På grænsen til hård ghetto: Én kriminel kan afgøre et helt boligområdes fremtid

Odense Kommune advarer om, at Solbakkens skæbne kan blive afgjort af marginaler.

'Det er synd for alle de børnefamilier, der må flytte, hvis der skal rives boliger ned,' siger Ayse Kapaklikaya. Hun frygter, at én person skal afgøre, hvor hendes tre børn skal vokse op.

Én borgers kriminalitet kan blive

afgørende
for, om et boligområde i Odense er en hård ghetto - eller slet ikke er en ghetto.

Det viser beregninger, som Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen
i Odense Kommune har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er de samme tal, der ligger til grund for den ghettoliste, som udkommer i december. Hvis Solbakken står på listen til den tid, vil det blive en såkaldt 'hård ghetto'. Et stempel, der kræver en stor udviklingsplan for området og kan betyde omfattende nedrivninger af boliger.

Er det ikke på listen, streges ghetto-stemplet - og alle kan beholde deres hjem.

Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) mener, det er forkert, at én dømt person kan være

afgørende
for, hvad der skal ske for et helt boligområde.

- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis det betyder nedrivninger af lovlydige, almindelige menneskers hjem, siger han og nævner, at der for eksempel kan være tale om en borger, som har fået en bøde for at have

hash
på sig.

- Der er simpelthen for kort vej fra bødeblokken til bulldozeren, siger han.

Han erkender, at kommunens beregninger ikke med sikkerhed vil være identiske med de beregninger, som Boligministeriet har lavet til brug for ghettolisten. Men han forventer, at de er meget tæt på.

Mor til tre: Her er en masse børnefamilier

Solbakken har været at finde på ghettolisten de seneste fire år, og sker det en femte gang, vil området altså blive betegnet som en hård ghetto.

Det betyder, at der skal laves en stor udviklingsplan for området, og antallet af almene familieboliger skal skæres ned til 40 procent i løbet af de næste knap ti år.

En af dem, der er glad for at bo i området, er Ayse Kapaklikaya, der bor i en lejlighed med sin mand og tre børn. Hun beskriver deres situation med en metafor:

- Forestil dig lige en jolle med ti personer: Ni om bord er uskyldige, og kun én er skyldig. Skal den båd så sænkes? Nej, det skal den ikke.

- Det er uretfærdigt. Hvorfor er det ikke den ene person, der må flytte, i stedet for en masse andre mennesker, der ikke har gjort noget?, spørger hun.

Der vil altid være udfordringer i et boligområde, men de positive sider er langt flere, mener Ayse Kapaklikaya.

Odense Kommune har tilbudt kriminelle at få flyttehjælp, hvis de fandt et andet sted at bo. Håbet var, at Solbakken kunne slippe af ghettolisten. Men kun et par stykker har takket ja til tilbuddet, ligesom andre er flyttet af sig selv. Men det er altså én for lidt.

Nu kan området risikere, at store dele af boligerne skal rives ned, og det har gjort Ayse Kapaklikaya bekymret:

- Det vil få store konsekvenser. Jeg ved ikke, hvor vi skulle flytte hen. Det er jo ikke kun en bolig. Det er også et fællesskab, et

nabolag
, venner og bekendte, som bare forsvinder.

Boligordfører: Lovgivningen bliver ikke lige lavet om

Det er ikke lykkes at få en kommentar fra boligminister Kaare Dybvad Bek fra Socialdemokratiet. Men partiets boligordfører, Henrik Møller, vil gerne kommentere sagen. Han mener, at kommunerne har haft lang tid til at finde på løsninger.

- Man har haft to, tre, fire år til at løse den her problemstilling. Der er et stykke vej, hvis det er en eller to personer, der afgør det.

Hvis det alligevel ender med, at det er den ene kriminelle, der gør hele forskellen, så skal kommunen kunne bevise den positive udvikling - og forsøge at gå til boligministeren med det, foreslår Henrik Møller.

- Det er klart, at når man laver nogle grænser, vil man næsten altid opleve, at nogen ligger ved grænsen.

For loven ser han ikke lige blive ændret:

- Hver gang man har rejst nogle af de problemstillinger, der er, så er der ingen af forligspartierne, der er interesserede i at ændre på den aftale, man har indgået, siger Henrik Møller.

Facebook
Twitter