Solidt arbejde, stort temperament og familien på sidelinjen: Oliver fik opfyldt drømmen om Superliga

PORTRÆT: Den 22. oktober bød Superligaen velkommen til en ny, ung målmand på de fynske stribers hold. En målmand med familien på tribunen og temperament i sindet.

De første tegn på efteråret kan mærkes i luften den aften på vestegnen.

Det er mandag 22. oktober, efterårsferien er forbi, og vintermørket hænger som en dyne over tribunerne.

Lyskegler har overtaget græsplænen på Brøndby Stadion.

12.185 publikummer har fundet plads på de blå og gule klapsæder. Mange af dem synger slagsange iført gule tørklæder og med øl i hånden.

Andre varmer sig på en rygende varm kop kaffe fra kiosken ved indgangen.

På den ene langside sidder fire personer, som kort holder vejret, da 22 spillere går på banen. Deres barnebarn og søn, Oliver Christensen, OB's nyudklækkede målmand, træder på banen i trøje nummer 27.

Den 19-årige fodboldspiller fra Kerteminde har allerede udlevet én af sine største drømme: At spille i Danmarks bedste fodboldrække.

Familien på langsiden: Det var stort

Det var ellers ikke planen, at Oliver Christensen skulle spille kampen mod Brøndby den 22. oktober. Han skulle bare være med på bænken.

Men mandag morgen vågnede den 19-årige målmand op til et ubesvaret opkald og en besked fra træner Jacob Michelsen.

- Sten (Grytebust, red.) er ikke blevet klar. Du starter i aften, stod der i sms'en.

Kort efter var det Olivers mor, Else Christensen, der fik besked. Og der stod det klart: Klokken 19 skulle hun sidde på langsiden, og hun skulle have familien med.

Oliver Christensen i duel med Brøndbys angriber Kamil Wilczek i debutkampen 22. oktober. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.

- Vi var jo bare spændte og nervøse. Tænk, hvis han nu lavede en fejl, der kostede et mål. Vi ved jo godt, at han er en god spiller, og at han kan levere, når der skal leveres, men det var altså stort ovre i Brøndby. Måske den værste udebane, man overhovedet kan spille på, fortæller Else Christensen.

Foruden Else og hendes mand, Lars, var Olivers farmor, farfar og bror også at finde på stadion den mandag aften. Hans far var ude at sejle i Nordjylland - han kunne ikke nå hjem til at opleve kampen, som skulle vise sig at blive ganske nervepirrende hen mod enden.

- Første halvleg var egentlig okay. Det blev lidt værre i anden halvleg, hvor publikum begyndte at råbe "dårlig, dårlig". Men han klarede det jo ganske udmærket, fortæller Else Christensen.

Efter kampen, der endte 1-1, har der været stor ros til Oliver fra bekendte, spillere og trænere.

Temperamentet, der drev værket

På familien Christensens køkkenbord har Else Christensen samlet nogle af de avisudklip, der har omtalt Oliver og fodbold gennem årene. Her skriver Kjerteminde Avisen om en ung "elegant" målmand "med ambitioner".

  • En ung Oliver, der selvtrænede ved siden af fodboldtræningen i Kerteminde Boldklub. Foto: Sofie Ørts.
  • Uddrag fra Kjerteminde Avisen, som allerede dengang kunne se, hvor ambitiøs Oliver Christensen var med sin fodbold. Foto: Sofie Ørts.
  • Oliver Christensen og Else Christensen læser op fra nogle af de avisudklip, Else har gemt gennem tiden. Foto: Sofie Ørts.
1 / 3

En klasselærer fra sjette klasse skriver i Olivers kontaktbog, at han er det "mest høflige og velopdragne barn", han har mødt.

Hvad aviserne og læreren ikke beretter om, er det temperament, som kunne boble inde i Oliver, der dengang ikke var meget højere end halvanden meter.

Et temperament, som flere gange har ført til store scener under fodboldkampene, og en Oliver, der gik grædende fra banen.

- Jeg kan huske en gang til Kerteminde Cup. Det var sidste år inden, han kom til OB, hvor han skulle gribe en bold, der så hoppede ind i målet. Da var han rasende! Han græd og sagde, at han i hvert fald ikke skulle ind til OB. Når han var så ringe en målmand, var han helt sikker på, de ikke kunne bruge ham. Det var så slemt, at dommeren måtte afbryde kampen og spørge Oliver, om han var okay, fortæller Else Christensen.

Ifølge hende kunne man altid regne med én ting: Hvis Kerteminde havde vundet kampen, var Oliver ude af omklædningsrummet som den sidste. Havde de tabt kampen, var han ude som den første.

- Når han havde tabt en kamp, gik der altid lige nogle timer, før man kunne føre en fornuftig samtale med ham. Så satte han sig bare på bagsædet af bilen og sagde ikke to ord, fortæller hun.

Olivers frustrationer og vredesudbrud førte til, at forældrene besluttede sig for at give ham en mental træner, fra han var 15 til han var 17 år. Det hjalp Oliver til at håndtere sin vrede og i stedet fokusere på spillet.

- I mine yngre år var det en stopklods, at hele kampen kunne blive ødelagt af én fejl. Men det har hjulpet mig til at blive bedre. Jeg arbejder med tanken om, at jo bedre jeg er, jo større er chancen for, at vi vinder, fortæller Oliver.

Farmor, farfar og fodbolden

Fodbolden har altid trillet tæt på Olivers fødder, og hans interesse har spredt sig til resten af familien.

