Tillykke med de 50 år: Her er 6 historier om Lillebæltsbroen, du aldrig har hørt før

Få et unikt indblik i, hvordan Den nye Lillebæltsbro blev til.

Der var ofte højt humør, dans og kapløb på toppen af byggepladsen. (Foto: Henning Kristensen)

Du har sikkert set den, kørt på den og måske har du endda bandet over at være fanget i kø på den.

Den nye Lillebæltsbro er ikke så 'ny' længere; den fylder 50 år i dag.

Selvom millioner af biler har benyttet broen, er det ikke sikkert, de kender til de mange historier, der knytter sig til den tunge beton, der bærer dem.

Dens tilblivelse kostede flere menneskeliv, den blev over dobbelt så dyr som forventet - men den skabte også et stolt kammeratskab og fødte utallige historier.

Dem skal det handle om nu. Her er seks anekdoter fra Lillebæltsbroen, som de færreste kender.

1

Fingre fryser fast på jernet

Her stod arbejderne om vinteren og bandt kabler uden handsker. De udråbte en 'vandpost' - men vandet var ikke til at slukke tørsten. (Foto: Middelfart Museum)

Hen over de fem år, hvor byggeriet af broen stod på, blev Danmark ramt af flere isvintre.

Helt op til 23 frostgrader blev der målt. Men selvom Lillebælt frøs til is flere gange, skulle jernbetonen støbes, fordi byggeriet var forsinket.

Arbejdet var svært at udføre med stive læderhandsker, så flere af arbejderne bandt jern uden handsker.

Poul Andersen var en af de jord- og betonarbejdere, som bogstaveligt talt frøs fast på byggeriet. Hænderne sad plantet på jernet og var urokkelige, indtil en af de andre, unge knægte kom med vand.

- Jeg stod der helt hjælpeløs, indtil de kom med vand. Ellers havde jeg revet al huden af fingerspidserne. Vi skulle nok ikke binde jern, når det var så koldt, men byggeriet var jo forsinket.

Vandet virkede, og jernet slap langsomt grebet om Pouls fingerspidser, så han kunne arbejde videre.

2

Hov, der røg en maskine i vandet

Det var på arbejdsbroen til højre, hvor dumperne kørte på, og hvor mindst én faldt i vandet. (Foto: Middelfart Museum)

- Vi havde et lille uheld, fortæller ingeniør Arne Rosenkvist.

Hundredvis af gange havde kæmpe motordrevne trillebøre, som hedder dumpere, kørt hen over de skæve brædder fyldt med beton. Men denne gang gik den ikke.

- Hvor er din dumper?, spurgte Arne Rosenkvist sin kollega.

- Dernede, sagde han og pegede ned i dybet.

- Lad lortet ligge, lød det fra Arne.

Men så let var det ikke. Tilsynet kom forbi og skældte 'hr. Rosenkvist' ud, som fik udpenslet, at der stod i kontrakten, at arbejderne ikke måtte forurene Lillebælt.

Så det betød, at Arne måtte have fat i Falck og dykkerne. En krog på dumperen, og så blev den hevet langsomt op.

- Heldigvis var det 1,5 ton beton skyllet ud i Lillebælt, så vi ikke også skulle have hevet det op, griner han.

3

Tre døde - og ingen sikkerhedsliner

Du skulle ikke døje med højdeskræk, hvis du skulle arbejde på brobyggeriet. (Foto: Henning Kristensen (Privat))

- Er der nogen, der har talt med arbejdstilsynet?, lød det fra arbejdsformanden.

- Det har jeg.

- UD!

Steffan Herrik spurgte ind til arbejdsmiljøet og blev derefter fyret.

- Det var fint nok. Jeg kan jo se, at dem jeg arbejdede sammen med dengang, de er døde.

Han arbejdede inde i broen og målte maling, hvor rummet var fyldt med sandstøv, slibestøv og sprøjtemiddel. Nogle gange arbejdede de uden udsugning, og der trak Steffan stikket.

Generelt var arbejdssikkerheden ikke god. 'Brobisserne', som arbejderne blev kaldt, havde det første lange stykke tid ikke arbejdstøj eller arbejdshandsker. De fik en hjelm, men ingen sikkerhedsliner.

Manglen på sikkerhedsudstyr endte med flere faldulykker, som kostede tre mænd livet.

4

Klar, parat, LØB!

Med et hold af løbere på hver af de store hovedkabler, ræsede de unge arbejdere mod hinanden til tops. (Foto: Middelfart Museum)

De unge arbejdere havde meget sjovt på toppen af broen. De dansede, hyggede sig og så løb de om kap. Men ikke bare et normalt kapløb på den betonstøbte bro. I stedet løb de i hovedkablets sider på de spinkle, skæve brædder.

- Vi var nogle drengerøve, og så skulle vi se, hvem der kunne komme først til toppen. Det gyngede lidt, men vi var jo unge og udødelige. Den var nok ikke gået i dag, siger Steffan Herrik.

Og en dag gik den heller ikke længere.

Ti mand væltede og faldt ud i nettet på siden. De lå hulter til bulter og musestille. De troede ikke, at det tynde net ville holde. De frygtede, at de om få sekunder ville styrte ned i havet.

Heldigvis kunne mændene kravle op. Ingen døde den dag. Og ingen løb om kap igen efter den oplevelse.

5

Danskerne fik maling på tøjet

200.000 danskere indviede broen på gåben. Frederik 9. fik den første officielle køretur sammen med dronning Ingrid. (Foto: Kaj Øelund)

Der blev opført en tilskuerpavillon på fynssiden til alle dem, der kom fra nær og fjern for at følge med i byggeriet af Danmarks første hængebro.

- Det var en kæmpe begivenhed, og det var et spektakulært byggeri, siger museumsinspektør Søren Lau Hermansen fra Middelfart Museum.

Under hele forløbet var danskerne meget nysgerrige, og en uge før den officielle indvielse mødte 200.000 op.

De gik hen over den 1,7 kilometer lange bro, hvilket blev kaldt for "Bromarchen."

Arbejdet med at færdiggøre broen foregik helt indtil indvielsen. Den var knap færdig, da marchen fandt sted, så flere fik maling på tøjet, da de gik over.

6

En julestjerne over dem alle

Julestjernen under broen i december 1969. Billedet er taget af Gerhardt Kløve, som var montageingeniør ved Monberg & Thorsen A/S. (Foto: Gerhardt Kløve © (Privat))

I julen 1969 hængte Monberg Thorsen en kæmpe, oplyst julestjerne op under broen. Julestjernen var fire meter høj og kunne ses fra de nærtliggende byer.

Det var arbejderne, der syntes, at broens naboer skulle have noget smukt at se på. Så de tog selv initiativet til at få den op.

De var taknemmelige for at arbejde på broen.

- Selvom det kun var et halvt år af mit arbejdsliv, så var det det mest interessante job, jeg nogensinde har haft, siger Arne Rosenkvist, der havde ansvaret for broens beton.

Ingeniørstuderende spørger stadig ind til byggeriet, familien elsker røverhistorierne derfra, og børnebørnene kender Den ny Lillebæltsbro som "Bedstefars bro".

Siden er det gået op for de arbejdere på broen, som DR har været i kontakt med, at de var med til at skrive historie. Uden at tænke over det.

I dag kører der cirka 80.000 biler over broen dagligt. Dengang kostede broen 265 millioner kroner at bygge. Det svarer til cirka 2 milliarder kroner i dag.

Facebook
Twitter