Simon fik Afrika-rejse i konfirmationsgave: Vi kan lære meget af børnene dernede

PORTRÆT 14-årige Simon Liocouras Nielsen har tilbragt en uge med afrikanske børn. Det har fået ham til at tænke over livet i Danmark.

Simon Liocouras Nielsen sidder på danske skolemøbler, men han er langt fra sin hverdag. Han er i et af Afrikas fattigste lande. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)

”Afrika er for fedt. Det samme er deres skole.”

14-årige Simon står med kridtet i hånden og ser op på tavlen. Han er rejst 6.560 kilometer syd for sin hjemby Odense.

Lige efter 177 stole, syv tavler og flere fyldte containere ankom han til 35 graders varme i det afrikanske land Gambia.

Han forventede en gruppe tiggende damer uden tøj på. Men der sad ingen, der tiggede, da teenagefødderne ramte den afrikanske muld.

- Sådan var det overhovedet ikke. Alle folk gik med tøj og var rigtig søde, fortæller Simon Liocouras Nielsen.

Lang vej hjem

Gymnastikvennerne er langt væk, og hans playstation samler for første gang støv. Alligevel føles hverdagen i 8. klasse på Tingløkkeskolen tæt på, for han går rundt imellem danske skoleborde og -stole, og på de kalkmalede vægge hænger verdenskortet ved siden af den sorte tavle. Præcis som det gjorde derhjemme - bare for fem år siden.

  • - Den bedste oplevelse er at se skolen blive bygget. Jeg står i et helt nyt klasselokale. Det ser bare så flot ud, siger Simon Liocouras Nielsen. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • Børnene i Kubuneh kender det danske flag. Her er det placeret på skiltet ved den skole, som 'Seniorer uden grænser' har støttet. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • - I Gambia var børnene meget fint klædt på. De havde skjorter og shorts som uniform. Jeg så oven i købet en dreng, der fik skældud, fordi han ikke havde knappet sin skjorte. I Danmark går vi bare i skole i det tøj, vi gider. Også selvom det er grimt eller snavset, forklarer Simon Liocouras Nielsen. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
1 / 3

- I Danmark ville man aldrig nogensinde bruge møblerne igen. Det er fedt, at de kan udnytte det hernede. Så kan de få lige så gode minder med dem, som vi har fået, siger han og husker tilbage på SFO-tiden, hvor han sammen med kammeraterne sad ved bordene og spillede kort og Matador.

Se Simon vise klasselokalet frem:

Forskellene er lette at få øje på, selvom møblerne er de samme.

- Her har de meget mere respekt over for læreren. De små elever er så ihærdige. De rejser sig op og råber ’Ta’ mig, ta’ mig’, forklarer han efter at have tilbragt en skoledag med 4- og 5-årige lokale børn.

- Jeg synes, det var en virkelig fed oplevelse at være sammen med de små elever. Det er, som om de aldrig før har set en hvid dreng. De kigger på mig, som om man nærmest er et misfoster, griner han.

  • - Det er fedt at se, hvor stor og god skolen er blevet. Lærerne rejser meget langt for at komme på arbejde, fordi de rigtig godt kan lide det, siger Simon Nielsen. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • Simon roser de afrikanske lærere for at være meget engagerede. Han synes, de har en god balance mellem at være streng og varm. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • - I Afrika laver pigerne mange huslige opgaver. I Danmark skal du tvinge børn til overhovedet at tømme opvaskeren eller gøre rent, forklarer Simon Nielsen. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • Frække afrikanske drenge spiser frokost af samme tallerken. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
  • Frokosten bliver serveret uden for i frikvarteret. Her sidder børnene på jorden og spiser risret med hænderne. (Foto: Nanna Ziegler DR Fyn)
1 / 5

Simon står i skolegården. På den ene side går de store børn i skole, på den anden side de små.

- De render rundt og spiller fodbold. Og de nyder virkelig at gå i skole, siger han, da øjnene falder på børnenes skoleuniformer.

- Her kan du ikke dømme folk på, hvor dyrt deres tøj er. Det synes jeg, man gør meget i Danmark. Her er du mere i et fællesskab, fordi alle har det samme på, siger han i sin Levi's T-shirt og fortsætter:

- Jeg ville ikke have noget imod det, hvis det var lige sådan i Danmark.

Bedsteforældre uden grænser

Simons rejse er betalt af bedsteforældrene, som hellere ville opdrage end at give gyldne pengesedler i konfirmationsgave. De har begge brugt de sidste syv år som ’Seniorer uden Grænser’, hvor de hjælper med at udvikle landsbyen Kubuneh.

- Rejsen sammen er en oplevelse for livet for os alle tre, forklarer bedstemor Kirsten Müller.

Oplevelserne har ikke lagt sig som et minde endnu, men Simon er overvældet. Han er overvældet over en ny verden, som sætter hans eget liv i perspektiv.

For selvom turen ikke stod direkte på ønskelisten, så er han glad for, at han har set, hvad frivilligt arbejde og genbrug kan betyde for børn og voksne langt fra Danmark.

- Vi mangler ikke noget i Danmark. Derfor er det fedt, at de bruger så meget tid på at bygge det op hernede. De lokale tager imod os som en familie, fordi det betyder rigtig meget for dem og deres liv, fortæller den 14-årige fynbo.

Facebook
Twitter