De stigende priser på gas og el rammer ikke kun på hjemmefronten.

Kommunerne er også udfordrede af stigende priser på blandt andet naturgas.

Så mens vi i vores privatøkonomi skal overveje antallet af køreture, et billigere tv-abonnement eller ferien, så kan det for kommunernes vedkommende blive antallet af hænder i ældreplejen eller folkeskolerne, som de skal spare på.

I Svendborg Kommune viser egne beregninger, at de i år skal bruge 6,5 millioner kroner mere på naturgas, end de havde budgetteret med. Derudover kommer der en ekstraregning på el og på diesel til færger.

Derfor kan det ikke undgås, at det kommer til at koste på velfærden, lyder det fra borgmesteren.

- Der er kun driften at spare på, og det betyder, at vi får færre ressourcer til de hænder, som gør et stykke arbejde for os i hverdagen, siger Bo Hansen (S).

I Middelfart Kommune har de cirka 30 institutioner – altså skoler, børnehaver og plejehjem, som bruger naturgas. Og her betyder det en ekstraregning på cirka 3 millioner kroner.

Det fortæller borgmester Johannes Lundsfryd (S), som synes, det er mange penge. Men dog en ekstraregningen de nok skal håndtere.

- Det bliver ikke den enkelte skole eller dagtilbud, som kommer til at stå med regningen. Det bliver klaret fra administrationen centralt.

'25 millioner kroner skal ikke negligeres'

Udover el og gas, så er priserne på byggematerialer og brændstof til færger, som kommunerne driver, også steget voldsomt.

Alt i alt løber det op for Svendborg, så de samlet set skal finde besparelser for 25 millioner kroner.

- 25 millioner kroner skal ikke negligeres, men vi har et budget på over fire millarder kroner, så jeg mener godt, vi kan håndtere det. Vi har også en bedre økonomi, end vi tidligere har haft. Men det ér serviceniveauet, som forringes, når man skal spare penge. Det er naturligt, siger Svendborg borgmester, Bo Hansen.

Ifølge Per Nikolai Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, så er det mange penge, for de fleste udgifter er svære at ændre på.

- Det, politikerne har at ændre på årligt, når de indgår budgetforhandlinger, er i størrelsesordenen 50 millioner kroner for en kommune som Svendborg, så det er en anseelig del af det, man normalt prioriterer, siger Per Nikolaj Bukh.

Nogle kommuner har låst priserne i fastaftaler, mens andre har kørt med spotpriser, hvor energipriserne afhænger af dagsprisen. Men det har været umuligt for kommunerne at undgå ekstraregninger, vurderer Per Nikolaj Bukh.

- Man kan simpelthen ikke gøre noget eller forudsige det.

Kan koste på lærerhænder

Noget af det, som politikerne kan ændre på, er antallet af hænder i ældrepleje eller skoleområdet. Men det giver anledning til bekymring hos formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Langt de fleste penge går til lønninger. Så der er ret få håndtag at skrue på. En stor del af lønnen er nemlig bundet fast i lovbestemte timer.

- De timer, som ikke er direkte lovbetinget, er specialundervisning, støttetimer og tolærertimer og nogle af de mere løse timer, som gør, at vi kan drive en ordentlig skole for alle elever, siger Claus Hjortdal.

Hvordan besparelserne præcis kommer til at ramme i Svendborg Kommune, ved Bo Hansen ikke endnu, da det skal drøftes i kommunalbestyrelsen. Han sammenligner det med den privatøkonomien, så hvor man må finde steder at spare, når prisen på varme stiger.

Derfor kan det ikke undgås, at det går ud over velfærden.

- Det er os, som skal sørge for gode skoler og ældrepleje, og det har vi fået færre midler til. Så det kan ikke undgås at det får konsekvenser, siger Bo Hansen.