Som seks-årig startede han træningen i Kerteminde Boldklub, og herfra var familien med på sidelinjen til de fleste kampe.

Men også uden for banen handlede det om fodbold. Det har især været farfar, Oliver har delt sin passion med. Mange timer er gået foran fjernsynet i bedsteforældrenes hjem i Kerteminde.

- Når vi er ude ved farfar, tror jeg ikke, vi snakker om andet end fodbold. Vi har altid godt kunnet lide at se Liverpool spille, fortæller Oliver.

- I skulle næsten prøve at overvære det, når de to sidder og ser en fodboldkamp, indskyder Else Christensen.

- Ja, altså, farfar kan godt lide at komme med et par kommentarer om dommeren. Dommeren har ikke altid været hans favorit. Men det er jo super hyggeligt. Vi sidder der og snakker om kampen og de forskellige spillere. Inden kampen disker farmor som regel også op med ét eller andet lækkert, siger Oliver.

Der er dog én ting, som kan få farmor til at interessere sig for fodbold. Det er, når Oliver er på banen.

- Aftenen efter Brøndby-kampen fik jeg en besked fra Olivers farmor, om, at hun var helt firkantet i øjnene, efter at have siddet med iPad'en hele dagen. Hun havde læst i diverse aviser og medier, hvad de havde skrevet om Oliver. Og så ved jeg, at hun havde siddet og set kampen igen, da de var kommet hjem fra Brøndby, fortæller Else Christensen.

- Det er en blanding af held og solidt arbejde

Da Oliver var et hoved lavere end nu, var hans største drøm at spille en superligakamp. Nu har han nået dét mål, og han kan reflektere over, hvad der har fået ham til dér, hvor han er i dag.

- Der er en portion held i, at Sten Grytebust var skadet i kampen mod Brøndby. Og man kunne da også se i løbet af kampen, at forsvarsspillerne er vant til at spille med ham og ikke mig. Men jeg har da også leveret et solidt stykke arbejde frem til den dag, jeg debuterede. Så jeg tror, det er lidt en blanding mellem held og solidt arbejde, mener Oliver.

Lars Bjerring er målmandstræner i OB, så han arbejder med Oliver til daglig. Han mener, at Olivers personlighed har en stor betydning for hans fremskridt og ikke mindst arbejdet i det daglige.

- Han er hårdtarbejdende og ydmyg og generelt et godt menneske. Det betyder også en del i den her verden, som til tider godt kan være lidt hård. Her er det vigtigt at have nogle gode værdier, og det har Oliver, siger Lars Bjerring.

Lars Bjerring kan dog - ligesom Olivers mor - også mærke, hvordan Oliver til tider har en temperamentsfuld side.

- Vi har snakket lidt om, når man ikke redder bolde, om det så er okay at sparke dem ned i åen og råbe og skrige, og det har vi fået rettet nogenlunde til. Men jeg vil også sige, at jeg ikke vil rette ham fuldstændig ind, for det ekstraordinære, han har, skal han også have lov til at komme ud med en gang imellem, siger Lars Bjerring.

- Vi skal bare styre det lidt bedre, så han bruger det ekstraordinære på de rette tidspunkter.

Oliver med sin hund, Charlie, i hjemmet i Kerteminde. Her bliver han, ifølge sin mor, kun boende et halvt års tid endnu. (Foto: Sofie Ørts)

Fremtidsplanerne: Han skal lige flytte hjemmefra først

Oliver Christensen bor stadig hos sine forældre i Kerteminde.

I sommer afsluttede han en hhx-uddannelse på Tietgen Handelsgymnasium i Odense. Siden har alt fokus ligget på karrieren som professionel fodboldspiller.

En karriere, som ifølge Else Christensen kalder svagt på, at han snart flyver fra reden og de vante omgivelser i den nordfynske by.

- Han bliver ikke overanstrengt herhjemme, men han skal heller ikke blive ved med at bo her. Han skal ud og klare sig selv, så i løbet af næste forår skal han nok flytte, mener hun.

- Det er der delte meninger om. Vi har ikke lavet en aftale endnu, indskyder Oliver.

- Jeg synes måske, det er bedre, at han prøver at bo for sig selv i en lejlighed i Odense, så han har prøvet at stå på egne ben i Danmark, inden han måske skal klare sig selv i udlandet. Så er der lidt langt, hvis han ringer og siger "hvordan var det nu lige med det der?", siger Else Christensen.

Spørges der ind til Olivers drømme for fremtiden, står det hurtigt klart, at den helt store drøm på sigt er at komme til udlandet.

Øverst på skamlen over drømmeklubber står den engelske fodboldklub Liverpool.

- Når man sidder og ser en Liverpool-kamp i fjernsynet, og man kan høre stemningen derovre, får jeg bare lyst til at prøve det. Det gad jeg godt, fortæller Oliver.

Indtil videre bliver han dog på dansk grund, hvor han har en kontrakt med OB frem til sommeren 2020. Om karrieren fortsætter i danske klubber, eller om muligheden for Premier League byder sig, er endnu uvist.

Sikkert er det dog, at Oliver Christensen ikke har tænkt sig at stoppe med fodbolden lige foreløbigt.

- Jeg har aldrig gjort overvejelser om at blive andet end professionel spiller. Det er jeg nu, og jeg bliver ved med at spille, til mine knæ er ved at falde af, siger han.

Facebook
Twitter