Østeuropæere bliver udnyttet

Østeuropæere der kommer til Fyn for at arbejde i gartneri og landbrug, bliver nogle gange behandlet så dårligt, at det minder om menneskehandel.

Østeuropæere der kommer til Fyn for at arbejde i gartneri og landbrug, bliver nogle gange behandlet så dårligt, at det minder om menneskehandel

Østeuropæere, der kommer til Fyn for at arbejde i gartneri og landbrug, bliver nogle gange behandlet så dårligt, at det minder om menneskehandel.

Center Mod Menneskehandel har undersøgt den grønne sektor på Fyn og i Jylland og kan berette om i hvert fald ét tilfælde, der grænser til menneskehandel, nemlig en rumænsk kvinde, der blev rekrutteret af et vikarbureau og endte på et fynsk landbrug.

Campingvogn uden el og vand

Hun var blevet lovet ordentlige bolig- og lønforhold, men virkeligheden viste sig at være en anden.

I stedet skulle hun arbejde op til 16 timer om dagen og for ned til 15 kr. i timen og bo i en campingvogn uden el og vand bag ved gården.

- Hun havde egentlig mest lyst til at tage hjem, men kunne ikke rigtig gøre det under de givne omstændigheder og vidste ikke, hvor hun skulle henvende sig, siger Anders Lisborg, der står bag rapporten for Center Mod Menneskehandel.

Tog østarbejdernes pas

Tanja Jokumsen har arbejdet i flere gartnerier på Fyn. Hun valgte at stoppe, fordi hun ikke kunne holde forholdene for sine østeuropæiske kolleger ud.

En af de ting, man betragter som særligt alvorlig, er, når folk bliver frihedsberøvet. Tanja Jokumsen har faktisk oplevet, at et vikarbureau beholdt østarbejdernes pas mod deres vilje.

Begrundelsen var, at det var for at passe på passene, og at de skulle bruge dokumentation.

- Men det er jo ikke dumme mennesker, man har med at gøre -  så de spurgte om vikarbureauet ikke bare kunne bruge en kopi. Men det kunne de ikke - og vikarbureauet truede dem med en fyreseddel, hvis de ikke afleverede passene, fortæller Tanja Jokumsen.

Ny lovgivning på vej

Der kan være tale om menneskehandel, hvis en person rejser til Danmark på falske forudsætninger og bliver udnyttet og tvunget til at arbejde mod sin vilje.

Det giver op til otte års fængsel, men et lovforslag, som er under behandling, vil sætte strafferammen op til ti år.

Samtidig har Danmark udvidet sin handlingsplan mod menneskehandel, så den omfatter den nye gruppe af handlede.

Der har ikke været rejst sager om menneskehandel på Fyn inden for andre brancher end prostitutionsbranchen, men politiet er opmærksom på problemet inden for andre brancher også.

Sammen med Skat, fagbevægelsen og Ngo'er er politiet med i en gruppe, der udveksler erfaringer på området.

 

Vi hører gerne, hvad du har at sige

Har du oplevet noget lignende, eller har du en holdning til emnet, så skriv en kommentar her under.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53270f0a6187a20138f217a5

Facebook
Twitter