Pernille, Dina og Julies bachelorprojekt hjælper retsmedicinerne med at opklare mord

De studerende har gjort det lettere at opdage indre blødninger og knoglebrud uden obduktion.

(Foto: Sine Skott)

Det var ikke lige mord og døde mennesker, der stod på ønskelisten, da de tre kvinder søgte ind på radiografuddannelsen i Odense.

For normalt arbejder radiografer med røntgen af levende patienter på sygehuse og klinikker.

Alligevel var det kælderen på retsmedicinsk, som blev rammen for deres afsluttende opgave, som har gjort Danmark til et førende land inden for scanning af mistænkelige dødsfald.

Dina Bech, Pernille Nielsen og Julie Nielsen var glade, da de dimitterede i sommer. (Foto: (privat))

- Det er helt fantastisk. Vi er stolte, spændte og overraskede over, at det ser ud til at blive brugt globalt, siger Julie Nielsen.

Sammen med sine to medstuderende Dina Bech og Pernille Nielsen har hun fundet ud af, hvordan retsmedicinere kan tage meget bedre billeder med en CT-scanner, end de hidtil har gjort.

Det betyder, at man i mange tilfælde helt kan undgå at skære i de afdøde, og at flere får en mere præcis dødsårsag.

Og den viden gør pigerne til verdensførende, mener retsmediciner og professor Peter Mygind Leth:

- Det er absolut banebrydende. De er pionerer. De udforsker et nyt område, og det er værdifuldt, siger han og forklarer, hvorfor skoleprojektet i sidste ende kan betyde, om en morder går fri:

- At opklare et mord er et teamwork. De udgør en del af det, og en kæde er ikke stærkere end det svageste led. Nu sikrer vi, at det led ikke længere er et svagt led.

De studerendes forbedringer skaber flere nuancer i billedet, så det bliver lettere at se eksempelvis indre blødninger, sammenklappede lunger og knoglebrud.

Peter Mygind Leth sammenligner det med, at de har kigget på fugle med en kikkert, der ikke var indstillet ordentligt. Nu er den justeret, så nu kan de se, hvilken fugl de sigter på.

Hjertet ses i midten, ribben til venstre og mavesæk og lever til højre. Læg mærke til sorte områder, der viser sig ikke bare at være sorte huller. (Foto: (privat) © fra bachelorprojekt / Foto: (privat) © fra bachelorprojekt)

Kom med ind i scanneren

For enden af de lange, kolde kældergange ligger obduktionsrummet. Knive, hammer og et utal af sakse er lagt sirligt parat.

Det er, som vi kender det fra krimiserier og true crime. Men fremtiden befinder sig et andet sted, mener Peter Mygind Leth, som viser vejen ned til et depotrum.

Blandt gamle malerier og kasser står CT-scanneren.

Det er et arvestykke fra Fredericia Sygehus, som ikke ville flytte den med, da deres røntgenafdeling lukkede.

Den er ikke den nyeste model og sender mere stråling end dem, som radiograferne bruger til patienter, men til afdøde personer er den ganske fin, fortæller retsmedicineren.

Scanning kan give andre svar

De tre studiekammerater har ikke opfundet noget, men de har fundet nogle konkrete, lavpraktiske ting, som retsmedicinerne og teknikkerne kan ændre inden og efter scanning.

Og på den måde få meget bedre billeder uden at det tager ekstra tid.

Metal ødelægger billederne, fordi det 'snakker' sammen, påpegede de studerende.

Det betyder, at scanningsbillederne får støjende lyskegler mellem metalstykkerne. Metalsplinter fra skud kan ikke fjernes ved første scanning, men det skal halskæder, hårnåle og ringe, når det er muligt.

Og når den afdøde skal løftes op i scanneren, så er et oppusteligt spineboard bedre end det traditionelle, hårde orange, fordi det støtter liget bedre.

De nyuddannede radiografer skal nu lave en videnskabelig poster, som kan hænge ved scannere over hele verden.

Indtil nu har de vejledt de erfarne, professionelle teknikere i Odense med at scanne:

- De har hjulpet os med at gøre det på en bedre måde, siger Jan Leth, der er retsmedicinsk tekniker.

Han håber, at de kommer til at scanne endnu mere efter de nye guidelines, for han vurderer, at scanningen kan redde vigtige beviser.

- Vi får et førstegangsbillede, der er mere nøjagtigt, fordi vi ikke har skåret i personen, forklarer han.

Også professor og retsmediciner Peter Mygind Leth er glad for, at der bliver rykket ved den traditionelle tankegang.

- Jeg troede i starten, at obduktionen var guldstandard. Men jeg fandt ud af, at der bestemt er områder, hvor scanningerne er bedre. For eksempel sammenklappede lunger, fremmedlegemer og knoglebrud.

Peter Mygind Leth fortæller, at CT-scanneren er blevet brugt til flere større sager og ulykker. Blandt andet Storebælts-ulykken.

Globalt gennembrud kan komme lynhurtigt

Bachelorprojektet blev afleveret i sommer, og kvinderne havde jobs fra start.

Men ingen på retsmedicinsk, for lige nu findes der ingen jobs til radiografer på afdelingen i Odense. Og det var da også helt unikt, at de unge fynboer blev inviteret indenfor:

- Vi er så taknemmelige for oplevelsen og samarbejdet. Det er sjældent, at nogen får chancen for blive en del af et så lukket område, fortæller Julie Nielsen.

Derfor er hun heller ikke færdig med at drømme om at være en del af teamet bag opklaring af drab:

- Det kunne være rigtig spændende, hvis det var muligt, siger hun.

De tre fynske radiografer skal snart stå på scenen til European Congress of Radiology, hvor eksperter fra mere end 100 lande kommer.

Og til maj tager Peter Mygind Leth resultaterne med til New Mexico, hvor retsmedicinere fra hele verden skal mødes. Det kan blive et stort gennembrud, fordi USA først lige er begyndt at bruge CT-scanner på de retsmedicinske afdelinger:

- Når først amerikanerne begynder på noget, så sker der noget, vurderer han.

Facebook
Twitter