Susans stofmisbrug gav hende skjult sygdom: Nu skal "de gamle hippier" testes

Mange mennesker lever med Hepatitis C uden at vide det.

Susan Christensen har brugt mange år på at lave oplysende arbejde om Hepatitis C. Foto: Henrik Mikaelsen.

Mange unge levede i starten af 1970'erne et frit liv med sex, alkohol og hårde stoffer. En tilværelse, der i dag kan have store konsekvenser for dem.

Det måtte blandt andre Susan Christensen se i øjnene, da hun som 39-årig fik konstateret Hepatitis C, der også er kendt som kronisk leverbetændelse.

- Der er ingen tvivl om, at jeg blev smittet som helt ung. Jeg havde en kort periode med lidt stofmisbrug, siger Susan Christensen.

Susan Christensen er i dag som 62-årig førtidspensionist, fordi hun har skrumpelever og har haft leverkræft.

Det udviklede sig i løbet af de mange år, der gik mellem stofmisbruget og tildeling af diagnosen, men det skete, uden at hun selv bemærkede det.

- Jeg levede et helt normalt liv, hvor jeg arbejdede som børnehaveklasselærer og passede mine børn. Jeg troede, jeg var rask, siger hun.

Lægen, der fandt sygdommen hos Susan Christensen, vurderede, at hun havde gået rundt med den imellem 15 og 20 år, og det kan være tilfældet for mange andre.

Symptomerne er nemlig ikke nødvendigvis ret tydelige i de første mange år, men de kan alligevel give store skader på leveren.

Skal finde de skjulte sygdomme

Derfor går jagten nu ind på at finde de mennesker, der muligvis kan have sygdommen.

I år blev en meget effektiv tabletbehandling af sygdommen gjort fri i Danmark, og hos Region Syddanmark eftersøger man nu især mennesker, der for år tilbage har haft en mere farverig ungdom end de fleste.

Peer Brehm Christensen opfordrer folk, der frygter, at de kan være blevet smittet, til at tage til egen læge. Foto: Henrik Mikaelsen.

- Vi skal ud og finde de gamle hippier. Lidt mere firkantet kan man sige, at hvis man er født mellem 1960 og 1980, og man har haft en ungdom med lidt flere farver end de fleste, har haft kontakt til stofmiljøet eller har fået lavet private tatoveringer, så er man i den målgruppe, vi gerne vil have testet, siger Peer Brehm Christensen, der er overlæge og professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital.

Hvis man tænker tilbage på episoder, hvor man kan have været i kontakt med andres blod, bør man derfor blive undersøgt.

Peer Brehm Christensen vurderer, at 15.000 danskere har sygdommen, men at kun to tredjedele ved det.

- De kan dø af den sygdom, de måske har, og vi kan helbrede dem, siger han.

Det kunne man ikke indtil for få år siden, og derfor skal folk, der har fået konstateret sygdommen for flere år siden, også kontakte lægen igen for at få den nye effektive behandling.

Den består af en næsten bivirkningsfri tabletkur, der tager to til tre måneder at gennemgå.

Region Syddanmark eftersøger folk, der har levet et liv med store risici for at få sygdommen, og Peer Brehm Christensen håber på, at indsatsen kan blive landsdækkende.

- Det forventer vi, at Sundhedsstyrelsen tager initiativ til, så der bliver sat en national handlingsplan i gang, siger han.

Fik taget sit kvalitetsliv

Hvis man ikke ikke får behandlingen, kan man ende som Susan Christensen, der lever med store gener af sin sygdom.

- Jeg har brug for hjælp til rengøring, jeg får hjælp til indkøb, fordi min lever er så skadet, og jeg har fået andre bivirkningsskader. Det har simpelthen taget mit kvalitetsliv, fortæller hun.

- Hvis jeg var blevet fundet og havde fået den behandling, man kan få nu, havde jeg stadig været pædagog, og jeg havde stadig levet et helt almindeligt liv, siger Susan Christensen.

Derfor har hun også et klart budskab, hvis man skulle have haft en ungdom, der minder om hendes, og har udsat sin krop for nogle af de ting, der kan øge risikoen for smitte.

- Vil du ikke godt blive tjekket? I værste fald kan du gøre det, der var min største frygt. Du kan smitte dine børn, og så er det ikke bare dig selv, der står i den her situation, siger hun.