Rødt lys fra Færdselsstyrelsen: Frivillige akuthjælpere har fået nej til at køre biler med blå blink

Frivillige akuthjælpere på Langeland ønsker at spare vigtige sekunder, men har fået afslag på at køre med udrykning.

Langelands Hjertestarterforening har indkøbt to akuthjælperbiler, der står i hver sin ende af øen, og som efter planen skulle kunne køre med udrykning. Men Færdselsstyrelsen har sagt nej til planen. (Foto: Lauritz Emiel Mogensen)

Bilerne er indkøbt. Chaufførerne er blevet undervist i at køre med udrykning. Og der er opbakning fra både region og kommune.

Alligevel har Færdselsstyrelsen nu sagt nej til, at frivillige akuthjælpere fra Langelands Hjertestarterforening kan køre med sirener og blå blink, når de bliver kaldt ud til eksempelvis hjertestop.

Det undrer foreningens formand, Henrik Schakow.

- Det kom meget bag på mig. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at man ville sige nej til det. Jeg tror ikke, de har læst, at regionen billiger det her og har skrevet en anbefaling til det.

Også Langelands borgmester, SF's Tonni Hansen, er uforstående over for afslaget fra Færdselsstyrelsen.

- Jeg er meget ærgerlig over beslutningen, jeg forstår den ikke, og jeg synes i øvrigt også, den er forkert, siger han.

Ifølge borgmesteren handler det om at spare vigtige sekunder, der kan betyde forskellen på liv og død.

- På Langeland har vi de længste responstider i hele Region Syddanmark. Det vil sige, at ambulancen er længere om at nå frem her på øen end andre steder. Akuthjælperne gør, at vi alligevel redder mange liv på Langeland, fordi der er frivillige, der træder til.

Fyns Politi: Udrykning udgør en fare

Færdselsstyrelsen henviser i sit afslag til et høringssvar fra Fyns Politi, som skriver, at der er "en række betænkeligheder ved imødekommelse af foreningens ansøgning om udrykningstilladelse."

"Udrykningskørsel vil således altid være en udfordring for færdselssikkerheden og udgøre en potentiel fare," skriver Fyns Politi.

Formand for Langelands Hjertestarterforening Henrik Schakow forstår ikke afslaget fra Færdselsstyrelsen og opfordrer politikerne til at gå ind i sagen. (Foto: Lauritz Emiel Mogensen)

I Region Syddanmark forstår formand for det præhospitale udvalg Bente Gertz (S) godt forbeholdet. Men, siger hun:

- Vi havde netop fundet en løsning, hvor de kun bruger det blå blink i tilfælde af overhalinger af langsomtkørende køretøjer: mejetærskere, traktorer eller biler, der kører langsomt. Så det er jo ikke noget med, at de skal køre, hvad remmer og tøj kan holde, hele vejen igennem med det blå blink.

Undervist af politiet

Fyns Politi er også bekymret for, om akuthjælperne har de fornødne kompetencer til at køre med udrykning, hvilket kræver "rutinerede og veluddannede chauffører, som løbende vedligeholder deres kompetencer."

Hverken Tonni Hansen eller Bente Gertz deler bekymringen, og hjertestarterforeningen har netop til styrelsen i et brev, DR Nyheder har set, nævnt alle de kompetencer, som de omkring 20 chauffører har erhvervet sig, og som er et krav fra både regionen og foreningen selv.

Formand Henrik Schakow siger:

- De akuthjælpere, som skal køre bilerne, har været på køreteknisk anlæg, og de er blevet undervist af en særlig kørelærer og en politimand, som selv underviser politiet. Jeg ved, at der er mange steder, hvor folk sidder i udrykningskøretøjer, men som ikke har den uddannelse, men bare haft en sidemandsoplæring.

Henrik Schakow mener i modsætning til Fyns Politi, at udrykning kan give en øget sikkerhed, fordi de øvrige passagerer bliver opmærksomme på akutbilerne. Og det handler jo heller ikke om, at akuthjælperne skal køre 150 kilometer i timen, tilføjer han.

Jan Nilsson, en af de akuthjælpere, der var udset til at køre den ene af bilerne, viser de bilens indhold frem: Der er blandt andet adrenalinsprøjter, forbindinger, sukker til insulinchok og hjertemedicin til personer med formodet blodprop i hjertet. (Foto: Lauritz Emiel Mogensen)

- Det handler bare om, at vi ikke skal køre bag ved den traktor, der kører med 20 eller 30 kilometer i timen og gør det over en afstand på måske seks eller syv kilometer, inden han er hjemme ved sin lade, mens taxameteret kører for ham, der er svært tilskadekommen eller ligger med hjertestop og så kan tage varigt skade eller dø af det.

S-politiker: Det handler i sidste ende om liv

Henrik Schakow vil nu have politikerne på banen. Transportminister Trine Bramsen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, fordi hun ifølge ministeriets presseafdeling ikke ønsker at sagsbehandle i medierne. Men hendes partifælle Bjørn Brandenborg, som er valgt på Sydfyn og har boet på Langeland i mange år, har denne kommentar til beslutningen:

- Jeg kan godt forstå, at man på Langeland i øjeblikket er frustreret og synes, at det er træls.

Han uddyber, at det for langelænderne handler om at kunne hjælpe hinanden i et område, hvor borgerne skal vente længere end de fleste på en ambulance.

- Så derfor handler det jo om sikkerhed og tryghed for dem og i bund og grund og i sidste ende om liv, siger han.

Også Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er gået ind i sagen. Han mener, beslutningen bør laves om og anmoder i et brev ministeren om at gå ind i sagen.

Trafikstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, fordi styrelsen er i gang med at behandle ansøgningen igen efter en ny henvendelse fra Langelands Hjertestarterforening.