Uskik og skråplan: Joan arbejder, når hun er syg, og mange lærere gør det samme

Mange lærere laver vikarmateriale, når de er syge. Det er et problem, mener fagforeningsfolk og ekspert.

Joan Harder er en af de mange lærere, der vælger at arbejde, selv om de er syge. Enten laver de vikarplaner, eller også møder de selv op til undervisningen på skolen. (Foto: © Anders C. Østerby)

Når lærer Joan Harder ringer og melder sig syg, lægger hun sig ikke bare tilbage under dynen.

Hun sætter sig i stedet til computeren og bruger omkring en halv time på at skrive en plan til de vikarer, der skal undervise hendes klasser i dansk og historie i 7. til 9. klasse.

- Det er da træls. Og det kan være enormt belastende, hvis jeg sidder med 39 i feber, siger hun.

I en pause med legende børn i baggrunden på Særslev Skole på Nordfyn forklarer hun, at hun bruger en del af sin sygedag på at arbejde, fordi der ellers står en vikar, der ikke ved, hvad hun skal lave med børnene.

- Og det er enormt utrygt for børnene, og det er også utrygt og utilfredsstillende for vikarerne. Og når man er i skole, skal man have et vist fagligt udbytte med hjem, siger hun.

Ofte - hvis termometeret ikke ligefrem siger 39 og dermed høj feber - vælger Joan Harder at tage et par Panodiler og bevæge sig ind på skolen til nogle timer foran katederet i stedet for på sofaen.

- Det er det nemmeste. Og det bedste for børnene. Og jeg tænker, at jeg alligevel skal sidde og lave vikarplaner, og jeg kan egentlig godt se mig igennem de fem lektioner, jeg skal have, og så kan jeg køre hjem i seng.

Et skråplan

Joan Harder er langt fra den eneste, der begynder sygedagen med et stykke arbejde. En række lokale kredse under Danmarks Lærerforening bekræfter, at det er almindelig praksis, at lærere skriver udførlige vikarplaner til deres vikarer, når de er syge.

- I min optik er det et skråplan. Når du er syg, er du syg. Du skal ikke sidde i din sygeseng og bruge en time på at lave en vikarplan.

Sådan siger Frederik Horsens, som er formand for Nordfyns Lærerkreds. Han mener, det er noget, der sker ofte. Og han bekræfter også, at det sker, at lærere møder syge op på skolen.

- Selvfølgelig skal man ikke møde op på arbejde, når man er syg. Men lærerne er meget ansvarsbevidste, og de vil det bedste for deres elever og tænker: "Så er det nemmere, at jeg møder op og tager min undervisning end at lave en vikarplan".

Også Kirsten Fisker, som er fællestillidsrepræsentant for lærerne i Nyborg, bekræfter tendensen. Hun synes, det er "noget rigtig skidt".

- Vi lærere bliver ramt af, at vi føler for de børn, vi har, selv når vi er syge. Vi ønsker, at de får en god dag, og har måske svært ved i nogle tilfælde at prioritere os selv og sige: "Jeg er syg, det er ledelsens problem. Det må vikarerne finde ud af", siger hun.

Kan påvirke trivslen

Der er ikke altid et udtalt krav fra skoleledelserne om at levere vikarplaner, når lærerne er syge. Joan Harder understreger, at det ikke er et krav fra hendes ledelse. Men uanset hvad er det fra et trivselsperspektiv en uskik og en dårlig praksis. Sådan siger Claus Emholdt, som er erhvervspsykolog og forsker i ledelsespsykologi på Aalborg Universitet.

- Alt, hvad der overstiger de fem minutter, man ringer ind og melder sig syg, mener jeg, er en uhensigtsmæssig og forkert praksis, siger han.

Selv om det ofte ikke er en udtalt forventning fra ledelsen, at man laver vikarmateriale, kan det alligevel opleves som et pres, som man ikke kan sige fra overfor, mener Claus Emholdt.

Og det kan påvirke de ansatte negativt, siger han.

- Nogle vil vende det indad og få dårlig samvittighed, nogle vil vende det udad og blive vrede og frustrerede, og nogle vil stiltiende tage det på sig som en ekstraopgave. Men grundlæggende er det jo forkert at gøre et organisatorisk problem til et individuelt ansvar.

Hul i læringen

Ifølge skoleleder Brian Bisgaard, som blandt andet har ansvaret for Særslev Skole, er det vigtigt løbende at tale om, hvordan man får hverdagen bedst muligt sammen, når man har med børn og unge at gøre.

- Men kan medarbejderen ikke levere en vikarplan, når de er syge, er det ikke et krav, siger han og uddyber:

- Ofte er det også et pres mellem lærer og lærer, fordi de lærere, der er tilbage, gerne vil have en virkelighed til at fungere. Men der er en forståelse for, at der er forskel på, om man har mistet stemmen og derfor ikke kan møde ind til undervisning, eller om man ligger med 39,8.

Ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, skal lærerne selvfølgelig have ret til at melde sig syge uden nogen form for konsekvens, men der er også et hensyn til eleverne, mener han.

- Det er vigtigt, at man har noget kontinuitet i undervisningen, så når der er sygefravær, er det ikke hensigtsmæssigt for eleverne. Så hvis man kan undgå, at der kommer det hul i læringen, ved at der er noget materiale, eleverne kender til og kan fortsætte med, er det alt andet lige en stor fordel, siger han.

Claus Emholdt anbefaler dels lærerne at tage problemet op på personalemøder. Dels mener han, Danmarks Lærerforening og skoledernes forening burde drøfte løsninger sammen.

Skolelederforeningens formand mener, det er et problem, der skal løses lokalt.

- Vi har både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som sammen med ledelsen er i stand til at kunne snakke om de her ting, så hvis man har et problem med det på skolerne, går jeg ud fra, at man tager det op i de relevante fora og får det drøftet, siger Claus Hjortdal.