Skibsværft: Vi fyrer ikke vores østeuropæere

Hos skibsværftet Fayard, der ligger ude ved det gamle Lindøværft, er man glad for sine østeuropæiske medarbejdere. Daktisk så glad, at man ikke vil skifte dem ud med danske.

(Foto: Line Rasmussen- DR Fyn)

Hos skibsværftet Fayard, der ligger ude ved Lindø, har man igennem flere år haft en stor del østeuropæiske medarbejedere.

Især inden for service- og malerfagene er der stor efterspørgsel på arbejdskraft - og det er kun de østeuropæiske arbejdere, der har stået rådighed for virksomheden.

På nuværende tidspunkt er det mellem en tredjedel og en fjerdedel af Fayards samlede antal ansatte, der er udenlandsk, oplyser direktør for Fayard, Thomas Andersen.

Vil ikke veksle

Og østeuropæerne er god arbejdskraft - faktisk så god, at Thomas Andersen ikke har tænkt sig at skifte dem ud, selv om der står danskere klar til at overtage de samme jobs.

- Vi har en fast medarbejderskare, hvor en del af de her østeuropæere er ansat. Det har de været igennem mange år, så de er velkvalificerede, og vi har været med til at uddanne dem. Så vi har ikke i sinde at udskifte dem, for vi er meget, meget tilfredse med de her medarbejdere.

For tiden har Fayard blandt andet meget travlt med den hotelplatform, der for kort tid siden er indsejlet til Lindøværftet.

FacebookTwitter