Tre kvinder købte nedlagt motorfabrik for 1.000 kroner: Fem år og 15 millioner kroner senere åbner den som kulturhus

Nordea-fonden støtter almennyttige projekter for 500 millioner kroner om året.

Veninderne Nina Rydahl Andersen, Lone Søndergaard og Julie Skaar i den fabrik, de købte på tvangsauktion i 2017, og som de nu genåbner efter at have rejst 15 millioner kroner til renovering. (Foto: Neli Garnett)

26. januar 2017 vendte tre kvinder tilbage fra Retten i Svendborg til Ærø. Med sig om bord på færgen havde de skødet på en gammel nedlagt motorfabrik. Pris: 1.000 kroner.

De blev mødt af mild overbærenhed, rynkede bryn og hovedrysten, for hvad skulle tre kvinder dog med 750 kvadratmeter fabrik, som blev forladt i 1995 og dermed var i stærkt forfald?

Nu er der ingen i Marstal, der ryster på hovedet. For efter at have rejst 15 millioner kroner genåbner de tre fabriksejere i dag Motorfabrikken Marstal som kulturhus, værksted, udstillingssted, kontorfællesskab og koncertsted.

En af medejerne, Nina Rydahl Andersen, husker godt den overbærende hovedrysten, men det fik ikke de tre projektmagere til at ryste på hænderne.

- Vi var jo tre, og vi havde en ret god idé om, hvad vi ville bruge den til, så det var ikke, fordi det gik os på, at folk rystede på hovedet. Vi havde en femårsplan, og nu fem et halvt år senere holder den faktisk stik. Det er ret vildt.

Nordea-fonden giver 500 millioner om året

De første to millioner, som ifølge Nina Rydahl Andersen er de vanskeligste at skaffe, kom fra en lokal filantrop, som donerede et nyt tag til to millioner kroner. Det banede vejen for, at de store fonde kom med om bord.

- Og det gjorde han, allerede et halvt år efter vi havde købt fabrikken. Og så kunne vi sende en masse fondsansøgninger, hvor vi kunne skrive: "Bare rolig, det regner ikke ind, vi har styr på det."

Nordea-fonden er en af de fonde, der har støttet fabrikkens genfødsel på havnen i Marstal. Og ifølge administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen er det marstalske projekt et godt eksempel på, hvad Nordeas årlige 500 millioner støttekroner går til.

- Støtten fra Nordea-fonden skal gerne så langt ud i landet og så tæt på borgerne som muligt. Motorfabrikken er unik på den måde, at det har sin egen identitet, som er tæt på Marstals historie og marstallernes måde at tænke på, siger han og fortsætter:

- Og så er Motorfabrikken også et eksempel på en type af projekter, der er båret af lokale ildsjæle og et engagement i at få lokalsamfundet og byen til at leve og til at være et sted, der hele tiden udvikler sig. Dem ser vi rigtig mange eksempler på.

Gamle bygninger kan give nyt liv

Ane Cortzen er arkitekt og har blandt andet været vært for programrækken 'Fantastiske forvandlinger' på DR. Her fortæller hun om, hvordan historiske bygninger bliver omdannet til at rumme nye funktioner.

Hun er med i bestyrelsen for Motorfabrikken Marstal, som sagtens kan sammenlignes med tv-seriens store, ikoniske bygninger som Horsens Statsfængsel, Koldinghus og Nordkraft, mener hun.

  • Inventaret, blandt andet en række maskiner, var intakt og er i dag en del af en udstilling, som kan ses i den genåbnede motorfabrik. (Foto: Jan Kamstrup)
  • Pin up-plakater vidner om et værkstedsmiljø i den tidligere fabrik. (Foto: Jan Kamstrup)
  • Taget i fabrikken var godt ramponeret og var det første, der skulle rejses penge til i fabrikkens genfødsel. En barnefødt ærøsk filantrop fra Thurø gav to millioner til et nyt tag, hvilket banede vejen for de øvrige fonde. I alt blev der rejst 15 millioner kroner. (Foto: Jan Kamstrup)
  • Motorfabrikken Marstal blev forladt, da den sidste motor forlod fabrikken i 1995, og har stået stort set urørt, indtil den blev solgt på tvangsauktion i 2017. Her er det et af fabrikkens kontorer. (Foto: Jan Kamstrup)
  • Da fabrikken blev overtaget af de nye ejere i 2017, var den i stærkt forfald. (Foto: Jan Kamstrup)
  • Gamle skibsskruer som en del af udsmykningen af den renoverede motorfabrik. (Foto: Nina Rydahl Andersen)
  • Motorfabrikken Marstal har haft god hjælp af mange frivillige for at blive klar til genåbningen. (Foto: Nina Rydahl Andersen)
  • De gamle maskiner er en del af inventaret i den nye motorfabrik. Man kan både arbejde på dem og få en rundvisning og få historien bag. (Foto: Nina Rydahl Andersen)
  • De nye ejere har gjort meget for at bevare så meget af den gamle stemning som muligt. (Foto: Nina Rydahl Andersen)
1 / 9

