Sygeplejersker siger stop: Vores fleksibilitet bliver brugt og udnyttet

Antallet af coronapatienter kan ikke længere retfærdiggøre arbejdsforholdene, mener Dansk Sygeplejeråd.

Louise Dippel kender i øjeblikket kun sin vagtplan en håndfuld dage frem.

I halvanden måned har landets sygeplejersker været udråbt til helte, der har strakt sig langt, for at man kunne stille med det nødvendige beredskab til at

håndtere
corona-smittede patienter.

Men nu har de ikke uden videre tænkt sig at strække sig mere.

De vil ikke længere leve med at blive flyttet rundt mellem afdelinger, ikke at kende deres arbejdstider og ikke selv have indflydelse på, hvornår de skal arbejde og holde fri. Slet ikke uden ekstra betaling.

- Når jeg kan se, at sygeplejerskernes fleksibilitet bliver brugt og udnyttet til langt over, hvad der er aftalt i overenskomsten, så bliver jeg nødt til at reagere, og det gør jeg nu, lyder det fra Grethe Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Louise Dippel i fuld mundering på Covid-19-afsnittet.

Bliver taget for givet

Det er hverdage som Louise Dippels, der får

fagforeningen
til at melde kontant ud.

Hun er sygeplejerske på lungemedicinsk ambulatorium på Odense Universitetshospital. Men i ugevis har hun været tilknyttet sygehusets sengeafsnit for Covid-19-patienter.

Det har betydet, at mange af hendes normale dagvagter er blevet byttet ud med aften- og nattevagter, og at hun sjældent kender sine arbejdstider ret lang tid i forvejen.

- For en periode var det fint. Det er jeg afklaret med. Men nu trækker perioden ud. Der er stadig ikke nogen afklaring på noget, og der er ikke noget tidsmæssigt, vi kan forholde os til. Det påvirker mig mere og mere, fortæller hun.

Det er ikke kun hendes arbejdsliv, der bliver ramt.

- Det påvirker mit familieliv rigtig meget. Vi kan slet ikke have de samme rytmer, som vi plejer, fortæller hun.

Og mens den ændrede situation påvirker Louise Dippel i stadig større grad, føler hun ikke, at påskønnelsen fra arbejdsgiveren følger med.

- Det virker mere og mere, som om at nu bliver det bare taget for givet. Men det er klart, at jeg vil gerne have en forudsigelig hverdag, og jeg vil gerne vide, hvad jeg skal arbejdsmæssigt, og det ved jeg ikke lige nu, siger hun.

Erklæring gælder ikke mere

Louise Dippel står ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen ikke alene med de følelser.

Formanden får dagligt

meldinger
fra ansatte på landets sygehuse, der fortæller om en utilregnelig hverdag.

Grethe Christensen er ikke tilfreds med den nuværende behandling af sygeplejerskerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Sygeplejerskerne ved ikke, hvor de skal arbejde i næste uge. Om de skal arbejde på deres egen afdeling, eller om de skal være på et helt andet hospital. Det er en ekstrem stor uforudsigelighed, som bliver pålagt sygeplejerskerne i øjeblikket, siger hun.

Antallet af corona-patienter er ikke nær så højt, som man havde frygtet. Derfor mener Grethe Christensen, at arbejdsforholdene skal ændres hurtigst muligt. Og det har hun meddelt Danske Regioner.

- Vi har gjort dem klart, at den fælleserklæring, som vi havde indgået på forhånd for at lave et stort, fælles beredskab, den er ikke gældende mere, siger Grethe Christensen.

Det betyder, at sygeplejerskerne nu kræver, at det daglige arbejde nu skal følge den almindelige overenskomst, og hvis man leverer arbejde ud over overenskomsten, skal man kompenseres for det.

Forhandler ikke i medier

Hos Danske Regioner er man kede af sygeplejerskernes udmelding om, at de føler sig udnyttet.

- Jeg er ærgerlig over, at der er nogen, der føler, at vi misbruger deres velvillighed. Det er bestemt ikke den intention, vi har, siger Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand for Region Midt og formand for

regionernes
lønnings- og takstnævn.

Han vil gerne se på, hvad der kan

justeres
, men vil ikke love bestemte ændringer eller tale om
kompensationer
for den unormale arbejdssituation, som mange står i.

- Vi forhandler ikke løn gennem

medier
, det gør vi ved forhandlingsbordet. Vi har løbende en dialog med de faglige organisationer, hvor vi drøfter, om der er behov for nye aftaler. Hvis der er det, er det noget vi afgør ved forhandlingsbordet, siger Anders Kühnau (S).

Og på Odense Universiteshospital håber Louise Dippel på, at den dialog kommer til at betyde, at hun kan få mere klarhed over sin arbejdssituation, og at hun vil blive økonomisk kompenseret, hvis hun skal fortsætte under de nuværende forhold.

- Det synes jeg rent faktisk vil være passende. Vi er i en ekstraordinær situation, og vi leverer en ekstraordinær indsats, og det vil vi gerne honoreres for, siger hun.

Facebook
Twitter