Sine fik først ADHD-diagnose som voksen: 'Det er som at få et nyt liv'

Piger og kvinder får stillet diagnosen ADHD op til 11,5 år senere end drenge og mænd.

46-årige Sine Seier Bruun fik først for to år siden diagnosen ADHD. Hun håber, at andre pigers diagnose bliver opdaget tidligere, end hendes egen blev. (Foto: Anders C. Østerby)

Sine Seier Bruun viser rundt i sit hus, som hun købte for et halvt år siden, da hun blev skilt. Da hun åbner døren fra bryggerset ud til haven, kører en lastbil forbi på hovedvejen uden for Marstal.

En tydelig og umiskendelig lyd af dæk mod asfalt og tungt køretøj i vinden møder os.

- Da jeg havde det allersværest, kunne jeg slet ikke klare lyde. Her ville jeg ikke have kunnet lukke et øje, siger Sine Seier Bruun, der bor i huset sammen med sin 15-årige datter, Carla, mens den ældste, Laura på 21, studerer i København.

Den i dag 46-årige øbo har været plaget af søvnløshed, siden hun var 11, og hun har oplevet ikke at sove i tre døgn i træk. Det er gået ud over hendes evne til at tænke og har givet høre- og synsforstyrrelser.

Hun havde ADHD - uden at vide det.

Mange drenge, der får diagnosen ADHD, er hyperaktive og udadreagerende. Piger er typisk ikke hyperaktive, men vender det i stedet indad, og derfor bliver deres sygdom ofte ikke opdaget. Det viser den nyeste viden på området, som den nye bog 'ADHD hos piger og kvinder - Fra dygtig pige til udbrændt kvinde' samler.

Mange nederlag

Det kan have store konsekvenser at leve med ADHD uden at være klar over det. Sine Seier Bruun klarede sig igennem folkeskolen, selv om hun på grund af voldsomt tankemylder havde en indre oplevelse af stress og forvirring.

Men så kom problemerne, da hun kom i gymnasiet.

- Jeg havde simpelthen svært ved at gå fra et lokale til et andet og have mange forskellige fag. Der er mange tanker oppe i hovedet på mig, så jeg havde svært ved at følge med i undervisningen, husker hun.

Hun endte med at droppe ud i 2. G, og det gav et enormt knæk i selvværdet.

- Det, der kom i halen af det, var angst og depressioner. Jeg har været behandlet for angst og depression, siden jeg var 16 år. Hvad jeg ikke har gået til af psykologer, og hvad jeg ikke har prøvet af forskellig medicin, uden at det har hjulpet.

Selv om hun er både læreruddannet, har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik og en kandidat i pædagogisk filosofi, har Sine Seier Bruun også som voksen haft mange nederlag. For eksempel da hun ikke magtede at drive den blomsterforretning, som hun havde købt sammen med en veninde. Og da hun blev sygemeldt fra sit lærerjob gentagne gange, ligesom hun har været flov over at skulle på fleksjob.

Angst for ikke at kunne leve

Et af de største nederlag var at blive indlagt på psykiatrisk, da hun ventede sit andet barn.

- Jeg følte mig som en særling, og at folk tænkte: ”Kan hun nu passe de her børn? Er hun nu en god mor? Er hun syg i hovedet?”

Sine Seier Bruun endte med at blive diagnosticeret med generaliseret angst.

- Men jeg vidste på en måde godt, da jeg var indlagt, at den diagnose var helt gal, siger hun og forklarer:

- Jeg har ikke haft sygdomsangst, og jeg har ikke haft angst for, at der skulle ske nogen noget. Det har været en angst for ikke at kunne leve. Så jeg må sige, at det er først nu, jeg har fået den rigtige hjælp, og det er bare så vigtigt.

Når hun ser tilbage på den fejlbehandling, hun har fået af mange forskellige læger, tænker hun: "Sådan er livet."

- Der har ikke stået nogen og villet mig det dårligt. Der har stået nogen og ikke haft kompetencerne og den rigtige viden. Der er også derfor, det er så vigtigt for mig at fortælle den her historie, for jeg støder stadig på læger, der mener, den her diagnose ikke findes, eller at det er noget pjat, eller at jeg ikke har det.

Sine Seier Bruun har fået diagnosen ADHD som voksen. Hun er ærgerlig over, at hun ikke fik hjælp noget før. (Foto: Anders C. Østerby)

Mere opmærksom på pigerne

Bogen 'ADHD hos piger og kvinder - Fra dygtig pige til udbrændt kvinde', som netop er udkommet, samler den nyeste viden på området. Ifølge den viser forskning, at de fleste drenge får diagnosen ADHD i 6- til 12-årsalderen, mens piger oftere får diagnosen efter 12-årsalderen. Og som voksne får kvinder diagnosen i en alder af 30 år, mens mænd i gennemsnit er 18,5 år.

Niels Bilenberg er professor, overlæge og leder af Center for ADHD i Psykiatrien i Region Syddanmark. Han siger, at pigerne risikerer ikke at få forløst deres evner i skolen, hvis de lever med ADHD, der ikke bliver opdaget.

- En normalt begavet pige får måske ikke en ordentlig folkeskoleeksamen og kommer måske dermed ikke videre i en ungdomsuddannelse og ender med et uddannelsesmæssigt efterslæb, siger han.

Senere følger ofte angst og depression. Men man er ifølge professoren blevet mere opmærksom på pigerne, og det gør, at flere i dag får en korrekt behandling.

- Det betyder for det første, at man får en forklaring på, hvorfor man ikke har klaret sig og har haft det rigtig svært og ikke har kunnet klare sin dagligdag. Det er den første lettelse for mange, når man får stillet diagnosen som voksen, siger han.

En lettelse og et nyt liv

Da en veninde for to år siden anbefalede Sine Seier Bruun at tage en test for ADHD, fordi hun selv havde fået diagnosen, fandt hun ud af, at hun havde ADD, som er en variant af ADHD uden den hyperaktive del. Og så fik hun "et helt nyt liv".

- Det er en enorm lettelse, fordi man pludselig forstår, hvad det er, og at man har kæmpet forgæves mod noget, som man ikke kunne kæmpe imod, siger hun og fortsætter:

- Det, der har været værst, er mit enorme selvhad. Jeg har haft mange selvmordstanker, fordi jeg syntes, jeg har været så dårlig til at leve. Pludselig forstod jeg, at det var noget, jeg havde med mig, og pludselig kunne jeg indrette mit liv efter, at jeg har nogle andre behov end andre mennesker, og jeg bliver nødt til at tage nogle hensyn. Da jeg begyndte at følge nogle af de her råd og mødte andre, der havde den samme diagnose, begyndte mit liv at give mening, og jeg begyndte at have indre ro. Jeg begyndte faktisk at leve igen.

Og efter at hun har fået medicin, som stopper hendes tanker en lille smule, sover hun også.

- Og det er simpelthen som at få et nyt liv at kunne sove.

Sine Seier Bruun bliver tydeligt rørt, når hun fortæller sin historie.

- Det er utroligt. Jeg troede aldrig, jeg ville komme hertil, hvor jeg er i dag. Jeg er så taknemmelig for livet. Virkelig. Det er som at få en kæmpe gave.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk