Tina kæmpede med tvangsoverspisning: 'Jeg følte mig fed, grim og dum'

50.000 voksne tvangs-overspiser: Nu søger behandlingsklinikker efter patienter.

Socialpædagog Tina Nielsen har kæmpet mod tvangsoverspisning, siden hun var 12-13 år gammel. For tre år siden fik hun hjælp til at tøjle spiseforstyrrelsen. (Foto: Dr)

Selvom posen med sprøde kartofler lå i det lille køkkenskab over vasken, fyldte chipsene alt i Tina Nielsens bevidsthed.

Når hun åbnede posen, stoppede hun først, når hånden ramte bunden.

- Jeg handlede til at "hygge mig". Chips, cola, dip, sandwichbrød, suppe. Og når jeg så kom ud gennem kassen, så kunne jeg lige købe en træstamme eller trøffel ved bageren. Så var bæreposen fyldt, og jeg kom hjem og tænkte: Jeg får aldrig spist det her: Men det gjorde jeg, fortæller hun.

Madkøb og spisning i smug

Tina Nielsen har kæmpet med tvangsoverspisning, siden hun var 12-13 år gammel, hvor hun begyndte at købe og spise mad i smug.

- Da det var værst, handlede 90 procent af mine tanker om mad: Hvad skal jeg spise, hvor meget, hvor henne? Hele tiden mad, fortæller Tina Nielsen.

Sammen med tvangsoverspisningen fulgte skylden, skammen og selvhadet som en stemme, der talte grimt til hende hver dag. Det gjorde kun ondt værre:

- Så bliver man ked af det. Og så skammer man sig og slår sig selv i hovedet med aldrig at være god nok, siger Tina Nielsen.

Tvangsoverspisningen betød, at Tina Nielsen tog markant på - cirka ti kilo om året - og begyndte at trække sig fra venner og blev mindre og mindre social.

- Det føltes, som om spiseforstyrrelsen bare fik ret: Jeg var fed og grim og dum.

Tina Nielsen brød ud af fængslet af tanker og tvangsoverspisningen for to et halvt år siden, da hun kom i behandling. Gennem gruppesamtaler og kognitiv terapi fik hun hjælp til at tøjle spiseforstyrrelsen.

- Jeg har overskud og tid til at tænke på alt muligt andet end mad, og at jeg skal være slank. Det er så befriende, og det kan jeg kun ønske for alle andre i samme situation, siger Tina Nielsen.

Skræddersyet terapi

Nu er der godt nyt til de 50.000 danskere, der kæmper med spiseforstyrrelsen, der også bliver kaldt Binge Eating Disorder, BED.

For snart åbner en række offentlige behandlingstilbud over hele landet, der skal hjælpe tvangsoverspisere.

Blandt andet på Odense Universitetshospital, hvor man er i gang med at måle op til særlige stole for at skabe så trygt et behandlingssted som muligt.

- Mange tvangsoverspisere er overvægtige eller svært overvægtige, og det er vigtigt, at man har en stol, man føler sig godt tilpas i. Derfor inddrager vi patienterne i, hvilke stole de godt kan lide, forklarer Jakob Linnet, psykolog og leder af BED-klinikken i Odense.

Et andet behandlingssted ligger i Herning, hvor man også er klar til at tage imod tvangsoverspisere i løbet af april.

Ud over at hjælpe patienterne håber man også på, at det større fokus på tvangsoverspisning kan fjerne det tabu, der ligger i spiseforstyrrelsen.

- Jeg håber, at de mennesker, der i hemmelighed har problemer, og sidder derhjemme, får øjnene op for, at det er legitimt at spørge om hjælp, og at der er hjælp at få, siger Linette Frølich Møller, der er specialpsykolog og daglig leder på psykiatrisk klinik for spiseforstyrrelser i Herning.

Den oversete spiseforstyrrelse

For tvangsoverspisning er Danmarks mest udbredte spiseforstyrrelse. 50.000 danskere lider af tvangsoverspisning, men samtidig er det den spiseforstyrrelse, færrest kender til, lyder det fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

- I modsætning til anoreksi og bulimi, der er anerkendte diagnoser, er tvangsoverspisning først nu ved at blive anerkendt som diagnose. Men der er et kæmpestort behov for hjælp til tvangsoverspisere, siger vicedirektør, Sabine Elm Klinker.

Behandlingen mod tvangsoverspisning tager udgangspunkt i kognitiv terapi og gruppesamtaler, og ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade er det forholdsvis let af hjælpe tvangsoverspisere.

Før kunne Tina spise flere poser chips på kort tid. Nu kan hun helt glemme, at hun har en pose liggende. "Det føles som at bryde ud af et madfængsel. Det er så befriende at slippe for tvangstankerne, og jeg har fået så meget frihed. Det kan jeg kun ønske for andre, der kæmper med BED" siger Tina Nielsen. (Foto: Dr)

Ni ud af ti får det bedre efter behandling.

Behov for varige tilbud

Med de nye behandlingstilbud kan flere få hjælp, hvilket man er glad for i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Men alligevel er foreningen bekymret. For de 61,7 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har afsat, gælder kun for en tre-årig periode.

For hvad gør man så, når pengekassen er tom?

- Det er et problem, at der ikke er tale om varige tilbud. Vi risikerer at tabe en masse personer på gulvet, hvis behandlingsstederne skal lukke efter tre år. Målgruppens behov for hjælp forsvinder jo ikke, fordi puljepengene udløber, siger Sabine Elm Klinker.

Venstre: 'Lad os nu se pengene virke'

Det er man opmærksom på i Folketinget. Men først skal pengene altså lige ud og virke, siger Jane Heitmann, der er sundhedsordfører for Venstre.

- Når man så får gang i behandlingsklinikker, skal vi se på, hvad vi får ud af pengene, evaluere og sætte det på dagsordenen i en ny finanslov, siger hun.

Evaluering og test er godt, men Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade holder fast i, at tvangsoverspisere ikke skal miste behandling igen, ligesom det skete i 2015, da endnu et BED-projekt lukkede, da pengene hørte op.

- Derfor er det så vigtigt, at man nu får samlet op på erfaringerne og får lavet varige tilbud, så der ikke opstår et hul i behandlingerne, siger Sabine Elm Klinker.

Hvis man ønsker behandling, kan man først henvende sig til egen læge, der kan hjælpe med at henvise.

Man kan også ringe til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, som kan hjælpe videre til rette tilbud. Telefon: 7010 1818

Facebook
Twitter