Satellitter skal hjælpe i kampen mod oversvømmelser

Fremover skal billeder fra satellitter være med til at udpege hvilke steder, man skal sætte ind over for klimaforandringer.

Visse steder er jorden omkring diget ved Stige Ø sunket med fem millimeter det seneste år. Det viser ny teknologi, hvor satellitter bliver brugt til at lave opmålingerne. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Kender du følelsen af, at jorden synker under dig?

Så er det rent faktisk noget, der godt kan lade sig gøre.

Omend det ikke er i så dramatisk målestoksforhold, så har nye satellitbilleder vist, at jorden omkring Stige Ø ved Odense det seneste år er sunket med fem millimeter.

Netop den viden kan blive et essentielt våben i kampen mod stormflod og oversvømmelser.

- Hvis vi ved hvilke områder, der bevæger sig, og hvor hurtigt de bevæger sig, så bliver det nemmere for kommunerne at vide, hvor de skal sætte ind, så man undgår oversvømmelser, forklarer Joanna Fredenslund Levinsen, der er ph.d. i geofysik ved Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Opdagelsen sker som følge af et pilotprojekt, hvor SDFE for første gang benytter satellitbilleder til at overvåge jordens udvikling i hele Danmark.

- Det fungerer ved, at satellitterne sender et radarsignal ned mod jorden. Når det rammer jorden, sendes det tilbage til satellitten. Fordi vi ved, hvor satellitten er, og hvor lang tid signalet er om at komme tilbage igen, så kan vi sammenligne de data for hver gang, satellitten kommer forbi det samme sted og se, om jorden har bevæget sig i mellemtiden, forklarer Joanna Fredenslund Levinsen.

Joanna Fredenslund Levinsen er en af hovedpersonerne i projektet, som kan være med til at sikre Danmark bedre imod oversvømmelser. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Store perspektiver

Odense Kommune har været samarbejdskommune på projektet, og resultaterne er af stor værdi, fortæller Gert Lauersen, der er geolog i Odense Kommune.

- Det er vigtigt, fordi Odense Fjord i EUs oversvømmelsesdirektiv er udpeget til at være et af de ti områder, der er i størst risiko for tab i forbindelse med stormflod.

I går eftermiddags blev resultaterne præsenteret for Odense Kommune og Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

  • Gert Laursen præsenterer resultaterne og fortæller om konsekvenserne ved, at diget på Stige Ø er sunket med fem millimeter det seneste år. (Foto: Jonatan Grau Møller)
  • Fra venstre: Gert Laursen, Joanna Fredenslund Levinsen, Jane Jegind (Rådmand i Odense Kommune) og Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. (Foto: Jonatan Grau Møller)
1 / 2

Også ministeren er meget begejstret for den nye teknologi.

- Tidligere skulle man have kloge mennesker ud i landskabet for at måle sig frem til, hvor der rent fysisk skete ændringer på landjorden. Nu kan man trække de informationer fra en satellit. Det gør det langt mere effektiv, langt billigere og langt mere nøjagtigt, siger han.

Derfor vil han sikre, at teknologien bliver sat fri, så alle kommuner har mulighed for at benytte den.

- Det giver nye muligheder, fordi vi med satellitterne kan måle, hvor der sker forhøjninger og sætninger. På den måde kan vi bedre vurdere, hvor der kan være behov for at bygge nogle højere diger, fordi man kan se, at vandstanden stiger. Det er med til at vise, hvor man skal sætte ind, forklarer han.

Mere end kystsikring

I Odense Kommune har man også benyttet dataet til at se på, om de mange og store byggerier, der er i gang i byen, har haft nogen indvirkning på jorden i centrum.

- Det har vist sig, at nogle af vores bekymringer heldigvis har vist sig at være ubegrundede. Der er ikke noget derinde, der ser ud til at sætte sig, fortæller Gert Laursen.

Teknologien med at bruge satellitterne til at tage billeder er ikke ny. Det er dog første gang, at man kan lave denne type beregning på landsplan.

Dataet stammer fra EUs jordobservationsprogram Copernicus, hvorfra der hver tredje dag bliver taget billeder over Danmark. Programmet startede i 2014 og stilles gratis til rådighed af EU.

Tidligere har man i Lemvig og Thyborøn haft problemer med at rør til vand og spildevand gik i stykker, fordi jorden sank så hurtigt.

- De har kunnet bruge dataet til at gå ind og se, hvor og hvordan jorden bevæger sig, og så kan de gå ind og reparere rørene i stedet for at skifte dem alle sammen. Det koster omkring tre millioner kroner at skifte et rør, mens en nylig reparation kostede 20.000 kroner, forklarer Joanna Fredenslund Levinsen.

Udover Odense Kommune har man også indgået et samarbejde med Vejdirektoratet, som blandt andet bruger teknologien til at se på, hvilken betydning ændrede jordforhold kan have for broer.

Facebook
Twitter