På lejrskole i sparetider

Mange skoler vælger at strege lejrskolen i et forsøg på at spare penge. Ikke i Vester Åby - her har man ikke råd til at lade være med at tage af sted.

Mange skoler vælger at strege lejrskolen i et forsøg på at spare penge. Ikke i Vester Åby - her har man ikke råd til at lade være med at tage af sted. (Arkivfoto) (Foto: Magnus Bjerg © DR Bornholm)

Lejrskole-ture og udflugter er noget af det der spares på rundt om på mange skoler. Ikke på Bøgebjergskolen ved Vester Åby - her var hele skolen af sted i tre dage i sidste uge.

Der er ikke råd til at lade være, siger skoleder Jørn Christensen:

- Vi har måske ikke penge til at lade være. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har ligget lidt underdrejet ude i Vester Åby, og de historier, der har kørt, har ikke været de bedste. Derfor er vi nødt til at skabe nogle nye historier.

De nye og gode historier skal handle om bedre trivsel og fællesskab, siger skolelederen:

- For at få den sociale forståelse børnene, de voksne, forældrene imellem, så gør vi det her. Det er en investering, der måske kan bidrage til vores muligheder for at have skole og børnehave. Det er en investering i fremtiden.

Der var 140 børn og voksne fra Bøgebjergskolen ved Vester Åby af sted på lejrskole - og det giver god mening, når små skoler vælger at tage af sted i samlet flok, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Facebook
Twitter