De hvide plastikhandsker tages på, og hængelåsen til skabet bliver fjernet. Tre gamle bøger, som mest af alt leder tankerne hen på et støvet rigsarkiv, kommer frem.
- Er de ikke bare flotte?
Forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck kan ikke skjule sin begejstring, da han forsigtigt tager en af bøgerne ud.
- Det er altså ret stort det her, siger han.
For mere end 50 år siden købte Syddansk Universitet en stor del af Herlufsholm-samlingen. En bogsamling, som startede tilbage i 1565 med åbningen af Herlufsholm Kostskole.
Gennem donationer til skolen voksede samlingen sig gennem årene større og større. Men i 1968 valgte skolen at sælge omkring 40.000 bind til Syddansk Universitet for at gøre bøgerne tilgængelige for forskningen.
Den grønne farve
Siden da har bøgerne ligget i gemmerne. Ingen havde kigget på dem, før Jakob Povl Holck i 2016 fik til opgave at påbegynde en digitalisering af dem.
Flere af bøgerne har omslag, der stammer helt tilbage fra Middelalderen. Og det er især disse, som har vækket Jakob Povl Holcks interesse.
- Indtil videre har jeg fundet tre bøger, der alle har stort set samme omslag. De har en særlig grøn farve, og under den kan man skimte noget skrift. Og jeg var jo vældig interesseret i at finde ud af, hvad det var, siger han.
Han sendte derfor bøgerne til røntgenanalyse, og det skulle vise sig at være en god ide. For pludselig var selve farven mindst lige så interessant, som det der stod skrevet neden under.
Fra fantasi til virkelighed
Kaare Lund Rasmussen, der forsker i kulturarv ved Syddansk Universitet, fik til opgave at undersøge bøgerne. Med sit avancerede udstyr lavede han en røntgenanalyse for at se, hvad der gemte sig under farven.
Men ud over den hemmelige skrift gemte bøgerne også på en anden overraskelse.
- Analysen viste tydeligt, at et af de stoffer, der virkelig er fremtrædende i den grønne farve, er arsen. Folk kender det nok bedst som arsenik.
- Så de her bøger er stærkt giftige, og man bør ikke røre ved dem uden at have specielle handsker på. Derudover skal de isoleres, så de ikke er tilgængelige for alle, fortæller Kaare Lund Rasmussen.
Ingen forbrydelse
Det er en meget speciel opdagelse. Det er nemlig første gang, at der i Danmark er blevet fundet klare beviser på, at giftige bøger ikke kun hører til i historier som Umberto Ecos middelalderkrimi ’Rosens Navn’.
Nu er spørgsmålet bare, hvorfor de her bøger er smurt ind i en gift, der er så stærk, at den kan dræbe et menneske. Og det finder vi nok aldrig ud af, fortæller Kaare Lund Rasmussen. Han tror dog ikke, at der ligger en lige så dramatisk grund bag, som der gør i ’Rosens Navn.’
- Jeg kunne ikke forestille mig, at de har smurt bøgerne ind i arsen for at skade nogen. Jeg tror slet ikke, at de har vidst, at stoffet var giftigt. Umiddelbart har de nok bare gjort det af æstetiske grunde. Det var simpelthen en flot grøn farve, der kom ud af det. Og det må man da give dem ret i, siger han.
Bøgerne er indtil videre stillet forsvarligt tilbage i skabet dog nu med det påførte skilt ’giftige bøger’.