SDU vil knække koden til frafald på universitetet

Ved at tage fat i de studerende, mens de studerer, vil Syddansk Universitet få færre til at droppe ud.

Omkring 16 procent af alle studerende dropper ud inden for deres første år på studiet. Sådan har det været i ti år, men det vil Syddansk Universitet ændre. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Mandag startede tusindvis af nye studerende på deres drømmeuddannelser på landets universiteter.

Men udsigten til drømmestudie og -job bliver en kort fornøjelse for mange.

I løbet af det første studieår falder omkring 16 procent fra. Sådan har det været de seneste ti år, og den kurve har man på Syddansk Universitet, SDU, sat sig for at bremse.

Allerede ved studiestart bliver de studerende spurgt om, hvad deres første indtryk af studiet er. Det er en forskel på andre undersøgelser, hvor man først spørger, når de er droppet ud.

- Pointen er, at det, der sker på uddannelsen, er noget, vi kan gøre noget ved. Det er der, vi kan hjælpe nogle af de studerende. Det er meget svært at gøre noget ved deres sociale baggrund, når de er kommet på universitetet. Ligesom det er svært at gøre noget ved det organisatoriske udenom universitetet, forklarer Ane Qvortrup, der er professor i uddannelsesvidenskab ved SDU og en del af undersøgelsesgruppen.

Startet på sin fjerde uddannelse

En af dem, der har prøvet at droppe ud af en uddannelse, er Jonathan Vejbjerg.

Han er 25 år og skal til at begynde på psykologistudiet på Aarhus Universitet. Han er droppet ud fra tre forskellige uddannelser på SDU - kommunikation, journalistik og idræt.

Jonathan Vejbjerg starter i år på psykologistudiet. Men før det har han droppet ud af tre uddannelser. (Foto: PRIVATFOTO)

- Jeg havde længe haft en drøm om at læse journalistik, og jeg gjorde meget for at sætte mig ind i tingene. Men når man så starter, kan tingene være lidt anderledes, end man havde gået og troet og forventet, fortæller Jonathan Vejbjerg.

- For mig personligt har det handlet om mig selv og mine faglige interesser, og om hvor jeg kunne se mig selv på sigt.

Derfor mener man på SDU, at det er nødvendigt med forventningsafstemning.

- Man er nødt til at være klar over, hvad forventningerne er. Både den ene og den anden vej. Der er ingen, der ønsker et frafald. Vi ønsker alle, at det her lykkes. Det er jo et tab både for den enkelte og institutionen, når nogen rækker hånden op og siger, her vil jeg ikke være, siger Annette Lund, der er studiechef på SDU.

- Det der med at være afklaret, så man er klar i startboksen, når man møder op, det gør, at man får lyst til at gå den ekstra mil, når tingene bliver svære. For det bliver de.

Afstemning af forventninger

Det er ikke nyt, at man undersøger, hvorfor studerende dropper ud af deres studier.

I marts kom Undervisnings- og Forskningsministeriet med en undersøgelse, der spurgte alle studerende, der afbrød deres uddannelse i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016, og som var aktive på uddannelsen i mindre end ét år.

Undersøgelsen fra Undervisnings- og Forskningsministeriet

I marts 2018 offentliggjorde Undervisnings- og Forskningsministeriet en undersøgelse om frafald på videregående uddannelser.

  • Alle studerende, der havde afbrudt deres uddannelse i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 og som var aktive på uddannelsen i mindre end ét år, er blevet inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen.
  • 3.965 frafaldne studerende valgte at besvare spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 34 pct.

Kilde: Undervisnings- og Forskningsministeriet

Her nævner 44 procent - ligesom Jonathan Vejbjerg - at man ikke kan se sig selv i de job, som uddannelsen fører til.

Det tal er kun overgået af de 45 procent, der mener, at det faglige niveau på uddannelsen er for højt. Derfor vil man nu se, om man kan gøre noget for at forhindre frafaldet.

- Det, der bliver spændende her, er, at det nu bliver forskningsbaseret. Nu er der nogle forskere, der har sat sig ned på tværs af forskningsgrupper, og altså ikke kun på SDU, der kigger på det her. Det kan man altid bruge, siger Annette Lund.

SDU's undersøgelse har været i gang i omkring et år, og de første erfaringer viser blandt andet, at de studerende synes, det er vigtigt med et godt socialt miljø og en lettere adgang til undervisere.

- Jeg har tit tænkt, at den tvivl man går med på studiet, den går man tit med selv. Det er noget, som jeg selv skulle opsøge, og der tror jeg, at der er gået for længe. Der har jeg i stedet brugt min familie og mine studiekammerater. De har det måske med at bekræfte en i stedet for at udfordre én lidt på tvivlen, siger Jonathan Vejbjerg.

Personligt studie

Derfor har SDU indført en indskoling, der skal klæde de studerende bedre på til deres nye tilværelse på universitetet.

Her skal man på nogle uddannelser udfylde et spørgskema, hvorefter man bliver inviteret til en test og muligheden for et personligt møde med de enkelte fagområder.

- Håbet er, at vi undervejs får afklaret, at den givne uddannelse er noget, man rigtig gerne vil. Man skulle gerne som studerende sige "Det virker spændende, og jeg er parat til at gøre en ekstra indsats for at følge med og få det netværk der skal til", forklarer Annette Lund.

For at gøre det mere hjemligt og imødekommende at være studerende på SDU, kaster Annette Lund og kollegaerne sig i år ud i et eksperiment.

Normalt får man studiekortet sendt med posten. Men sådan er det ikke i dag, når de nye studerende starter.

- Der står simpelthen mennesker klar med studiekortet og byder velkommen. På den måde kan vi allerede fra start få etableret den nære kontakt, der hedder "velkommen til SDU, vi glæder os rigtig meget over, at du er her i blandt os". Det tror vi også kan gøre en forskel, siger Annette Lund.

Hvad angår Jonathan Vejbjerg. Så er han sikker på, at fjerde gang bliver lykkens gang.

- Jeg skal gerne komme igennem denne gang. Det er jeg også overbevist om, at jeg kommer - også selvom psykologi er et hårdt studie, siger han.

- Jeg tror i bund og grund, at det handler om faglig interesse, og jeg kan mærke, at det er den hos mig denne gang.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.