Skaterbane, værksted og fællesskab: Her afprøver borgerene selv midlertidige løsninger for byudvikling

Midlertidige projekter fra borgere giver bedre forståelse for, hvordan kommuner skal udvikle byer.

Kristian Hansen er som leder af Center for Maritim Arkitektur en af dem, der benytter sig af de midlertidige lokaler, som bliver tilbudt på Frederiksø. (Foto: Tonny Schnoor- DR Fyn)

De røde mursten dækker den høje facade.

Flere steder er der mørke plamager og farveforskelle, som bevidner, at de flere gange har været repareret.

Rundt omkring de små firkantede vinduer er rammerne rustne. Nogle steder mangler der en rude.

Engang var det gamle værft på Frederiksø en stolthed for Svendborg.

Men i 2001 var det endegyldigt slut med at reparere skibe på værftet.

I mange år fik det lov til at falde hen, fordi man ikke vidste, hvad det skulle bruges til.

Noget tyder dog på, at man er ved at finde en løsning.

Svaret er midlertidighed.

Indenfor er lokalerne stadig rustikke. Højden til loftet slynger ekkoet hele vejen rundt i den gamle fabrikshal.

Der er streefood, et cykelværksted og en skaterbane på anden sal.

Alle 20 projekter er midlertidige og har til formål at undersøge, hvordan man bedst muligt kan bruge lokalerne på en af Svendborgs bedste lokationer.

Netop dét vurderer Christian Fumz, der står bag virksomheden Den Gode By, som arbejder med at rådgive kommunerne i forhold til midlertidige projekter, er løsningen.

- Når borgerne er med til at tage initiativet får vi byudvikling, der er meget sjovere, og som harmonerer med borgerne, forklarer han og uddyber:

- Jeg ser midlertidige projekter som en forundersøgelse af noget, som man godt kunne tænke sig på et givent sted. Byudvikling er vores alles værktøj til at skabe nogle bedre byer. Så hvorfor ikke skabe nogle rammer, hvor man rent faktisk får involveret de mennesker, der skal bruge stederne?

Lokalerne er rustikke. Men det er en del af charmen, mener Kristian Hansen, der er leder for Center for Maritim Arkitektur. (Foto: Tonny Schnoor - DR Fyn)

Skatebane møder Skipper Skræk

En af dem, der benytter sig af muligheden, er Kristian Hansen.

Han er leder for Center for Maritim Arkitektur.

Lokalerne ligger i det gamle snedkeri på anden sal, som rummer utallige maritime træinstallationer samt en skaterbane.

Til næste år udløber aftalerne om de midlertidige projekter. Men for Kristian Hansen har det været en så positiv oplevelse, at han håber, at man finder en løsning, så det gode miljø kan bevares - hvis ikke på Frederiksø så et andet sted.

- Vi vil sende et signal til beslutningstagerne om, de skal lade ”byen” genopføre på en ny position, når vi er nødt til at rømme stedet, siger han.

Spørger man Nanna Holm, der er koordinator for alle 20 projekter, er det en unik mulighed, man har fået på Frederiksø. Derfor handler det om at få så meget ud af de to år som overhovedet muligt.

- De vil rigtig gerne blive boende. Det kommer selvfølgelig an på forholdene. Men de føler, at de er byens lunger, siger hun og uddyber:

- De laver en hel masse aktiviteter og arrangementer, og så arbejder de rigtig meget på, hvordan man kan formidle alt det her til borgerne og få inviteret dem herud, så de også kan se, at det også er en gave til dem og et sted, de kan bruge.

Selvom huslejen er billig, er det ikke en selvfølge, at projekterne bliver en succes på Frederiksø.

- Mange af bygningerne er ikke i god stand. Der er flere, der ikke har varme. Så de er nødt til at tænke lidt kreativt – især om vinteren. Det gør også, at lejen er noget helt andet, end hvis bygningerne var i tip-top stand, forklarer Nanna Holm.

Kæmpe interesse

I Svendborg Kommune har man tydeligt kunne mærke en stor interesse for Frederiksø.

- Folk glemmer, at det kun er 3-4 år siden, at man kiggede over på Frederiksø, og så var det bare en lukket ø. Nu er det et sted, hvor folk myldrer hen. Man kan bare se, hvor mange der strømmer over broen. De stemmer med fødderne kan man sige. Der er en enorm interesse, siger Klaus Johannesen, der er arkitekt og planlægger for den sydfynske kommune.

Kommunen har netop afsluttet en spørgeundersøgelse, som næsten 1.000 borgere har svaret på.

De erfaringer er kommunen ved at samle sammen, så man til foråret kan præsentere politikerne for et oplæg til, hvad lokalerne permanent skal bruges til.

- Vi håber, at der kommer en beslutning i løbet af foråret, så dem, der er hernede, kan få af vide, de har lidt tid til at forberede sig på, om de skal ud eller om de får lov til at blive her, forklarer Klaus Johannesen.

National tendens

Det er ikke kun i Svendborg, man benytter sig af midlertidige projekter til at finde de faste løsninger.

Indtil nu har mindst 25 kommuner benyttet sig af midlertidighed i byudviklingen.

Det spænder bredt fra Ringkøbing-Skjern, Fredensborg og Guldborgsund. Og i aften er der indkaldt til borgermøde om emnet i Assens Kommune.

I sidste uge fik Christian Fumz et opkald fra Københavns Kommune, der ønsker at tage spadestikket dybere i forhold til de midlertidige aktiviteter, der foregår på Refshaleøen.

- Jeg oplever, at det stille og roligt bliver en fast del af måden, vi har med byudviklingen at gøre. Det vidner om, at man begynder at se værdien i det græsrodsdrevne og det spontane og i de borgere, der løfter et område, der ligger brak, forklarer han.

At det er ved at blive så populært, kommer ikke bag på Christian Fumz.

- Det er en billig måde at komme til de gode resultater og større viden omkring, hvad det er byudviklingen skal indeholde på et givent sted, siger han.

Det gode ved løsningen er nemlig, at det ofte er borgerne selv, der er med til at undersøge, hvad der rent faktisk er efterspørgsel på i området.

- Mit bedste bud på at tiltrække folk, det er igennem fællesskaber. Skab nogle gode rammer for fællesskaber. Det gør man via de midlertidige projekter. Hvis der ikke er opbakning til de projekter, så kunne man have brugt mange millioner på at skabe det samme permanente. Men det havde ikke rykket noget overhovedet, fortæller Christian Fumz.

Facebook
Twitter