Populær dykkerdestination presser lille havn

En nedsænket færge er blevet så populær blandt dykkere, at havnen ikke har kapacitet til alle gæsterne.

5. oktober blev den gamle Ærøsundfærge nedsænket med henblik på at tiltrække dykkere. Og det lader til, at det er lykkedes til fulde.

Ballen Havn lider under de mange dykkere, som besøger Ærøsundfærgen på havets bund i farvandet ud for havnen.Der var stor mediebevågenhed omkring den gamle ærøsundfærge, da den i efteråret blevet stedt til hvile på havets bund ud for Ballen Havn.

Og interessen fra dykkernes side har siden været stor. Så stor, at foreningen bag den lille private havn, hvor mange af dykkerene sejler ud fra, nu råber vagt i gevær.Kapaciteten er for lilleIfølge foreningens kasserer, Hans Vestergaard, har havnen aldrig før haft så mange gæster som nu.- Havnen er en lille hyggelig havn, som slet ikke er gearet til så mange nye gæster, siger han.Han vurderer, at der i de seneste par måneder har været mellem 600 og 800 dykkere for at se den nedsænkede færge.

Sikkerheden er under pres- De ekstra gæster betyder, at vejen ned til havnen kan blive ufremkommelig på grund af mængden af parkerede biler, siger Hans Vestergaard.Og det har betydning for sikkerheden.- Når der kommer så mange dykkere, er der også risiko for, at der sker en ulykke. Og i så fald vil en ambulance ikke have en jordisk chance for at nå frem på grund af de mange biler, siger han.Foreningen har derfor bedt Svendborg Kommune om hjælp til at øge kapaciteten på havnen. 

Facebook
Twitter