Øboerne frygter, at havet kommer: 'Vi kan lige så godt købe waders alle sammen'

Vi kan være nødt til at opgive dele af landet, når vandet stiger som følge af klimaforandringer, vurderer professor og kommuner.

Kom med på en dronetur og se, hvordan vandet allerede har gjort indtog på Skarø.

Selvom vi bygger diger, sluser og kystsikrer, så er det langt fra sikkert, at vi kan redde alle dele af Danmark, når klimaforandringer får vandstanden i havene til at stige.

Flade småøer og kystområder kan risikere at blive havbund i fremtiden, og det udfordrer både beboere og politikere, siger professor Karsten Arnbjerg Nielsen, der forsker i klimaændringer på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Han bakkes op af flere kystkommuner, der frygter, at det kan blive umuligt at redde alt. Selvom Folketinget har afsat 350 millioner kroner på den nye finanslov, er det langt fra nok til at redde alle, og derfor bliver kystsikring en omkostning for den enkelte grundejer, vurderer både forsker og kommuner.

- Især for småøer er det særligt svært, fordi man lægger op til, at man skal klare det lokalt, og der er få mennesker til at betale for en meget stor kystlinje, og det giver naturligt problemer, siger Karsten Arnbjerg.

På Skarø i det sydfynske øhav er beboerformand Preben Sørensen frustreret.

- Min opfordring til folk herovre er, at de lige så godt kan købe et par waders, for vi kommer til at gå med fødderne i vand.

Allerede inden havvandsstigningerne for alvor er sat ind, er bølgeskvulp begyndt at æde af de gamle diger på Skarø. Den blå gigant rykker længere og længere ind over land og spiller mikado med hegnspæle, der på et tidspunkt endegyldigt bliver slugt af havet.

Den lille ø på 197 hektar er kendt for is og sommerfestival. Øens højeste punkt er ni meter, og store områder ligger meget tæt på havets overflade.

Så de cirka 30 indbyggere, der bor på øen hele året, risikerer, at øen bliver ubeboelig, når vandet kommer.

  • Hegnspælene har allerede været flyttet længere mod land for at beskytte dem mod havets tænder. (Foto: Allan Spangsberg)
  • Preben Sørensen er beboerformand, og har boet på Skarø i 25 år. (Foto: Allan Spangsberg)
1 / 2

Ikke alle bliver reddet

Næsten halvdelen af Danmarks kystareal skal sikres, hvis vi skal holde vandet ude, lyder vurderingen fra forsker i klimaændringer.

Men ikke alle kan glæde sig til at blive reddet.

- Vi er nødt til at kigge på økonomi og ressourcer, når vi prioriterer, hvor digerne skal bygges, og det er en politisk diskussion. Uden at kende Skarø, så er det nok et af de steder, der ikke er samfundsøkonomisk relevant at sikre, siger professor Karsten Arnbjerg Nielsen fra DTU.

Han vurderer, at det vil være en helt umulig opgave at redde alle øer og lavtliggende områder.

I Svendborg Kommune, som Skarø tilhører, er der 130 kilometer kystlinje. Der er bare ikke penge nok til at sikre alle kysterne, når vandstanden stiger, lyder det fra formanden for kommunens miljø- og naturudvalg.

- Kommunerne har jo ikke fået hjælp fra staten til at løse den her opgave, så det hviler på den enkelte grundejer. Vi kommer til at sige farvel til lavtliggende områder i Svendborg Kommune, siger Bruno Hansen (SF).

Fordi man skal prioritere ressourcerne, frygter Preben Sørensen, at Skarø ikke er et af de områder, der bliver prioriteret. Derved kommer det økonomiske ansvar for kystsikring til at ligge på den enkelte lodsejers skuldre.

- Man vil meget hellere redde nogle af Svendborgs områder, end man vil ofre penge på lille Skarø.

Det er ikke kun på Sydfyn, at de er nervøse for, at havudsigten rykker ind i stuen. Men formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Dorthe Winther er ikke klar til at give op.

- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, at jeg er parat til at sælge ud af nogen af vores medlemsøer.

Hun håber, at politikerne ikke kun vil se på kroner og ører, når områder får brug for hjælp.

'Vi er jo magtesløse'

30 - 40 - 50 år kan der gå, før store områder af Skarø bliver oversvømmet, hvis der ikke bliver kystsikret.

- Vi er rimelig sikre på, at med de drivhusgasser, vi har udledt, kommer vandet formentlig til at stige i hvert fald en meter og nok også en del mere, siger professor Karsten Arnbjerg Nielsen.

Og den forudsigelse gør beboerformand Preben Sørensen bekymret.

- Vi er jo magtesløse, for når havet kommer, så er der ikke noget at gøre. Det ville være meget sørgeligt, at Skarø forsvandt, for den har været befolket i titusinder af år ligesom resten af Danmark, siger han.

  • Havet har allerede taget en bid af klitterne ved Lønstrup Klint i Nordjylland. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
  • Vandet var skyllet indover færgelejet i Ærøskøbing den 3. januar 2019 efter voldsomt vejr, forårsaget af stormen Alfrida fra Norge og Sverige. (Foto: Arne Tranberg)
  • Stærkt forhøjet vandstand ved Vejle havnefront den 3. januar 2019 efter voldsomt blæsevejr. (Foto: Else-Marie Jørgensen)
  • Marinaen i Vordingborg blev lagt under vand efter kraftig blæst den 13. oktober 2020. (Foto: Eskild Thomasen)
  • Nakskov er i 'særlig risiko' for oversvømmelser, når vandstanden stiger. (Foto: Alex Sunding)
  • Oversvømmelser i Kolding midtby den 17. februar 2020 efter voldsomt blæsevejr. (Foto: Mathias Juul)
1 / 6

Allerede nu er der udfordringer med voldsommere vejr og stigende havvand, men det er blot begyndelsen, fortæller miljøminister Lea Wermelin.

- Det er nogle klimaforandringer, som allerede er her, men som bliver voldsommere i fremtiden. Derfor giver vi i finansloven en saltvandsindsprøjtning til kystbeskyttelse i hele landet.

På den nye finanslov er der afsat 350 millioner kroner frem til 2023 til at øge og forlænge den statslige pulje til kystsikringsprojekter i hele landet.

DR har ikke kunnet få svar på, hvor mange penge der er brug for, hvis hele Danmark skal sikres.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter