Van(d)vittigt? Her er vandet fra kunstgræsbanen renere end det fra vandhanen

Flere hundrede kunstgræsbaner er blomstret op i Danmark. Nu skal der tænkes på miljøet, før de bliver anlagt.

Her drikker Bent Lambertsen og Lars Poulsen fra LB Watertech og NKI vandet, som er blevet udledt gennem kunstgræsbanen bag dem. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Du kan uden problemer drikke det vand, der bliver udledt fra kunstgræsbanen i Nr. Aaby.

Det lyder ret skørt. Især efter utallige historier om, hvor meget banerne skader miljøet, fordi gummirester og miljøfremmede stoffer ender i naturen.

Men det fynske firma LB Watertech har opfundet et filter, der kan rense vandet for tungmetaller og mikroplast. I håbet om, at banerne kan

gavne
i stedet for at svine.

Fidusen er, at der under banen ligger en drænmåtte, der opsamler alt vand, og fører det henover en rende fyldt med sten:

Filtret får niveauet af tungmetaller helt ned på nul procent, inden det løber ud i åen, lyder det fra firmaet bag.

- Vi mener, at filtret skal give ro omkring anlægning af kunstgræsbaner. Så man kan gøre det miljørigtigt, så flere kan komme ud og spille fodbold, siger Bent Lambertsen, direktør i LB Watertech.

Teknologisk Institut har undersøgt

effekten
af filtret. De bekræfter, at filtret renser vandet så meget, at det er væsentligt renere end de grænseværdier, der er for postevandet, der kommer ud af vandhanen.

Her guider salgschef Lars Poulsen dig igennem processen, inden han tager en tår:

Pludselig stjal miljøet dagsordenen

Kunstgræsbaner kan bruges hele året rundt, og det har gjort dem meget populære i kommunerne.

I løbet af de sidste 15 år er mindst 350 nye kunstgræsbaner blomstret op rundt om i landet.

Sådan ser de små stykker granulat ud, som ligger på banen. Miljøstyrelsen har tidligere opfordret til, at man tømmer lommer og sko for de små stykker bildæk, før det eventuelt ender uden for banen eller hjemme i vaskemaskinen. Arkivfoto. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

I Odense er emnet højaktuelt. Her er der stillet forslag om at bygge fem ekstra baner, men hvor det før handlede om hvor og hvor mange, så handler det nu om miljøet.

- På det tidspunkt var dealen, at det skulle vi bare i gang med nu. Der var ikke meget snak om miljøet, men det er der nu, siger Jane Jegind (V), der er formand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.

Hun er glad for, at dem, der leverer banerne, kan se forretningen at tænke

grundvand
, miljø og klima ind i produktet, så kommunerne fortsat kan drømme om motion og aktiviteter for borgerne hele året rundt:

- Det står uden for enhver tvivl, at det er den mest bæredygtige løsning, vi vælger.

Det er ikke kun i Odense, at miljø og kunstgræs nu er begyndt at spille på samme hold.

I Vindinge har Nyborg Kommune afgjort, at der skal bygges en ny kunstgræsbane. Men spørgsmålet om beliggenhed bliver først besvaret efter spørgsmålet om 'hvordan'.

- Fremadrettet vil vi være mere opmærksom på, at det bliver gjort rigtigt. Vi er meget indstillet på, at det skal være absolut mest miljørigtigt, når vi bygger noget, siger Per Jespersen (S), der er formand for kommunens miljø- og teknikudvalg.

Kunstgræsbanen i Nr. Aaby, som Lars Poulsen drikker vandet fra, har kostet 4,7 millioner kroner. Heraf koster selve filteret 300.000 kroner. Men den pris varierer fra bane til bane.

Nu håber den fynske kunstgræsvirksomhed, at filtret bliver udbredt til hele Skandinavien og Europa.

Facebook
Twitter