Skolekonkurs gav gæld på 14 millioner: Mor og tidligere ansat advarer mod ny friskole med samme navn

Det bør ikke være muligt at starte en ny friskole kort tid efter konkurs, mener mor og tidligere leder.

Mariane Darling Andersen og hendes 11-årige søn, Jacob, havde en uheldig tid på Fund Friskole i Odense, som gik konkurs i 2020. Hun advarer mod en ny Fund Friskole, som efter planen vil åbne i Svendborg i 2022. (Foto: Anders C. Østerby)

- Lad være!

Sådan lyder den korte opfordring fra Marianne Darling Andersen til de forældre, der overvejer at sætte deres børn i en friskole, der efter planen skal åbne i Svendborg i 2022.

Hendes søn Jacob på 11 år var en af de elever, der nåede at gå på Fund Friskole i Odense, inden den efter kun et år gik konkurs i august 2020 og efterlod sig en gæld på godt 14 millioner kroner.

Flere af de personer, der stod i spidsen for Fund Friskole i Odense, ønsker nu at etablere en ny Fund Friskole i Svendborg. Da Marianne Darling Andersen hørte om de nye skoleplaner, blev hun trist, fortæller hun.

- Jeg føler, jeg har spoleret nogle skoleår for min søn, og jeg ønsker vitterligt ikke, at der er nogle forældre, der kommer til at sidde i samme situation.

Friskolen gik konkurs af flere grunde. Blandt andet satte skolen sig i et dyrt lejemål, hvilket ifølge konkursboets opgørelse medførte en tredobling af den månedlige husleje.

Kurator Jens Brusgaard fra Trolle Advokatfirma skriver i sin redegørelse, at "manglende økonomistyring" og deraf følgende "utilstrækkelig likviditet" i sidste ende gjorde konkursen uundgåelig. Han forklarer, at en anden årsag til den store gæld var, at skolen fik for mange elever på for kort tid.

- Når man får nye elever, er man også nødt til at skabe flere klasser og ansætte flere folk. Og det gør, at man skal styre sine udgifter nøje i forhold til løn, som jo er den allerstørste post på en skole. Og der er en forsinkelse på det tilskud, man får fra staten, for at drive skole. Så hvis man får 50 nye elever, kan der gå op til et år, før man får tilskud fra staten for de elever, og det gør, at man skal have en meget god likviditet, siger han til DR.

Udlejer: Det har jeg aldrig set før

Jens Brusgaard har en særlig ekspertise i frie skoler og konkurser. Han siger, at det hører til sjældenhederne, at en friskole går konkurs med så stor en gæld efter så kort tid.

- Det er selvfølgelig usædvanligt, at der er en gæld på 14 millioner, efter at man har drevet friskole i et år, siger han.

Af de i alt 14,4 millioner kroner har ejendomsselskabet Olav de Linde et tilgodehavende på 7,2 millioner kroner. Beløbet dækker over blandt andet brand- og forureningsundersøgelser i forbindelse med udvikling af lejemålet samt tilgodehavende på leje af de lokaler, som skolen end ikke nåede at flytte ind i. For Olav de Linde er beløbet noget af et særsyn.

- I den størrelsesorden er det meget usædvanligt. Det har jeg aldrig set før, siger Laila de Claville Knudsen, som er udlejningskonsulent hos Olav de Linde.

Selv om konkursen kom kort tid efter underskrivelsen af lejekontrakten, havde Olav de Linde ikke set tegn på forliset.

- Hvis vi havde vidst det, havde vi ikke indgået kontrakten, siger Laila de Claville Knudsen.

Børnehaveleder mistede halv million

Trine da Silva Weng var ansat som leder af den tilknyttede børnehave og oplevede Fund Friskole fra nært hold fra den spæde start nogle måneder før skolestart. Hun forstår ikke, at de samme mennesker kaster sig ud i et nyt skoleprojekt.

Trine da Silva Weng mistede en halv million kroner i forbindelse med Fund Friskoles konkurs i Odense. Hun advarer nu mod en ny Fund Friskole i Svendborg. (Foto: Anders C. Østerby)

- De siger de samme ting, som de sagde sidst, og på halvandet år lavede man et underskud på 14 millioner. Jeg har meget svært ved at se, at noget skulle blive anderledes denne her gang, og det ville jeg aldrig turde gamble med i forhold til et barn, siger Trine da Silva Weng.

En af de virksomheder, der mistede penge i forbindelse med konkursen, var et firma, som var stiftet af de tre hovedmænd bag skolen. Trine da Silva Weng var blevet overtalt til at hæfte for den gæld, som virksomheden havde stiftet. En beslutning, der kostede hende en halv million kroner, da virksomheden gik konkurs samtidig med skolen.

- Det er nogle gange en pris, man må betale for at være naiv og ikke få de rigtige mennesker til at tjekke tallene igennem. Men mit ærinde er langt mere vigtigt, siger hun og forklarer:

- Jeg kom i klemme, og der var personale, der kom i klemme, men det er voksne mennesker. Der var 130 børn på det tidspunkt, hvor skolen lukkede ned fra den ene dag til den anden, som skulle skifte skole. Og mange af de børn havde indtil flere skoleskift bag sig. Det er det, jeg er superbekymret for, at man gentager en gang til.

Skæld ud og hårde sanktioner

Flere forældre, DR har talt med, fortæller, at deres børn også kom i klemme, hvad angik deres trivsel. En af dem var Marianne Darling Andersens søn Jacob. Pædagogikken i den karakter- og prøvefri skole lød ellers tillokkende. Blandt andet skulle der ikke være skældud på skolen, men det var et af mange løfter, der ikke blev indfriet, oplevede Marianne Darling Andersen.

