Når hjertet sætter ud, driller hjernen ofte bagefter.

Hver tredje, som overlever et hjertestop, bøvler nemlig med blandt andet træthed, hukommelsestab og humørsvingninger efter deres genoplivning.

Det viser ny dansk forskning fra Odense Universitets Hospital (OUH) og REPHA, som er Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation.

Forskningen dokumenterer, at kognitive vanskeligheder efter hjertestop er mere udbredt, end man hidtil har troet, forklarer Ann-Dorthe Zwisler, som er professor i rehabilitering og overlæge med speciale i hjertesygdomme på OUH.

- Vi har været tilbøjelige til at tro, at de her hjernepåvirkninger har været forbigående. Men problemerne forsvinder ikke over tid. Vi havde troet og håbet på, at tid læger alle sår, men det har vi nu vist, at sådan ser det ikke ud, siger hun.

58-årige Steffen Sørensen blev ramt af hjertestop i november 2021. Hans hjerte kom i gang igen, men nu er det hjernen, der giver ham udfordringer.

- Jeg kan ikke overskue ting, jeg bliver kort for hovedet, og jeg er ret grådlabil. Så det kræver nogle hvil i dagligdagen, fortæller han.

Alle skal undersøges

I dag bliver overlevere efter hjertestop ikke systematisk undersøgt for eventuelle kognitive problemer efter deres hjertestop, forklarer Ann-Dorthe Zwisler.

- Det, vi har vist med vores undersøgelse, er, at de her problemer ikke forsvinder, så der er brug for, at vi identificerer de patienter, der har problemer, og henviser dem til rehabilitering.

Og det skal en digital screening nu være med til, forklarer Anders Wieghorst, som er neuropsykolog ved Syddansk Universitet (SDU) og en af forskerne bag studiet. Han er i gang med at udvikle et app-baseret digitalt screeningsværktøj, som om nogle år vil kunne tages i brug, så man på hjerteafdelingerne hurtigt vil kunne finde frem til, hvem der har problemer.

- Det kan vi få bredt ud til faktisk at få testet alle godt 800 overlevere om året, så vi finder dem meget tidligere i forløbet, og dermed bliver vores indsats meget mere effektiv, siger han.

Kan tilpasse sig ny virkelighed

Og en tidlig indsats er afgørende for livskvaliteten hos dem, der overlever et hjertestop, siger Anders Wieghorst.

- Hvis vi fanger dem hurtigt, har vi chancen for at give dem informationen om, at de nu har nogle ændrede forudsætninger, og så kan man tilpasse sin verden til det. Man kan starte langsomt op på arbejdet, og man ved i familien, hvorfor man reagerer, som man gør. Så kan man tilpasse sit liv.

Den nye viden om, at hjernen er påvirket længe efter et hjertestop, har givet hjertelægerne et øget fokus på at hjælpe patienterne i forløbet efter et hjertestop, fortæller Ann-Dorthe Zwisler.

- I dag, hvor flere og flere heldigvis overlever, bliver vi også mere opmærksomme på, at der faktisk er nogle mennesker, som har nogle senfølger, som de har brug for hjælp til, siger hun.

Undgået udbrændthed og stress

Den hjælp, Steffen Sørensen har fået, har været afgørende, siger han. Han arbejder som lektor på SDU, men har siden sit hjertestop kun arbejdet på halv tid.

- Jeg er ret overbevist om, at havde jeg ikke fået den her hjælp, var jeg startet op på arbejdet på fuld tid lang tid før, og så kunne jeg være brændt ud. Så kunne jeg være gået ned med stress, og ægteskabet kunne være røget, fordi jeg ikke kunne forstå, hvorfor jeg bliver så sur og ked af det.

Nu er Steffen Sørensen i stedet forsigtig optimist og forventer at kunne komme op på 28-30 timer i løbet af foråret.

- Det er selvfølgelig også med en lille smule nervøsitet, for jeg kan jo godt mærke, at når der er mange ting, må jeg give køb på noget andet. Det er lidt træls, for jeg kunne jo stadig godt tænke mig at have en aktiv fritid og også være noget familien, men det kan være en udfordring.