Selv et salatblad bliver vejet på grammet: Nu får Franciska hjælp i eget hjem

Sygeplejersker lærer anorektikere at spise i eget hjem. Det skal give færre genindlæggelser.

Franciscka van de Wijgert har anoreksi. Men nu får hun behandling i eget hjem, hvor to sygeplejersker kommer på besøg for at støtte hende i at spise sine måltider. Foreløbig har de hjulpet hende med at undgå genindlæggelse. (Foto: Morten Urup Skov © DR)

Hver gang 25-årige Franciska van de Wijgert spiser, bliver maden vejet. Præcist.

- Også salatblade. Hvis det er ét gram for meget, så skal det skæres af. Ellers kan jeg ikke være i det, fortæller Franciska van de Wijgert.

Hun lider af anoreksi, og i dag er to hjemmesygeplejersker på besøg for at hjælpe hende med at spise et formiddagsmåltid. I dag bestående af chokolade og nødder.

De to sygeplejersker besøger Fransciska van de Wijgert i hendes eget hjem. De spiser et måltid med hende men snakker og hjælper hende også med de udfordringer, hun oplever, for at sygdommen ikke overtager kontrollen i hendes liv. (Foto: Morten Urup Skov © DR)

Måltiderne er nemlig et omdrejningspunkt for anorektikere, og derfor har Region Syddanmark som de første i landet lavet et udekørende team for voksne, som skal styrke behandlingen af spiseforstyrrelser i patientens eget hjem.

For selv om det lyder banalt, at de skal lære anoreksipatienter at spise, ja så er det faktisk det, som to sygeplejersker gør, når de kører hjem til patienterne og hjælper dem med at indtage kalorier nok til at øge vægten.

- Det her med at få spist nok er en daglig kamp, så vores opgave er at støtte dem, fortæller Maria Pilgaard, der er sygeplejerske ved ernæringsenheden på Odense Universitetshospital.

Skal undgå genindlæggelser

Ét af formålene med projektet er at undgå, at patienterne bliver genindlagt.

For det kan være svært for patienterne at klare overgangen fra en indlæggelse med meget støtte og til at stå på egne ben i eget hjem.

Og selv om projektet kun har været i gang i knap et halvt år, og det er for tidligt at konkludere endeligt på resultaterne, er hun ikke i tvivl om, at der er færre genindlæggelser.

- Vi kan se, at patienterne formår at holde vægten, og nogle formår også at øge den – også med de samme patienter, hvor det tidligere er gået ret hurtigt ned ad bakke. Så vi kan se en tydelig effekt, siger Maria Pilgaard.

Franciska van de Wijgert har lidt af anoreksi, siden hun var 20 år, og har været indlagt mange gange.

Tilbage i juni blev hun senest udskrevet, og siden da har hun håndteret sin sygdom fra sit hjem i Tinglev i Sønderjylland. Og hun er ikke i tvivl om, at det er takket være besøgene af de to sygeplejersker, at hun har undgået at blive indlagt igen.

- De kunne gribe mig, inden spiseforstyrrelsen tog for meget over, og vi kunne lægge en strategi for, hvordan vi kunne undgå den her indlæggelse.

Hun oplever en anden form for støtte fra sygeplejerskerne, som kommer på besøg sammenlignet med den behandling hun har fået, når hun har været indlagt.

- De ser en som et menneske og ikke bare en sygdom. De kommer og ser, hvordan jeg har det, så jeg ikke bliver indlagt og mister den livsglæde, man kan have, når man er hjemme og ser, at der er en verden udenfor. Jeg får mere mod på at kæmpe videre, siger Franciska van de Wijgert.

Og der ér brug for at finde nye måder at behandle patienter med anoreksi. Det slår lægefaglig direktør i Region Syddanmark Anders Meinert fast.

- Anoreksi er en farlig sygdom. Det er faktisk den mest dødelige sygdom blandt unge kvinder. Det overhaler også kræftsygdomme i farlighed. Så det er rigtig vigtigt, at vi finder gode nye behandlingsmetoder, siger han.

Og måske er projektet et lille skridt til at finde en ny vej til behandlingen. Projektleder for psykiatrisygehuset i Region Syddanmark Niels Aagaard ser i al fald positivt på de første resultater.

- Vi får færre indlæggelser. Dels hvis vi ændrer en tvangsindlæggelse til en frivillig eller en indlæggelse til et ambulant besøg. Så det er en fordel for både sygehusene og patienten. Så hvor man tidligere kun kiggede på behandling, så kigger men nu på forebyggelse, siger Niels Aagaard.

Forening for spiseforstyrrelser bakker op

Foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade er også begejstret for initiativet. Særligt når det gælder patienter, som stadig bor hos forældrene. Her giver spisesituationer nemlig ofte konflikter, når en mor eller far selv står med ansvaret for en spiseforstyrrelse.

- Vi bliver meget ofte kontaktet af forældre, der føler sig frustrerede, fordi de står med et alt for stort ansvar alene. Så hvis det udekørende team kan være med til at støtte op om selve den situation, der er i hjemmet, så er det et rigtig godt initiativ, siger direktør i foreningen Laila Walther.

Franciscka van de Wijgert står selv for sin mad, men hun kender alt til den indre konflikt, som det kan give, når det er spisetid. Og her har hun også brug for støtte.

- Allerede inden jeg skal spise, så begynder tankerne. Okay, det her er for mange kalorier – hvor kan jeg skrue ned. Jeg overtænker maden og mister lysten til at spise det, forklarer hun.

Men det hjælper, når hun i fællesskab med sygeplejerskerne får lagt en plan for, hvordan hun kan tage på igen. Eksempelvis at hun skal tage 100-200 gram på om ugen i stedet for 900 gram.

- At få hjælpen i sit eget hjem, og at man ikke skal være præget af hospitalernes regler, giver mere motivation til faktisk at kunne nå målene, siger Franciska van de Wijgert.

Og foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har længe efterlyst en løsning som den her, siger Laila Walther.

- Jeg håber, at det meget hurtigt breder sig fra regionen, og at det bliver efterprøvet mange steder, så vi faktisk kan se, om det her den ønskede gode virkning, som vi ville forvente, siger Laila Walther.

Spørger man Franciska van de Wijgert, er der ingen tvivl om, at hun hellere vil have hjælpen i eget hjem frem for at være indlagt.

- Det er guld værd. Jeg ville ikke være det foruden. Virkelig. Det har gavnet mig meget. Her får jeg en hjælp, jeg aldrig havde regnet med kunne være så gavnlig.