- Vi oplevede simpelthen, at han blev råbt ad, og at han blev taget hårdt fat i. Og vi oplevede, at han kom et sted hen at sidde, og han fik lov til at sidde der i lang tid. Vi oplevede også at få at vide, at vi kunne komme og hente ham for en bagatel, og vi blev bedt om, at han ikke kom de næste to-tre dage.

Planen var, at Jacob skulle have bygget sit selvværd op efter en svær tid i folkeskolen. Sådan gik det ikke, tværtimod.

- Det var en periode med stor frustration, og samtidig havde vi også et ønske om, at det skulle fungere. Så lysten til at række ud var til stede, men samtidig så vi bare en dreng, der krakelerede mere og mere, fortæller hans mor.

Stram økonomisk struktur

DR har været i kontakt med tidligere skoleleder Michael Thagaard, som i dag er forstander på Langelands Efterskole. Han ønsker ikke at udtale sig om hverken Fund Friskole i Odense eller det nye friskoleprojekt i Svendborg, selv om han er med i arbejdsgruppen bag. Han henviser i stedet til Mikkel Oldenburg, som var ansat som lærer på den tidligere friskole, og som også er med i den nye arbejdsgruppe.

Han er ked af at høre, at der er nogle, der har haft dårlige oplevelser med den tidligere friskole.

Marianne Darling Andersen advarer andre forældre mod en ny friskole, som har nogle af de samme folk i kulissen, som den konkursramte Fund Friskole i Odense havde. (Foto: Anders C. Østerby)

- Det er selvfølgelig ikke meningen. Når man laver skole, gør man det, fordi man vil børnene og forældrene det allerbedste. Det gør mig da trist at høre, siger Mikkel Oldenburg, men understreger, at der er tale om en ny skole, selv om der er gengangere fra den tidligere skole i den nye arbejdsgruppe.

- Vi er så heldige, at vi har fået enkelte personer ind, som har haft indsigt i både økonomien og i ledelsen og kan sparre med os om nogle af de ting, som skal gøres anderledes denne gang.

Hvem skal styre økonomien denne gang?

- Det, vi arbejder benhårdt på, er, at det er en meget stram økonomisk struktur, der bliver bakket op af en bank og en stærk revisor, så vi har et solidt grundlag.

Hvilket indtryk gør det på dig, at der er nogle, der har haft så dårlige oplevelser, at de faktisk advarer forældre mod at skrive deres børn op på en ny Fund Friskole?

- De bliver jo nødt til at forholde sig til, hvad Fund i Svendborg er for noget. For Fund i Svendborg er nogle andre personer, siger Mikkel Oldenburg.

Kurator: Mange grunde til konkurs

Marianne Darling Andersen og Trine da Silva Weng har svært ved at forstå, at det er muligt, at man kan få lov til at starte en ny skole så kort tid efter en konkurs med en tidligere skole. Men der er ikke noget til hinder for, at de samme folk starter en ny skole op, mener kurator Jens Brusgaard.

I sin redegørelse indstiller Jens Brusgaard til skifteretten, at der ikke er grundlag for konkurskarantæne, fordi årsagen til konkursen var en "utilstrækkelig økonomistyring i en relativ kort periode samt et utilstrækkeligt likviditetsberedskab."

- Det, man konkluderer i forbindelse med konkursen, er, at man ikke kan lægge skylden specifikt på nogen af de folk, der var involveret i Fund-projektet. Der er mange grunde til, at man oparbejdede så stort et underskud og en gæld i forbindelse med konkursen, så det er ikke så entydigt, siger han.

Advokaten tilføjer dog, at Undervisningsministeriet nok vil se ekstra kritisk på det nye projekt på grund af den tidligere Fund Friskoles historik.

- Det er klart, at hvis der er personsammenfald i forhold til skoler, som er gået konkurs og efterlader en gæld, vil ministeriet have fokus på, om alt er organiseret korrekt, når man starter en ny skole, før de begynder at udbetale statstilskud, siger Jens Brusgaard.

EL vil undersøge reglerne

Sagen får nu også politisk opmærksomhed. Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, mener, forløbet giver anledning til at undersøge, om reglerne er gode nok. Han pointerer, at der er tale om offentlige midler, fordi friskolerne modtager et betragteligt tilskud.

- Vi mener generelt ikke, man skal gøre det vanskeligere at starte en lokal friskole, men umiddelbart, som jeg hører historien, lyder det meget betænkeligt, hvis nogen, der for ganske nylig er gået konkurs med et millionunderskud på et andet friskoleprojekt, bare kan starte op igen, siger han.

Derfor vil han nu spørge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), "om hun mener, der er betryggende regler på friskoleområdet."

Det er der dog ikke nogen grund til, mener de konservatives ordfører på området, Mai Mercado. Hun mener, de eksisterende regler om konkurskarantæne er fuldt dækkende, og da ingen af de tidligere ledere har fået karantæne, er der ikke noget at komme efter, mener hun.

- Hvis de har lyst til at starte et nyt skoletilbud og har lært af det gamle, så må det være mellem dem og de nye forældre, siger Mai Mercado og mener, det må være op til forældrene, om de tør sætte deres børn i en ny friskole med samme navn og samme personkreds bag.

- Den tillid vil jeg godt have til forældrene. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal stramme reglerne på en meningsfuld måde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk