Sarah er både mor og maskinmester: Branchen vil have flere som hende

Brancheorganisation vil have rederierne til at skrive under på, at de vil have flere kvinder ansat.

36-årige Sarah Hammershøj er en af de få kvinder i shipping-branchen, som er en af de største brancher i Danmark. (Foto: Rasmus Spaabæk)

Sygeplejersker, jordemødre og pædagoger. Det er klassiske fag, som langt oftest er besat af kvinder. Men der er også brancher, hvor kvinder er et fåtal.

Der er nemlig alt for få kvinder i shipping-branchen, mener Danske Rederier. Lige nu er 86 procent af de ansatte i branchen nemlig mænd, og det er for mange i én branche, mener foreningen.

Derfor vil den have rederierne til at skrive under på et såkaldt charter, så de arbejder målrettet på at få flere kvinder ansat i virksomhederne.

En af de kvinder, som branchen efterlyser flere af, er maskinmester Sarah Hammershøj. Hun kan godt forstå, at mange kvinder ser udfordringer i branchen.

- Det er svært for nogle kvinder at tænke kreativt omkring, hvordan de løser at sejle langt og have børn samtidig.

Hun er 36 år og har en lille søn, som holder hende på fastlandet. Men hun vil stadig branchen.

Sarah Hammershøj er uddannet maskinmester. Hun forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kvinder inden for branchen. (Foto: Rasmus Spaabæk)

Charteret er en slags kontrakt, hvor rederierne blandt andet forpligter sig til at ville udvikle strategier og handlingsplaner for at få flere kvinder ind i deres firma.

De forpligter sig også til at udvælge en fra deres topledelse til at stå i spidsen for udvikling og eksekveringen af strategierne.

Maskinmester-Sarah:'De skal jo ville det'

Sarah Hammershøj er nyuddannet fra SIMAC i Svendborg. Mens sønnen er lille, ønsker hun at arbejde på fastlandet, og derfor er hun ved at starte op som selvstændig maskinmester.

Hun mener, at der er mange muligheder for kvinder på skolebænken.

- Jeg har undret mig over, at der ikke er flere kvinder, for det er en utrolig spændende uddannelse med mange fremtidsmuligheder.

Hun har gået på en uddannelse, hvor hendes køn har været en minoritet, og selvom det har været en hyggelig studietid, så mener Sarah Hammershøj, at det kunne være udfordrende, at der ikke var så mange kvinder.

Sarah Hammershøj er en af 14 procent kvinder i shipping-industrien. Hun mener, at der med flere kvinder vil kunne blive lavet flere og mere kreative løsninger. (Foto: Rasmus Spaabæk)

Men det betyder ikke, at man bare skal have kvinder på uddannelserne, fordi kvoterne skal op.

- Hvis kvinderne har lyst til at være her, så er det helt klart optimalt. Men det kræver også, at de er her for at tage uddannelsen og ikke kun er her, fordi det lyder sejt at læse til maskinmester. De skal jo ville det.

Men hun tvivler ikke på, at en blanding af kønnene vil gøre noget godt for hele branchen.

- Når der er en blanding af mænd og kvinder, så kommer der også noget mere kreativt. Flere løsninger og nogle alternative løsningsmetoder, siger hun og fortsætter:

- Det kan være med til at udvikle hele Danmark, hvis der er flere kvinder på blandt andet maskinmesteruddannelsen, fordi vi så er med til at ændre hele industrien.

Hun oplever, kvinder er eftertragtet i branchen, og mener, at det er positivt, at der bliver gjort noget for at få flere kvinder ind i branchen.

Men det handler om andet end kønskvoter, siger hun her:

Direktør vil ikke spilde kvindelige talenter

Direktøren for arbejdsmarked, rekrutering og uddannelse i Danske Rederier, Anne Trolle mener, at den væsentligste årsag til at få kvinder ind i branchen er, at man går glip af arbejdskraft ved at udelukke kvinderne.

- At gå glip af noget talentmasse er superærgerligt, og især hvis det er 50 procent af den, siger direktør Anne Trolle.

I charteret forpligter virksomhederne sig til at udvikle planer og strategier for at få flere kvinder i branchen. De forpligter sig ikke til at ansætte kvinder.

Kan du ikke frygte, at rederierne skriver under på det her, fordi det lyder rigtig fint at sige, de kæmper for flere kvinder, men det er jo ikke sikkert, de bliver ansat? Det står der jo ikke noget om.

- Nej, det kan man ikke vide. Worst case vil være, hvis der ikke er en eneste kvinde, der interesserer sig for branchen og derfor ikke vil søge et job, for så har vi selvfølgelig et problem. Men de rederier, der skriver sig op til det her, ved godt, at det er en vigtig dagsorden, og de vil sætte en ledelsesrepræsentant i spidsen for det.

Anne Trolle tror, at underskrifterne gør en stor forskel for, hvor mange kvinder der ender i branchen.

- De (rederierne, red.) vil gøre, hvad de kan; det er min fulde overbevisning. De forpligter sig også til at dele resultaterne med os hvert år, siger hun.

Hun håber, at 75 procent af rederierne skriver under på charteret i år.