- Vi har en tendens til at overse de lidt mindre industribygninger. Jeg synes netop, de kan fortælle historier om de små samfund. Jeg er sikker på, der ligger guld derude i mange af de små samfund. Især ved havnene ligger der masser af gammel industri, og hvis man ellers turde og havde sans for det, kunne man bevare meget mere, end man gør i dag, siger hun.

Og gør man det, kan det give nyt liv, påpeger tv-værten.

- Jeg tror, at når man renoverer nænsomt, kan det virke som en dynamo i et samfund som Marstal, som bærer på en stolt industrihistorie. Der var meget stille på havnen før. Hvis man bevarer husets sjæl, kan det virke som en urban generator, hvor der opstår liv.

Mat stemning er vendt til tro på fremtiden

Det kan tidligere borgmester i både den tidligere Marstal Kommune og Ærø Kommune Karsten Landro skrive under på.

- Der var en mat stemning i Marstal, og der var brug for nogen, der gjorde noget. Det giver en masse identitet og selvtillid. Man tror igen på fremtiden, fordi der er nogen, der tager initiativ, siger han.

Nu skal Motorfabrikken Marstal for alvor stå sin prøve, men både Ane Cortzen og Karsten Landro tror på det. Arkitekten peger på, at der er forskellige funktioner i bygningen, lige fra kontorfællesskab over værksteder og udstilling til koncertsted. Mens den tidligere borgmester nævner den store lokale opbakning; støtteforeningen har således allerede 345 medlemmer.

Stor succesrate

Henrik Lehmann Andersen fortæller, at de projekter, Nordea-fonden støtter, "næsten altid lykkes".

- Fordi det er det, de selv vil i den der lille by. Det er deres projekt og deres energi. Det er ikke noget, der kommer udefra med nogle velmenende fonde eller kommunen, der synes, der skal pensles noget ovenpå et lokalsamfund. Den type projekter har det vanskeligt, når de skal forankres i en hverdag efterfølgende.

Realdanias kampagne 'Underværker' uddeler hvert år 11-12 millioner kroner til udvikling af projekter, der skal understøtte det gode liv. Kampagnen fik sidste år 120 ansøgninger, hvilket steg til 130 i år.

Realdania genbesøgte sidste år 109 støttede projekter, som har været i gang i minimum fem år, og af dem er 75 procent stadig fuld af liv, fortæller projektchef Laura Munch.

- De mest levedygtige projekter er dem, som har fundet en god forretningsmodel, hvor de får nok penge ind til, at de kan dække den løbende vedligehold og måske også har nok penge til at kunne videreudvikle de fysiske rammer og selvfølgelig de aktiviteter, der finder sted, siger Laura Munch.

Inviterer alle til at deltage

Nina Rydahl Andersen lover, at Motorfabrikken Marstal også er at finde om både ti og tyve år. Stedet er bygget til at kunne bruges til mange forskellige formål, hvilket er med til at fremtidssikre det, forklarer hun.

- Hvis der er nogen, der har lyst til at skabe en vinbar i den ene ende en sommer, så gør de det. Hvis der er andre, der har lyst til at skabe en festival i den anden ende, så gør man det. På den måde handler det om, hvilke projekter vi putter ind i det, siger hun.

Ideen fra starten har netop været at skabe et miljø, som andre har lyst til at være en del af, forklarer Nina Rydahl Andersen. Så hvis man har en skabertrang eller virkelyst, er man velkommen til at deltage.

- Så har folk et medejerskab til stedet, som gør, at det ikke kun er os tre, der dikterer ovenfra, hvad der skal ske, men at det er meget mere demokratisk.