Biiip.

En ubrydelig hyletone skærer igennem lokalet, mens laserstrålen bevæger sig forsigtigt henover den gamle bog.

- Det er vigtigt at være meget præcis, forklarer Kaare Lund Rasmussen, inden han med en hurtig bevægelse løfter det lille plastikdæksel, og med sin venstre pegefinger tænder for røntgenstrålen. Samtidig har han øjnene fokuseret på den bærbare computer, der står foran ham, og med et klik på musen begynder en masse grafer at springe frem på skærmen.

Kaare Lund Rasmussen er lektor i kemi ved Syddansk Universitet. Han er i gang med at analysere omslaget til en bog for farlige kemiske stoffer. Derfor er bogen sirligt blevet placeret under et stort røntgenapparat med sort-gule skilte med teksten "radioaktivitet". Med piletasterne styrer han den lille laserstråle rundt på bogen. Det skal være meget præcist, fordi strålen, med sine 60 mikrometer, er tyndere end et hår. Han er interesseret i farvepigmenterne på bogens omslag. Det er dem, der får graferne til at springe frem på computerskærmen.

Særligt ét udslag fanger kemikerens interesse. En rød kurve med titlen HgS - bedre kendt som cinnober eller kviksølvsulfid.

- Og det er giftigt, forklarer Kaare Lund Rasmussen.

Skrevet af Tycho Brahe

Det er en meget kostbar bog, der ligger under det avancerede røntgenapparat, der er den eneste af sin slags i Danmark. 'Epistolarum astronomicarum' er udgivet i 1596, og indeholder en korrespondance mellem Tycho Brahe og Wilhelm af Hessen, der ligeledes interesserede sig i astronomi. Derfor er bogen en direkte skildring af, hvordan den danske astronom opfattede himlen.

Bogen er særligt interessant, fordi den er blevet trykt på øen Hven. Her lå Tycho Brahes storslåede bolig og observatiorum Uranienborg. Det betyder, at der er en reel chance for, at astronomen selv kan have stået med bogen i hånden.

Den smukke gift

Det er dog ikke dét, som Kaare Lund Rasmussen er interesseret i. Han fokuserer udelukkende på omslaget. Den gamle bog er nemlig svøbt ind i et endnu ældre stykke pergament, der stammer fra middelalderen.

Her er det særligt den røde farve, der fanger kemikerens opmærksomhed.

- Man har bugt det, fordi det var en god og flot farve. Ligesom vi i dag ville fremhæve en tekst i Word ved at skrive med fed, så brugte man dengang den røde farve til at fremhæve et ord, bogstav eller et tekststykke, fortæller Kaare Lund Rasmussen.

Men for at bruge den røde farve var man nødt til at udvinde kviksølvet. Det er i den proces, giftstofferne for alvor bliver farlige.

- Når man har siddet og arbejdet med kviksølvet, har man siddet og rørt ved det med hænderne og måske fået det ind i munden. Det gør, at man kan spore kviksølv i mennesker fra dengang, forklarer kemikeren, der også er ekspert i knogleanalyser.

Ifølge Kaare Lund Rasmussen er giften dog ikke særligt farlig, når den først er blevet blandet med et bindemiddel og trykt på en bog.

Giftig samling

Hvis du synes, det lyder bekendt med Kaare Lund Rasmussen og giftige bøger, så kan det være fordi, han tidligere på året fandt giftstoffet arsen på flere bøger i SDU's Herlufsholm-samling. Det er i samme samling, man finder Tycho Brahes 'Epistolarum astronomicarum' og middelalderomslaget, der altså indeholder kviksølv.

Samlingen, som indeholder 40.000 bind, blev købt af Odense Universitetsbibliotek i 1968 for 1,4 millioner kroner.

Når den ikke ligger låst væk et hemmeligt sted i kælderen på SDU, skal den være under konstant bevogtning. De mange bøger er Majken Brahe Ellegaard Christensen, sammen med Kaare Lund Rasmussen og deres kollegaer, i fuld gang med at analysere.

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan bruge nutidens teknologi som detektiver til at gå tilbage i tiden og se på noget som denne bog, der er mere end 500 år gammel, siger hun.

På nuværende tidspunkt ved de ikke præcis, hvor kostbar Herlufsholm-samlingen er. Men da man ved, at Tycho Brahe-bogen er trykt på Hven, håber man, at der et sted i omslaget kan gemme sig nogle af astronomens gamle noter.