Skal du holde ferie på en ø? Vær klar til at hjælpe med brandslukning

På Anholt kan turister tilmelde sig et gæsteberedskab. Det er oplagt at brede forsøget ud til alle danske småøer, mener beredskabschef.

Det var blandt andre naboer og feriegæster, der slukkede gårdbranden på Lyø den 24. april. Foto: Privat

Der stod høje stikflammer op af taget på stalden i Bjarne Hansens gård på Lyø, da han og hans familie kom ud efter aftensmaden den 24. april i år. Og så fik de ellers travlt med at få gennet de 100 kreaturer ud af staldene og i sikkerhed for røg og flammer.

Imens arbejdede det lokale brandberedskab bestående af frivillige brandfolk samt naboer og gæster på øen med at få slukket branden. En af dem var Stefan Sørensen. Han er selv maskinmester og uddannet maritim røgdykker og maritim brandleder og var tilfældigvis på øen sammen med en gruppe venner for at fiske.

Han og hans kammerater opdagede pludselig en heftig aktivitet udover det sædvanlige på den lille ø, og de spurgte for sjov, om der var brand et sted.

Og det var der.

- Vi spurgte så, om vi kunne hjælpe, og det kunne vi godt. Og så skyndte vi os bare at komme derover, siger Stefan Sørensen.

Det lykkedes ved fælles hjælp at få slukket branden, men Stefan Sørensen oplevede, at der manglede ledelse og styring af indsatsen hos det lokale ø-beredskab.

- Det var meget kaotisk, og det var meget ukoordineret. Bare det at etablere udstyr til at slukke branden, at få sat slanger sammen og få nogen til at løbe med dem, blev ikke rigtig gjort, og pumpen blev heller ikke tilsluttet i den fart, jeg synes, det skulle have været gjort, siger han.

Kaos ved brand er ikke usædvanligt

Bjarne Hansen oplevede også, at der gik lang tid, før der kom slanger og vand.

- Jeg tror ikke, man var klar, siger han og efterlyser både, at man frisker procedurerne op, og et generationsskifte i det lokale brandberedskab.

- Der sker ikke noget ved, at der kom nogle nye folk til, som måske kigger på tingene på en ny måde, og som var mere skarpe på at holde det ved lige og være klar, siger han.

Karsten Møllegaard er brandfoged på Lyø. Han synes, brandslukningen den 24. april gik ”som smurt” og er ikke klar til at give stafetten videre. Og så henviser han i øvrigt til ledelsen i Beredskab Fyn.

Her mener konstitueret direktør René Cording Jensen, at brandberedskabet generelt på de små øer er tilfredsstillende.

- Generelt er der ikke noget usædvanligt i, at der er en form for kaosfase forbundet med en brand. Og i særdeleshed hvis det er før, beredskabet når frem. Det kender vi også fra andre indsatser, siger han og fortsætter:

- Og der er heller ikke noget usædvanligt i, at der i de mindre samfund, typisk ved gårdbrande, er naboer og andre tililende, der hjælper til og hjælper med at få dyr ud af en lade og få begrænset skaderne ved at stå med et strålerør eller med en haveslange for så vidt.

Øboer vant til at hjælpe sig selv

Der er sjældent egentlige brandstationer på de mindre øer, oplyser Beredskabsstyrelsen til DR. Til gengæld er der på 24 af de danske småøer et ø-beredskab, der består af brandslukningsudstyr og nogle frivillige fastboende og sommerhusejere, der står for at lede slukningsarbejdet.

Bjarne Hansen var glad for at få hjælp udefra til at slukke branden i stalden bag ham. Og det kunne nemt være gået meget værre, end det gik. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

Ifølge sekretariatschef i brancheforeningen Danske Beredskaber Bjarne Nigaard er det et vilkår på de små øer, at man må hjælpe sig selv, indtil der kommer assistance fra fastlandet.

- Vi oplever, at øboerne i meget høj grad er klar over den lidt særlige situation, der er hos dem. Derfor er de rigtig gode til at kunne hjælpe sig selv ud fra de ressourcer og kræfter, de har, siger han.

Turister vil gerne hjælpe

Men dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre noget for at styrke beredskabet på øerne. Det viser et forsøg på Anholt nemlig, at man kan. Ikke kun i forhold til brand, men også i forhold til livredning og generelt akutberedskab.

Her har man siden sidste år opfordret besøgende og turister til at melde sig i et gæsteberedskab, hvis de har nogle særlige kompetencer at byde ind med. Og det er der mange, der har ønsket.

Ifølge en evaluering efter det første år var der i uge 30 sidste sommer 25 personer med titel af for eksempel sygeplejerske, læge, pilot og røgdykker, der tilmeldte sig via en QR-kode, da de sad på færgen på vej til øen. Og de tilmeldte kan så blive tilkaldt, hvis uheldet er ude.

- Vi kender alle sammen det berømte ”Er der en læge til stede?”, hvis der sker noget. Og hvis man kan hjælpe, så vil man ofte også gerne gøre det, men det kræver jo, at der er nogen, der kalder på en, siger Morten Sønderby Sørensen, som er beredskabsdirektør for Beredskab & Sikkerhed for Randers, Favrskov og Djursland.

Supplement øger trygheden

Gæsteberedskabet er et supplement til det eksisterende ø-beredskab, og det giver en øget tryghed, forklarer han.

- Det er jo nogle af de samme folk, der går igen og dobbeltjobber derovre, og man kan jo ikke både være brandmand og hjælpe et andet sted samtidig, så det er det, det handler om på sådan en ø: at have noget, der er robust.

Forsøget er allerede så succesfuldt, at det er oplagt at brede det ud til alle de danske småøer, mener han.

- Når man får den mulighed for at få feriegæster til at hjælpe i en akutsituation, må det ligge lige til højrebenet, at man så gør, hvad man kan, for at det faktisk også kan lade sig gøre. Det synes jeg, man skylder de borgere, der kommer til skade, og dem, der bor på øen i forvejen.

Givende at hjælpe

Bjarne Hansen fortæller, at han slap heldigt fra branden i hans stald på Lyø. Da han så de høje flammer, frygtede han, at langt mere ville blive ædt af flammerne. Han var taknemmelig for at få hjælp udefra og synes, at et formaliseret gæsteberedskab lyder som en rigtig god idé.

- Men det er vigtigt, det bliver bredt ud, så der er kendskab til det. Jeg synes, det var en idé, som Sammenslutningen af danske småøer kunne være med til at brede ud, så folk vidste, at der var en mulighed for at melde sig, når man kommer med færgen, siger han.

Sammenslutningen af danske småøer organiserer 27 øer, der har færre end 1.200 indbyggere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Formand Dorthe Winther synes, Anholt-ordningen kunne være et godt supplement til de eksisterende lokale beredskaber på øerne.

- Det er ikke så mange øer, der har mange ulykker om sommeren, men på nogle øer kan det godt være, det giver god mening, så det var da en mulighed.

Og den mulighed er oplagt, hvis man spørger Stefan Sørensen. For ham var det en god oplevelse at hjælpe til med at slukke en brand.

- Det var meget givende. Jeg var glad for at kunne hjælpe, og jeg var også rigtig glad for, at jeg havde erfaring i forvejen. Det er altid dejligt at kunne hjælpe andre.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk