Pesticid truer drikkevandet: Nils har ikke drukket sit vand i et år

Alle danske vandværker er i gang med at teste for et pesticid, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. Det er fundet flere steder.

- Det rækker nok en 14-dages tid.

Nils Mogens Svalebøg har transporteret 50 liter vand med sig fra den jyske hede til sit hjem ved Krogsbølle på Nordfyn.

Han nægter at drikke vandet fra vandhanen derhjemme og tyer i stedet til det vand, han kan få med sig fra sin fiskerhytte i Jylland. Og sådan har det været i over et år.

- Jeg bryder mig ikke om at drikke vand med meget eller lidt gift i. Og vi ved, der er gift i vandet. Og vi ved, at det kan være kræftfremkaldende, siger han.

Og han er bekymret.

- Vi ved jo ikke i hvor mange årtier, vi har drukket af det, og hvor giftigt det har været, og hvad det gør. Det kan man spekulere på.

Flere fund over grænseværdien

Grundvandsboringer på Nordfyn ved Nils Mogens Svalebøgs hjem er nemlig et af de steder i landet, hvor der er fundet rester af det potentielt kræftfremkaldende pesticid chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Fundene har fået Miljøstyrelsen til at bede alle danske vandværker om at teste deres vand.

Siden Miljøstyrelsen slog alarm i april, er der indtil videre blevet indrapporteret fund af chlorothalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien i ni boringer rundt om i landet.

Derudover er der på tre vandværker fundet mængder af pesticidet, der ligger over grænseværdien. Første sted var på Ledøje Vandværk i april og senere på Nordsamsøs Vandværk.

Det viser en kortlægning af resultaterne fra alle selskabernes offentliggjorte vandprøver, som DR har foretaget via et dataudtræk fra Geus.

Kortet herunder viser, hvor der er fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre ved afgangsvandet hos vandværkerne eller i grundvandsboringerne.

Skal tages alvorligt

Selvom der er fundet for høje grænseværdier i en boring, er det ikke ensbetydende med, at vandet fra det lokale vandværk ikke kan drikkes.

Men mistanken til stoffet er så alvorlig, at grænseværdien er sat ti gange lavere end ved andre uønskede stoffer i vores drikkevand.

Det fortæller Maria Sommer Holtze, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

- Tidligere undersøgelser har vist, at stoffet kan give skader på cellernes DNA. Netop nu venter vi på, at der skal komme nogle nye undersøgelser, hvor vi får resultater i august, som kan komme den manglende viden til livs.

Pesticidet har været brugt til at bekæmpe svampe på marker, hvor der blandt andet er blevet dyrket hvede og kartofler, ligesom det har været brugt i træ- og bundmaling.

Der er god grund til at tage fundene alvorligt, siger lektor på Syddansk Universitet og ekspert i pesticider Helle Raun Andersen.

- I teorien skal der kun et enkelt molekyle af stoffet til - hvis man er meget uheldig - at lave en ændring i arvematerialet, der kan fremkalde kræft.

Hvis stoffet viser sig at være i endnu flere vandværker, kan det få enorme konsekvenser, siger seniorrådgiver i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, Claus Vangsgård.

- Vi risikerer at skulle lave nye boringer og finde nye steder for at hente rent grundvand til vores forbrugere. Det er et bekymringspunkt, hvis vi ikke kan opretholde vores produktion.

Travlhed på laboratorier

Lige nu er de danske vandværker i fuld gang med at få testet vandet og tjekke vandboringerne efter Miljøstyrelsens ordre, og borgere kan løbende følge med i eventuelle kritiske fund på vandværkernes hjemmeside.

Travlheden kan mærkes hos Danmarks største miljølaboratorium Eurofins i Vejen, hvor prøvetager Mona Brammer har rigeligt at se til.

På et halvt år skal hun og kollegerne teste 4.000 boringer. Normalt skal laboratoriet teste 1.000 boringer om året.

-Vi kan allesammen mærke, at vi har lidt mere travlt, siger hun.

Eurofins har ansat ekstra mandskab for at nå alle bestillinger fra vandværkerne, inden tidsfristen udløber den 1. november.

Det giver dermed flere penge i kassen, men alligevel er mikrobiolog og teamleder i Eurofins’ kundecenter Peter Møller bekymret.

- Selvfølgelig har det også en positiv effekt for en forretning som vores. Det er der ikke nogen tvivl om. Men jeg synes, det er skræmmende, at der løbende støder nye pesticider til, som skal kontrolleres i vores grundvand.

Prøvetager Mona Brammer fra Eurofins tapper vand lidt uden for Ølgod. (Foto: Niklas Møller Jørgensen © (c) DR)

Maner til besindighed

I august udgiver Miljøstyrelsen en rapport, der vil af- eller bekræfte, om stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre er kræftfremkaldende.

Indtil da maner kontorchefen til besindighed.

- Vi skal ikke være bekymrede. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er lavet resultater fra dyreforsøg, som kobler forsøget til at være kræftfremkaldende, siger Maria Sommer Holtze.

Hun understreger, at en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at ingen danskere er blevet syge af stoffet.

Hos Danva håber Claus Vangsgård, at rapporten giver et andet resultat end det frygtede.

- Vi håber selvfølgelig, at stoffet bliver frikendt for at være specielt farligt. Men indtil da må vi prøve at leve op til de grænseværdier, der er blevet fastlagt.

Tilbage ved Krogsbølle på Nordfyn ser Nils Mogens Svalebøg gerne, at politikerne handler omgående.

- Myndighederne har ikke har udvist rettidig omhu i forbindelse med vores grundvand. Jeg synes, den nye regering skal tage fat på problemet og gøre noget ved det.

Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet gør for at sikre rent drikkevand.

Facebook
Twitter