Overraskende forskning: Der er stort set ingen insekter tilbage på villavejene

Mere end 600 frivillige har hjulpet forskere med projektet 'Insektmobilen'.

Over 600 danskere har kørt sådan her rundt. Nettet har fanget flyvende insekter, imens chaufføren har kørt maksimalt 50 kilometer i timen. (Foto: Jan Skriver © Insektmobilen)

Et net på toppen af en bil. En flaske med sprit. En vægt. Og over 600 frivillige.

Dét er opskriften på at finde ud af, hvor mange insekter der lever i Danmark.

De frivillige har nemlig hjulpet forskerne på Statens Naturhistoriske Museum med at indsamle ny viden om, hvor insekterne har det godt og skidt. Projektet hedder 'Insektmobilen,' og efter tre års køreture er resultatet nu kommet:

Insekterne har det slemt i vores byer og på villavejene. Til gengæld er der andre områder, som ikke er så hårdt ramt, som forskerne gik og troede.

- Det var en stor overraskelse, at der er så få insekter i byerne, når vi ser det i forhold til landbrug. Der havde jeg regnet med, at det så værre ud end i byerne, siger Anders Tøttrup, som er forsker og leder af Citizen Science.

Han tilføjer:

- Hvis vi kigger på villahaverne med buske og blomsterbede, så er der ingen insekter. Det er overraskende, at det er så tydeligt.

Sådan foregik det

Aldrig før har alle områder i Danmark været med i en undersøgelse, der kan fortælle os, hvilken tilstand den danske natur reelt er i.

Alle frivillige chauffører fik to planlagte ruter på 10 kilometer hver. Ruterne skulle køres med maksimalt 50 kilometer i timen, og når ruten var endt, skulle nettet tømmes. De små kryb fik hældt sprit over sig og blev derefter sendt tilbage til forskerne. Her blev insekterne fra hver rute tørret og vejet.

Ud fra vægten kunne forskerne få et billede af, hvor der lever få og mange flyvende insekter. Dyrene blev gemt, så de efterfølgende kunne artsbestemmes.

Billederne viser ægteparret Gitte og Jens Peder Holm, som meldte sig frivilligt og fik ruter i Himmerland.

Derfor er insekterne så vigtige

Insektmobilerne fandt det første år 1.829 forskellige arter under indsamlingen. Det kan lyde af mange, men faktisk er der en del insektarter, der ikke længere findes.

- Vi ved, at der på verdensplan og i Danmark bliver færre insekter. Mange sjældne insektarter er ved at forsvinde. Vi er ved at miste sommerfuglene, og vi har allerede mistet flere flotte arter, fortæller Anders Tøttrup.

- Kan du huske, hvornår forruden sidst var smattet til, da du kørte en tur en sommeraften? spørger forskeren.

- Nej, og dét kommer du til at opleve sjældnere, svarer han selv.

- Men hvorfor er det et problem?

- Fordi insekterne er en grundlæggende motor i vores natur. De er bestøvere og nedbrydere. De er ekstremt vigtige for naturen, fordi de er nøglen til biodiversiteten.

Når der er færre insekter, så er der flere andre pattedyr og fugle, som ikke vil kunne leve i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har påvist, at tre millioner fugle er forsvundet de seneste 40 år. En stor del af forklaringen er færre insekter.

Sådan får vi flere insekter

Mens nogle arter ikke blev fanget i nettene, så fandt forskerne 17 andre insektarter, som ikke tidligere er registreret i hverken Danmark eller vores nabolande.

Og det er ikke den eneste positive læsning i rapporten.

Undersøgelsen viser nemlig tydeligt, at selv små grønne områder kan gøre en kæmpe forskel for insekterne i byområderne. Det betyder, at vi alle kan være med til at hjælpe insekterne i villahaverne, i firmaets gårdhave eller i de offentlige parker.

- Ganske små grønne områder i byerne slår ud i vores modeller og viser, at det øger antallet af insekter. Så du og jeg kan altså være med til at hjælpe den biodiversitetskrise, vi står i, vurderer forsker Anders Tøttrup.

Insektlarverne er afhængige af vand eller dødt træ, hvor de kan leve. De voksne har brug for blomster, hvor de kan finde nektar.

- Så der er brug for varieret natur inde i byerne. Og jo flere grønne arealer, der er, jo flere insekter, forklarer Anders Tøttrup.

Det bekræfter naturvejleder Leif H. Sørensen. Han viser to eksempler på hække på en villavej: Den ene er ikke god for insekter - den anden er rigtig god.

Mange har den første hæk, men selvom den er lang, så kan den kun give føde til ganske få insekter. Til gengæld er den vilde hæk med forskellige sorter rigtig god for mange forskellige insektarter. (Foto: Charlotte Freisleben © DR / Foto: Charlotte Freisleben © DR)

Men selvom "vilde haver" er blevet moderne, så er det ikke nødvendigvis noget, der rykker.

- Vi skal passe på, at det ikke bliver for vildt, hvor vi slet ikke gør noget i haven. For så er det brændenælder, skvalderkål og brombær, der overtager det hele. Og så er vi ikke ret langt, for dem har vi allerede meget af i dansk natur, forklarer Leif H. Sørensen.

Leif H. Sørensen er naturvejleder ved Trente Mølle på Fyn. Han foreslår, at vi lægger gamle sten eller dødt træ i et hjørne i haven. Det er godt for især insektlarverne. (Foto: Charlotte Freisleben)

Hvis du gerne vil gøre noget godt for insekterne i din have, så foreslår han:

- At du laver bede med krydderurter eller køber bærbuske, frugttræer og forskellige danske buske. De trækker mange arter til.

Han forklarer, at jo længere tid en busk eller træ har været i Danmark, jo flere kryb vil bruge det. Der er for eksempel kun to til tre insektarter, der får glæde af syrener, mens omkring 800 insektarter er tilknyttet det danske, gamle egetræ.

Resultaterne fra Insektmobilen viser, at insekterne har det allerbedst i skovområder.

(Billeder fra Camilla Fisker, Jan Skriver og UFZ Huang & Nayan)