Se billederne: Kim Larsen som tegneseriefigur

I dag udkommer historien om Kim Larsens barndom og dannelsen af Gasolin som en tegneserie.

  • DR har fået lov til at vise nogle af tegningerne fra den 96 siders lange tegneserie, skrevet af Simon Petersen og tegnet af Thierry Capezzone. (Foto: Thierry Capezzone)
  • DR har fået lov til at vise nogle af tegningerne fra den 96 siders lange tegneserie, skrevet af Simon Petersen og tegnet af Thierry Capezzone. (Foto: Thierry Capezzone © Thierry Capezzone)
  • DR har fået lov til at vise nogle af tegningerne fra den 96 siders lange tegneserie, skrevet af Simon Petersen og tegnet af Thierry Capezzone. (Foto: Thierry Capezzone)
  • DR har fået lov til at vise nogle af tegningerne fra den 96 siders lange tegneserie, skrevet af Simon Petersen og tegnet af Thierry Capezzone. (Foto: Thierry Capezzone)
  • DR har fået lov til at vise nogle af tegningerne fra den 96 siders lange tegneserie, skrevet af Simon Petersen og tegnet af Thierry Capezzone. (Foto: Thierry Capezzone)
1 / 5

Nu kan du ikke blot høre Kim Larsens musik. Fra i dag kan du også læse og opleve den, hvis du for en stund udskifter Anders And- eller Superman-bladet.

Det er tegneren Thierry Capezzone, som har vovet sig ud i at afbillede Larsen, og det er tekstforfatteren Simon Petersen, som har udfyldt taleboblerne i den spritnye tegneserie 'På sporet af Kim'.

Med blyanten i hånden

DR Fyn mødte Capezzone med blyanten i hånden, mens han tegnede den rapkæftede sangskriver:

- Jeg kan godt lide hans næse. Det er sådan en rigtig danskernæse, griner han.

Mens stregerne kommer på papiret, kører Kim Larsens musik i baggrunden.

- Det er en fantastisk følelse. Jeg kan godt lide at tegne tegneserier om danskere for danskere, fortæller Thierry Capezzone.

Respekt for danskerne

Den herboende franskmand har efterhånden en del erfaring med at tegne kendte danskere. Først var det med børneserien om 'H.C. Andersen Junior', og senere Dronning Margrethes biografi 'Daisy'.

Denne gang har det taget tegneren seks måneder at tegne 96 sider, om sangskriverens barndom og ungdom. Tegneserien kommer ikke omkring tiden og livet i Odense, selvom Capezzone har boet i Odense samtidig med Larsen.

Capezzone har ikke talt med sangskriveren om tegneserien, men han håber, at han bliver glad:

- Den er tegnet i respekt og med respekt for musikken og Danmark, så jeg håber virkelig, at han kan lide den, siger tegnere til DR Fyn.

Thierry Capezzone oplyser, at han allerede har idéer til flere album om kendte danskere, nemlig Skipper Clement og Karen Blixen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk