Pædagogik som eksportvare: Kina vil lære af danske børnehaver

Kinesere strømmer til Danmark for at lære om tillid, respekt, leg og læring

Lærer, Yufei Liang, har været på tre måneders ophold på Nordfyns Højskole, hvor hun har fået øjnene op for, at børn skal have mere tid til at lege og udfolde sig i naturen. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Hvad kan kineserne lære af de danske børnehaver?

En hel del, viser det sig.

Efterspørgslen på viden om dansk pædagogik er så stor, at der er opstået en hel lille industri med kurser i blandt andet Horsens, Aalborg, Aarhus og Bogense - og kursisterne kommer langvejs fra.

De specielle H. C. Andersen børnehave-kurser på Nordfyns Højskole er af enten 2, 3 eller 12 ugers varighed, og der er normalt omkring 18-20 personer på kurset ad gangen. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Et af de firmaer, der står bag et børnehavepædagogisk kursus på Fyn, er Nordfyns Højskole.

Siden 2017 har 175 kinesiske kursister været forbi højskolen for at lære om, hvordan man igennem H. C. Andersens digte kan få mere leg og læring ind i undervisningen af kinesiske børnehavebørn.

- Det er fortællekraften, vi gerne vil have ind igen i børnehaverne i Kina. Det kreative, innovative og legende skal i fokus, så kineserne kommer væk fra introduktionspædagogikken, hvor det er de voksne, der ved det hele, siger forstander på Nordfyns Højskole Mogens Godballe.

Idémanden bag de kinesiske H. C. Andersen børnehaver er Dong Ruixian fra Beijing, som er Nordfyns Højskoles samarbejdspartner.

Målet med kurset på højskolen er, at de kinesiske kursister kan tage hjem og undervise i de såkaldte H. C. Andersen børnehaver, som man er i gang med at åbne.

Forstander på Nordfyns Højskole tog udfordringen op, da han i 2017 fik at vide, at man ville starte 10.000 H. C. Andersen-børnehaver op i Kina. (Foto: Jonatan Grau Møller)

En af kursisterne er Yufei Liang, der er uddannet lærer. Hun har været på kurset på Nordfyn i 12 uger, og hun fortæller, at de danske metoder står i skarp kontrast til det, hun kender.

- Jeg synes, det er meget akademisk, og børnene har ikke tid til at lege (i de kinesiske børnehaver, red.). De skal lære om matematik og litteratur, når de er meget små, så de kan være klar til at gå i skole. Men jeg synes, det er skørt og umenneskeligt, fordi det presser dem. De har ret til at lege, bruge deres fantasi og være i naturen, siger hun.

Eksport af knowhow

Dil Bach, som er lektor i pædagogisk antroprologi på Aarhus Universitet, fortæller, at det er helt normalt, at lande sammenligner sig med og inspireres af hinanden, også når det kommer til læring, pædagogik og børneopdragelse.

Og i Asien er man særligt opmærksom på, at hvis man skal klare sig i et globalt, konkurrencepræget videnssamfund, så er man nødt til at ændre på læringsmetoderne.

- De er meget optaget af, at den måde, deres børn og unge har gået i børnehave og skole på, ikke har været særligt fremmende for deres lyst til at lære og til at være kreative. Derfor kigger man mod de nordiske lande, fordi de er kendt for deres højkvalitetsdagtilbud, fortæller Dil Bach.

Dog kan man ikke forvente, at de danske læringsprincipper bliver indført 1:1 i Kina, vurderer Dil Bach, som har læst studier fra børnehaver i Kina og haft fokus på Singapore i sin forskning.

I stedet vil inspirationen fra Danmark formentligt komme til udtryk på forskellig vis i de enkelte lande ud fra de kulturer, der er.

- Det, jeg ser i Singapore, og jeg tror, det er det samme i Kina, er, at det bliver noget andet, fordi de vil det hele på én gang. Men jeg tror, at tankegangen om, at leg skal være sjov, men også have et formål, er ved at blive et globalt fænomen, siger Dil Bach.

H.C. Andersen børnehaverne og de tilhørende kurser er udviklet i samarbejde med H.C. Andersen Fonden.