Renere vand betyder farvel til tvekønnede fisk

Bækørreder har ikke længere kludder med hormonerne, efter at husejere renser spildevandet.

Peder Storm Pedersen, Palleshave på Midtfyn, kigger til rensningsanlægget. Tonsvis af småsten ligger under græsset, og vandet fra huset risler langsomt igennem. Rørene sikrer, at bakterier og mikroorganismer kan trække vejret. (Foto: Karsten Prinds © DR FYN)

Peder Storm Pedersen viser rundt på sin ejendom i Palleshave på Midtfyn. Under jorden løber rør fra husets toiletter og afløb ned mod bækken. Men i stedet for den direkte vej, skal spildevandet gennem 75 kubikmeter småsten.

Vi er på landet, hvor der er langt til en offentlig kloak og tilhørende rensningsanlæg. I nullerne var Peder Storm Pedersen en af næsten 100.000 danskere, der fik besked på at gøre noget ved sit spildevand.

I dag er han glad for den besked.

- Jeg syntes, det var okay. Det kostede penge, men det var heller ikke rimeligt at lede urenset spildevand ud i naturen, siger han.

Peder Storm Pedersen brugte lidt over 30.000 kroner på at lave spildevandsrensning. En meget typisk pris.

Spildevandsrensning

I byerne sørger centrale rensningsanlæg for at rense vores spildevand. På landet har det indtil begyndelsen af dette årtusind været småt med ordentlig rensning.

Op gennem nullerne rettede tusindvis af påbud på det. Der har været forskellige indsatser, for eksempel amternes regionplaner, vandmiljøplaner, vandplaner og vandområdeplaner.

Der er ingen samlet opgørelse for, hvor mange huse på landet der har fået besked på at forbedre spildevandsrensningen. Et skøn lyder på 100.000. Alene i forbindelse med vandplanerne har 29.300 ukloakerede huse forbedret deres spildevandsrensning.

Fisk er ikke længere både hanner og hunner

Forskere på Syddansk Universitet har nu fundet ud af, at Peder Storm Pedersen og de tusindvis af andre husejeres indsats har hjulpet. Vandløbene har fået det bedre.

- Det er supermotiverende, at nogle af de tiltag, som man gør politisk, faktisk virker, siger Jane Ebsen Morthorst fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Biologerne har i 16 år arbejdet med at undersøge fynske åer. Et arbejde, de laver for Miljøstyrelsens Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

Forskerne studerer bækørreder, som tilbage i begyndelsen af nullerne havde et bekymrende træk. Hannerne mindede om hunnerne. I 2010 målte forskerne igen, og da var problemet blevet mindre. Og med flere målinger frem til 2016 er forskerne nu sikre - problemet er væk.

Hvorfor det, spurgte de sig selv:

- Vi har kigget på alle forhold i omgivelserne. Både landbrugets praksis, nedbørsmængder, og alt andet. Det eneste, vi kan se som enslydende i alle kommunerne, er udbredelsen af spildevandsrensning, siger Jane Ebsen Morthorst.

Kommuner forlangte renere vand

I kommunerne jubler de over, at der nu et håndfast bevis for, at spildevandsrensningen nytter. Kommunerne har af flere omgange pålagt husejere at gå i gang med spildevandsrensning.

Per Jespersen er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nyborg Kommune. Her har man i løbet af 14 år beordret 2.700 ejendomme i det åbne land til at tilslutte sig kloaknettet eller bygge renseanlæg.

- Det er godt at se et bevis. Det siger selvfølgelig sig selv, at det ikke er godt at lede spildevand direkte ud i naturen. Men det er rigtigt dejligt med noget håndfast, der siger, at rensningen virker, siger Per Jespersen (S).

Bevis: Spildevandsrensning nytter

Peder Storm Pedersen er også glad for, at der nu er forskning, som viser, at det nytter at lave spildevandsrensning.

- Da vi byggede, var jeg lidt irriteret over, at man ikke havde nogen undersøgelser af effekten af anlæggene. Det fortæller rapporten jo nu, siger han.

Men helt følge alt det, forskerne har sagt, vil Peder Storm Pedersen alligevel ikke:

- Jeg hørte en gang en forsker sige, at man reelt kunne drikke vandet ved udløbet på mit rensningsanlæg. Men det kan han selv gøre, siger Peder Storm Pedersen og griner.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.