Kravet om, at bestemte patienter med brug for tolkehjælp hos lægen og på sygehuset skal betale selv, har ikke fungeret efter hensigten i Region Syddanmark.

Siden ordningen trådte i kraft i juli sidste år, har regionen sendt næsten 11.000 fakturaer til patienter, der har opholdt sig i landet mere end tre år uden at kunne klare samtaler med læger og sygeplejersker selv.

Regningerne løber op i godt tre millioner kroner, men kun cirka 300.000 kroner er indtil videre kommet retur.

Regionrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), der også er formand for Danske Regioner, forklarer, at opkrævningen er en tung proces.

- Det er tidskrævende, fordi der dels er borgere, der skal fritages, og dels er mennesker, der ikke kan betale - og derfor skal laves afdragsordninger med, siger hun.

Administrationen er samtidig omkostningstung for regionen. Etablering og drift af it-systemer, udsendelse af informationsmateriale samt personaleudgifter løber over perioden op i 1,8 millioner kroner. Dertil kommer de administrative opgaver, som læger og sygeplejersker bruger tid på.

Betaler under bordet

Stephanie Lose mener, tolkegebyret kan øge uligheden i sundhedsvæsnet, så det i sidste ende bliver dyrere at behandle patienterne, fordi man ikke finder den rigtige diagnose eller risikerer at fejlbehandle patienterne.

Samme holdning har Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han har længe opfordret til at nedlægge ordningen.

De sidste fire-fem måneder har han oplevet, at patienterne er begyndt at betale venner, slægtninge og nogle gange også tolke under bordet for at gå med til samtaler på sygehuset, fordi de ikke kan finde ud af det eller ikke kan betale gebyret.

- Det begynder at blive uforsvarligt, fordi man ikke aner, hvem det er, der er med, og hvem man deler ofte følsomme informationer med. Vi har patienter, der undlader at søge læge, og vi har underretninger om, at patienter aflyser operationer på grund af gebyret, siger han.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener, at de eksempler vidner om et stort etisk problem ved tolkegebyret.

- Når man forsinker diagnose og behandling, ender vi samtidig med at behandle langt mere alvorlige tilstande, der kunne være taget i opløbet, siger han.

Pres på ministeren

Regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre vil alle afskaffe gebyret. De lægger nu pres på sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, skal mandag mødes med sundhedsminister Magnus Heunicke om blandt andet det emne.

- Nu har ordningen kørt i et år, og det er et oplagt tidspunkt at se på, om det har fungeret så dårligt, som forventet. Det er vores indtryk, at det har det. At afskaffe tolkegebyret vil være i overensstemmelse med de ting, der står i det forståelsespapir, vi blev enige med regeringen om, siger han.

** Opdateret mandag den 12. august kl. 14:46 med svar fra Sundheds- og Ældreministeriet.

I en mail giver Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke følgende svar:

- Det er velkendt, at Socialdemokratiet stemte for tolkegebyret, mens Enhedslisten, SF og de Radikale stemte imod. Det er der ikke noget nyt ved. Ordningens indretning er en afvejning mellem integration og sundhedsforhold. Det er også derfor, at der er en række væsentlige undtagelser for betaling for bl.a. børn og traumatiserede flygtninge, skriver ministeriet og fortsætter:

- Er regionerne usikre på, hvordan undtagelserne skal administreres, så vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med at få afklaret dét.