Odense vrider velfærds-karkluden: Skal finde 600 millioner kroner

Hvis velfærden i Odense skal være på samme niveau i 2030, skal der findes hundredvis af millioner.

Social- og sundhedsassistent Mette Bech på besøg hos borger Inga Bergmann. Begge har de svært ved at forstå, hvordan velfærden i Odense Kommune kan hænge sammen. For allerede nu er der fart på. (Foto: Thea Bjørn © dr)

Hvor mange gange skal der gøres rent hos 74-årige Inga Bergmann, og hvor mange hænder får ungerne i børnehaven lov til at holde fast i?

Det er på dagsordenen i Odense i dag. En ekstern taskforce fremlægger en omfattende plan for, hvordan kommunen skal sikre velfærden i år 2030.

- Vi har et ønske om at udvise rettidig omhu og have hænderne på rattet. Hvis ikke vi gør noget, vil velfærdskontrakten smuldre, og den vil blive svær at bygge op igen, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Som det ser ud nu, mangler kommunen mellem 500-600 millioner kroner for at opretholde samme serviceniveau som i dag. Det viser tal fra Odense Task Force Velfærd.

Det demografiske træk

Ifølge Institut for Statskundskab kommer antallet af børn og ældre i Danmark til at stige med godt 170.000 over de næste fem til syv år, og allerede nu kæmper kommuner landet over med stigende udgifter til børn og ældre samt faldende tilskud fra staten.

For Odense Kommune bliver der eksempelvis 2.800 flere 0 til 5-årige børn i 2030, og antallet af ældre over 80 år vil stige med 4.000.

Det påvirker det demografiske træk - og det giver et billede af, hvor mange flere penge vi skal bruge for at kunne levere den samme service, som vi gør i dag.

Men Odense er særligt udfordret på grund af høj ledighed, og derfor retter flere af Odense Task Force Velfærds anbefalinger sig mod at få flere i job.

Eksempelvis peger man på en særlig enhed, der fokuserer på, at alle 12 til 23-årige får en uddannelse og efterfølgende et job.

Desuden vil Odense Kommune oprette et videnscenter, der skal undersøge, hvorfor mange unge har psykiske problemer, der forhindrer dem i at gennemføre en uddannelse.

1.100 ekstra ansatte i 2030

For der er brug for flere hænder for at sikre velfærden i fremtiden. I alt vil der mangle 1.100 medarbejdere til børnehaver, vuggestuer og plejehjem i Odense Kommune.

- Derfor skal Odense lokke flere i velfærdsjob. Prestigen i faget skal øges, og der skal rekrutteres flere mænd, siger Nina Groes, der er leder af Odense Task Force Velfærd.

Men den øvelse kan blive svær, hvis arbejdsmiljøet i velfærdsjobbene ikke forbedres. Sådan lyder det fra social- og sundhedsassistent Mette Bech, der også er praktikvejleder og tillidsrepræsentant.

Mette Bech frygter, at folk vil flygte fra faget. Hør hendes begrundelse her i videoen.

Hendes hverdag er allerede nu i pendulfart mellem borgere, og hun er ikke den eneste:

- Hvis det fortsætter i det her tempo, er jeg ikke i det her fag om nogle år. Det samme fortæller mine kolleger. Vi er rigtig glade for vores arbejde. Det er det, vi har taget en uddannelse i. Men folk kan ikke holde til det pres, vi er under nu, siger hun.

Hold på de unge

Tal fra Odense Task Force Velfærd viser desuden, at 700 af de i alt 1.100 ekstra medarbejdere skal findes i social-og sundhedsområdet. Mette Bech kan derfor se frem til en del nye, unge kolleger, for taskforcen vil afsætte millioner til at lokke flere til.

Men én ting er at sætte penge af, mener Mette Bech. Noget andet er at gøre velfærdsjob attraktive og vise, at der er et godt arbejdsmiljø.

- Hvis ikke det sker, forsvinder de unge kræfter fra faget, allerede før de er færdige med deres praktikforløb, siger hun.

- Det er uhyggeligt

En af dem, der også mærker, at velfærdsbuen er spændt stramt, er Inga Bergmann. Hun får dagligt hjælp og besøg af social-og sundhedspersonalet i Odense Kommune. Hun er selv pensioneret hjemmehjælper og ser ikke lyst på fremtidens regnestykke for velfærden.

- Jeg synes, det er uhyggeligt, og jeg kan slet ikke forstå det. Det vil gøre mig meget ked af det, hvis ikke Mette kunne komme forbi. Og så synes jeg, det er urimeligt, hvis det er den tak, man får for at have arbejdet et helt liv, siger hun.

Hvordan ville Inga Bergmanns hverdag være, hvis ikke hun fik så meget hjælp?

Det har man forståelse for i Odense Kommune.

- Borgerne har en forventning om, at de kan få hjælp, når de bliver gamle, og hvis den tillid smuldrer, giver det utryghed, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Men sammen med planen for velfærd i fremtidens Odense sender han også en hilsen mod Folketinget. Udfordringerne på velfærdsområdet kan nemlig ikke løses kommunalt.

Ikke en klagesang

Kommunernes kritik og råb om hjælp til Christiansborg er begrundet.

Sådan lyder vurderingen fra Morten Balle Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

For nok har kommunerne et ansvar for, at der er nok personale i folkeskoler, børnehaver og vuggestuer og nok social-og sundhedsmedarbejdere til at pleje de ældre. Men pilen peger også på Folketinget, mener han.

- Det er ikke en klagesang, kommunerne kommer med, for de kan bevise, at den nuværende form for kompensation rammer skævt, siger han og fortsætter:

- For mig er der ingen tvivl om, at den kommende regering skal sætte sig sammen og udarbejde den udligningsreform, der er blevet efterspurgt flere gange, siger han.

Opdateret 10:13 med citater fra Peter Rahbæk Juel og Nina Groes.

Facebook
Twitter