Principiel afstemning afgjort: Borgere siger nej til at betale for sluse

En sluse, der skal beskytte Kerteminde mod oversvømmelser, skal ikke betales af de berørte borgere. Det har de i dag vedtaget i en afstemning.

Borgerne i Kerteminde, som er særligt udsatte for oversvømmelser, har netop stemt nej til selv at betale for en sluse. (Foto: Lasse Frost)

De fleste borgere i Kerteminde er enige. En sluse, der skal forhindre oversvømmelser, er en god idé.

Men hvem skal betale?

Er det kommunen, eller er det de borgere, der bliver mest berørte af eventuelle oversvømmelser?

Det har man netop taget stilling til i en afstemning.

Afstemning om sluse i Kerteminde

931 grundejere var stemmeberettigede.

659 stemte. Det svarer til en svarprocent på 71.

  • 474 stemte nej
  • 183 stemte ja
  • 2 stemte blankt

Ud af de 931 grundejere, der var stemmeberettigede, har 474 valgt at sige nej til at opføre slusen på de vilkår, som Kerteminde Kommune har vedtaget.

Hos Arbejdsgruppen for et ansvarligt sluseprojekt har talskvinde Iben Høj blandede følelser om resultatet.

- Jeg har det lidt blandet, for der er ingen vindere eller tabere. Uanset resultatet er der nogen, der vil være ked af det, fordi de er bange og usikre, siger hun og fortsætter:

- Det viser, at byrådet og kommunen er ret meget ude af trit med borgerne i den her sag. På trods af at de hele tiden har hævdet, at det er borgernes projekt.

Det er da heller ikke ligefrem begejstring, der stråler ud af Jesper Hempler (SF), der er formand for miljø-, natur- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune.

- Jeg står med en ærgerlig følelse. Jeg er en af dem, der har brugt rigtig mange kræfter på det her. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil hjælpe de borgere, som har stået i vand til knæene, siger han og fortsætter:

- Vi efterlader faktisk også nogle nu, som vi ved igen kommer til at stå med vand i deres huse. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt.

Grunden styrer prisen

Problematikken opstår, fordi det ikke er Kerteminde Kommune, der står som bygherre på projektet.

Det gør de borgere, der vil blive berørte af eventuelle oversvømmelser, som en stormflod vil medføre.

Det har man set eksempler på før - blandt andet i 2006.

Og med de klimaforandringer, som hele verden står over for, frygter man, at oversvømmelser vil opstå oftere i fremtiden.

Når kommunen ikke står som bygherre, vil ansvaret derfor ligge hos de berørte beboere.

Hvornår skal man betale til slusen?

Ejer af en grund udpeges som berørt part, hvis koten for hele eller dele af grunden ligger under terrænkote 2,2 meter og der kan strømme vand fra havet til grunden.

Du er ikke part, hvis hele grunden ligger over niveaukote 2,2.

Kilde: Kerteminde Kommune

Prisen på projektet er estimeret til 45 millioner kroner. Heraf vil Realdania støtte med 14,5 millioner kroner.

Hvor meget, de enkelte borgere skal betale, afhænger af, hvor lavt grunden ligger placeret.

Netop problematikken om egenbetaling og rollen som bygherre er de to ting, der får folk til at stemme nej.

Også selvom kommunen har udstedt en garanti for den maksimale udgift for de berørte borgere.

- Jeg satte gerne fem nej’er, hvis jeg kunne. Hvis det var hele kommunen (der skulle betale, red.), så var det okay. Men det er det ikke. Når der kommer reparationer, skal vi også betale dem, siger Lis Høj, der er en af de borgere, der vil blive berørt af fremtidige oversvømmelser.

Den holdning bakker en anden nej-stemmer, Freddy Jørgensen, op om.

- Jeg synes, projektet er godt. Det er måden, hvor jeg står som ejer, som jeg ikke synes er godt, siger han.

Hos ja-stemmerne i den anden lejr mener Gert Jørgensen, at man er nødt til at handle nu.

- Alle projekter er der usikkerheder ved. Men hvis man ikke gør noget, så kan man bare konstatere, at vandstanden stiger, og at vi vil få x-antal oversvømmelser i løbet af ti år, siger han.

I videoen her kan du blive klogere på hele problematikken om slusen i Kerteminde. Indslaget er fra TV Avisen d. 25. september.

Ingen plan B

I Kerteminde Kommune har man godt kunnet fornemme, hvilken vej vandet ville løbe.

Problemet er bare, at man ikke har alternative løsninger.

Pengene er der ikke.

- Hvis vi kigger på vores samlede budget, så er vi simpelthen ikke i stand til at løfte opgaven, forklarer Jesper Hempler.

- Det betyder, at vi er slået tilbage til start. Vi har ikke en plan B. Vi har ikke et andet projekt, vi kan hive op af skuffen.

Det er dog ikke kun i Kerteminde, at en stigende vandstand og voldsommere vejr vil skabe større problemer i fremtiden.

Derfor har Jesper Hempler en bøn til den danske stat.

- Jeg er spændt på at se, hvad der sker, når man skal til at arbejde med København, som er langt mere kompleks end Kerteminde. Derfor tror jeg, det er nødvendigt, at man også får afsat flere penge fra staten, siger han.

Men som loven er nu, lander regningen ved kommunerne, og i Kerteminde er det hos de berørte borgere.

Projektet risikerer også at miste sin millionstøtte fra Realdania, hvis det ændres markant i forhold til det nuværende udkast.

Den 25. oktober vil byrådet i Kerteminde tage stilling til sagens videre forløb.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.