af Folketingets partier, som normalt er meget uenige på området.
Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti vil have sat ghettolisten på pause. Nu.
Gruppeformand i DF Peter Skaarup har set på erfaringer fra Holland:
- Vi kan se nogle forfærdelige eksempler derfra, hvor de kriminelle bare rykker fra ghettoerne og ud i helt almindelige bebyggelser blandt almindelige borgere, siger han og uddyber:
- Det er ikke det, vi ønsker med en ghettoindsats. Vi ser gerne, at man lige trækker vejret og ser på resultaterne af de nuværende initiativer i ghettopakken, så vi ikke bare flytter problemerne.
Pres på minister
Radikale Venstre og Enhedslisten forsøgte i sommer at få kommunalpolitikerne i landets tre største byer til at lægge pres på boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på grund af coronasituationen.
De frygtede, at flere områder kunne ryge på listen, fordi flere borgere blev arbejdsløse. Ledighed og indkomst er nemlig to af kriterierne for, om et område kan blive hård ghetto eller ej.
Forleden var Radikales partileder Morten Østergaard på besøg i Korsløkkeparken i Odense, som kan blive hård ghetto i 2021 baseret på coronapåvirkede 2020-tal.
- Det er jo absurd, hvis sådan et område, der har gennemgået en milliarddyr renovering og ligger på grænsen af ghettokriterierne, skal til at rive boliger ned, fordi nogle har været så uheldige at miste deres job som følge af coronaepidemien, siger han.
Derudover mener Morten Østergaard ligesom DF, at der er grund til at få erfaringer fra arbejdet med de første 15 hårde ghettoer, inden der bliver udpeget nye.
På kanten af nedrivning
Et af de steder, beboerne holder vejret frem mod årets ghettoliste, er i bydelen Solbakken, der også ligger i Odense.
Alt tyder på, at bydelen vil blive hård ghetto med udviklingsplaner og mulig nedrivning af boliger til følge, fordi cirka ti personer for meget har en kriminel baggrund eller manglende uddannelse.
Mohammed Hussain Agha, der bor i området, håber ikke det sker:
- Jeg er glad for min lejlighed og har brugt en del penge på selv at renovere den. Jeg ved heller ikke, hvor jeg skal flytte hen, hvis den skal rives ned. Jeg synes overhovedet ikke, det er fair, at så få personer skal ødelægge det for os andre, siger han.
Dispensation eller pause?
SF er med i forligskredsen bag ghettoloven, og Kirsten Normann Andersen, der indtil for nylig var boligordfører for partiet, hælder mere til individuelle dispensationer end at sætte ghettolisten på pause.
Men hvis forslaget bliver bragt op i forligskredsen, hvad vil svaret så være?
- Jeg tror, det ville blive et ja, selvom det er vigtigt, at der er kommet mere fokus på de socialt udsatte boligområder med ghettopakken. Men vi har ikke noget hastværk med at presse noget igennem, siger Kirsten Normann Andersen.
Et ja får de ikke fra Venstre, som også var med til at vedtage ghettoplanen. Boligordfører Heidi Bank fortæller, at hun umiddelbart ikke ser nogen grund til at bremse det arbejde.
Dansk Folkeparti vil nu tage ønsket op med boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og partierne bag ghettopakken.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra boligministeren. Han ønsker ikke at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar:
”Jeg er naturligvis altid klar til at drøfte parallelsamfundspakken og vil derfor se frem til, at Dansk Folkeparti medbringer sine ønsker til aftalekredsen."