Sportshaller, gadekær og solceller: Folkeaktier får lokalsamfund til at blomstre

I Brenderup giver folkeaktier liv til grønne drømme og på Fanø håber de på et badeland

Hvad har Kulturhuset Nexø, gadekæret i Helsinge og Ebeltoft Maltfabrik tilfælles?

De bliver alle finansieret med folkeaktier.

Stadig flere steder bliver salg af folkeaktier brugt til at skaffe penge til lokale projekter.

Det oplever de i stigende grad hos både hos Landdistrikternes Fællesråd og DGI Lokaludvikling.

I Brenderup på Fyn vil beboerne gerne være grønne og give et nap for at nå FN's 17 verdensmål.

Derfor vil de gerne have en solcellepark, så de kan få lokalproduceret, grøn strøm ud af stikkontakterne.

Men en solcellepark er en bekostelig sag, og derfor skal der bruges penge. De bliver blandt andet fundet hos de lokale, der kan købe folkeaktier, så byens grønne drøm kan blive virkelig.

- Man kan jo finansiere på mange måder, men det er vigtigt for os, at vi har et tilhørsforhold til projektet. Derfor skal folk i lokalområdet have en mulighed for at få en aktie, siger Hans Christian Jørgensen, der er en af initiativtagerne til solcelleparken.

En folkeaktie i parken koster 10.000 kroner, og håbet er at sælge 200-300 stykker, siger han.

Hele solcelleparken vil koste omkring otte millioner kroner, men den vil så også kunne levere grøn strøm til cirka en tredjedel af Brenderups borgere.

Brenderup er ikke alene

Det bliver mere udbredt at finde penge på den måde man gør i Brenderup.

Det fortæller Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er helt klart en trend, vi ser, hvor der er flere meget forskelligartede tiltag, hvor folkeaktier spiller en større eller mindre rolle i realiseringen, siger han.

Steffen Damsgaard mener, at folkeaktier også kan være med til at involvere lokalbefolkningen mere i forskellige projekter.

- Man føler et ejerskab til det sted eller den aktivitet, der bliver skabt. Det er stærkere, end hvis man havde puttet 100 eller 500 kroner i en raslebøsse.

Hos DGI Lokaludvikling ser man også tendensen, fortæller afdelingsleder Carsten Blomberg Hansen.

I mere end 30 år har han arbejdet med udvikling i landsbyer.

Han tror, at folkeaktier vinder frem, fordi det er blevet sværere at hive penge ud af kommuner eller fonde.

- For 20-30 år siden var det meget nemmere at finde puljer, hvor man kunne søge små beløb. Det er der ikke så meget af mere, siger han.

Derfor er det vigtigt, at folk selv tager noget initiativ og tør investere både sig selv og sine penge, siger han.

- Jeg plejer jo at sige, når jeg er rundt omkring i lokalsamfundene, at hvis ikke I selv gør noget, så er der ikke nogen, der gør noget. Der var et tidspunkt, hvor alle byggede multihuse, og man kunne få penge til det. Sådan er det ikke i dag.

I Brenderup går de selv forrest for at realisere drømmen om en solcellepark.

Dels handler det jo om, at gode ideer koster penge, siger Hans Christian Jørgensen, dels handler det om fællesskab.

- Skal man være helt filosofisk, er det jo den gode, gamle andelstanke om at man løfter bedre i fællesskab, og at ting kommer nedefra og ikke ovenfra.