Syg af meningitis: Kristina kunne ikke komme til læge, før hun havde en negativ coronatest

Bekymrende, at danskere bliver behandlet for sent eller forkert på grund af corona, siger Danske Patienter.

(Foto: Anne Mette Thrane)

27-årige Kristina Radka Nielsen er ikke sig selv, da hun vågner midt om natten.

Hun har feber, er diffus og har en slem hovedpine. Hun bestiller en tid til en coronatest.

Fem dage senere svæver hun mellem liv og død i en ambulance på vej fra Esbjerg til Odense Universitetshospital. Hun har meningitis.

Men hvordan kunne det nå at komme så vidt, når Kristina havde søgt hjælp hos flere vagtlæger og sin egen læge?

Kristina mener selv, at en coronatest stod i vejen for, at hun kunne blive behandlet.

Sammen med sin kæreste havde hun ringet til sundhedsvæsnet gentagende gange. Men svaret fra vagtlægen var klart:

- Med det billede (symptomer, red.), der er her, er der ikke nogen læge, som har lyst til at se dig, før der er svar på corona.

Og følelsen af, at corona har forsinket den rette behandling, er Kristina Radka Nielsen ikke alene med.

Patienterstatningen har indtil 23. november 2020 registreret 129 anmeldelser fra borgere eller pårørende, som mener, de har lidt skade, fordi coronasituationen har overskygget eller forhindret den behandling, som de havde brug for.

Og tallet er formodentlig endnu større, vurderer Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen. Der kan nemlig være mange andre patienter, som holder sig fra at klage eller anmelde, fordi de ikke vil være til besvær i en ekstraordinær situation som corona, frygter Patienterstatningen.

- Vores bekymring er, at der er nogle mennesker i Danmark, der har fået en alvorlig skade, fordi de ikke er kommet på sygehuset i tide, og derfor har en skade, de aldrig kommer af med.

Fra sløj til dødssyg

DR har fået adgang til de lydoptagelser, der findes mellem Kristina, hendes kæreste og vagtlægerne i Region Syddanmark. I alt ringer hun fra mandag til onsdag tre gange og taler med to forskellige vagtlæger.

Den sidste vagtlæge foreslår videoopkald, så lægen kan se ned i Kristinas hals. Kæresten forsøger at få Kristina til at række tungen ud, så han kan filme.

Hør, hvordan det gik:

Efter videokonsultationen ender hun med at få penicillin for halsbetændelse.

- På den ene side er vagtlægen egentlig rar at snakke med. Hun spørger om mange ting, men på den anden side føler vi os magtesløse. Vi har brug for, at hun bliver tilset af en læge, siger kæresten Steffen Iversen og uddyber:

- For os virker det ikke længere som en normal influenza. Vi oplever det som en mur, hvor Kristina skal have en coronatest, før der er en læge, som vil se hende.

Parret havde ret. Kristina havde hverken influenza eller corona. I stedet blev hun behandlet for hjernehindebetændelse – også kendt som meningitis.

Kristina Radka Nielsen reagerer godt på meningitismedicinen. Efter 11 dage på sygehuset bliver hun udskrevet.

Hun bebrejder ikke lægerne, men stiller spørgsmålstegn ved, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er gode nok, når hun kunne risikere at dø, mens hun ventede på en coronatest, og hun har nu anmeldt sit sygdomsforløb til Patienterstatningen.

Danske Patienter kender også til problemer med patienter, der bliver behandlet for sent på grund af frygten for corona.

- Vores oplevelse er helt klart, at mange patienter får en forsinket eller forkert diagnose. De bliver simpelthen ikke udredt rettidigt, siger direktør Morten Freil.

Han mener, at retningslinjerne er præcise nok, men han ønsker, at de manglende sager bliver gennemgået, så sundhedssystemet kan finde frem til årsagerne til patienternes oplevelser.

- Er det, fordi retningslinjerne ikke er implementeret korrekt i praksis ? Er det, fordi man er for presset? Hvad skal der til, så man får den nødvendige udredning, når man er alvorligt syg?, siger Morten Freil.

Vi må leve med, at der sker flere fejl

Sundhedsstyrelsen, der har lavet retningslinjerne, som lægerne arbejder efter, har ikke ønsket at stille op til interview. Region Syddanmark vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men henviser til de Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Hos PLO erkender de, at der kan ske flere fejl med de nuværende retningslinjer - blandt andet fordi lægerne sjældent ser patienterne men kun snakker med dem over telefonen.

- Der er en væsentlig øget risiko for, at vi ser den her slags forløb, så længe vi håndterer patienterne på den måde, vi skal på nuværende tidspunkt, siger Peter Barkholt, formand for PLO Syddanmark.

Han vil ikke kommentere den konkrete sag, men kravet om et negativt testsvar kan forsinke behandling, erkender han:

- Lægerne bliver presset til at overveje, om patienter kan vente, indtil de har coronasvar, og det er her, vi desværre nogle gange i bakspejlet kan se, at de måske ville have haft bedst af at komme til en klinisk vurdering noget før.

PLO mener heller ikke, at retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen skal laves om. Men det er vigtigt, at patienterne forstår, at de skal vende tilbage til lægen, hvis de får det dårligere, mens de venter på prøvesvar, siger Peter Barkholt.

Hvad kan du selv gøre?

Anders Beich er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Han beskriver coronavirusset som en støjsender mellem læger og patienter.

Støjen gør det svært i begge ender af telefonrøret, og lægerne har generelt fået 'et vist overfokus på corona', erkender han.

- Lægerne er mest optagede af covid sammenlignet med andre sjældnere sygdomme.

'Covid-19 påvirker både læger og patienter. Vi læger er blevet frataget vores normale muligheder for at undersøge patienter,' forklarer Anders Beich. (Foto: Dr)

Derfor skal vi som patienter og pårørende være ekstra opmærksomme på, at vi får den hjælp, vi har brug for, mener han.

Her giver han seks råd til, hvad du som patient skal gøre for at få den bedst mulige hjælp, når du ringer til lægen:

  1. 1

    Så vidt det er muligt, så skal du kontakte egen læge – for vagtlægen kender dig ikke.

  2. 2

    Du må ikke have ’blind tillid’ til lægen. Pres på, hvis du oplever noget, som du ikke tidligere har mærket.

  3. 3

    Vær ærlig, omhyggelig og konkret om forløbet og dine symptomer. Du må hverken overdrive og underdrive symptomer.

  4. 4

    Er du for syg, så bed en anden om at ringe for dig. Så de kan forklare, hvordan du har det, og hvad de har observeret.

  5. 5

    Insister på at blive kigget på, hvis du er bekymret.

  6. 6

    Hvis du synes, at lægen har været for overfladisk, så ring igen.

Der er nu gået tre uger, og Kristina Radka Nielsen lider stadig af hukommelsestab, er meget træt og er derfor sygemeldt fra sit arbejde.

Hun håber, at hun bliver sig selv igen, og at Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke spænder ben for andre danskeres sundhed.

- Jeg føler, at det er corona, der har overskygget det hele i min situation. Og det føler jeg ikke kan være rigtigt, siger hun.

Facebook
Twitter